”I kan bare lægge 600 kroner i kontanter under hovedpuden, når I tager af sted igen.”
Sådan sagde den private udlejer, da tidligere minister og sognepræst Flemming Kofod-Svendsen for nogle år siden bookede en ferielejlighed på Tunø. Ejerne var ikke selv hjemme, da ægteparret Kofod-Svendsen ankom, men de kunne bare gå ind. Døren var ikke låst, og pengene for leje af lejligheden kunne de lægge under hovedpuden. For her på Tunø stoler vi på hinanden, lød beskeden.
Hovedpudehistorien står klar i erindringen, når 73-årige Flemming Kofod-Svendsen fortæller om flere års øhop i Danmark. Sammen med sin hustru, teolog Inger Margrethe Kofod-Svendsen, har han besøgt i omegnen af 60 danske øer.
”På en ø er det rigtig ferie. Her drosler vi helt ned, og hver eneste ø har givet os en ny oplevelse. Det er en bid af Danmark,” siger Flemming Kofod-Svendsen, der oprindeligt selv er fra Bornholm, men som har boet i Birkerød og nu Vanløse i mange år.
Flemming Kofod-Svendsen har haft en stor interesse for sit fædreland, siden han var helt ung, og derfor vil han også gerne lære så mange hjørner som muligt af Danmark at kende. Ifølge ham er det oplevelser som den på Tunø, der giver en vigtig forståelse for livet på øerne.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i alt findes 394 øer i Danmark inklusive Sjælland og den jyske halvø. Heraf er cirka 74 beboede. Men om der bor mennesker på øerne eller ej, betyder ikke det store for ægteparret Kofod-Svendsen, så længe man kan komme dertil med offentlig transport. Og indtil videre mangler ægteparret at besøge tre øer på deres liste: Romsø, Hjortø og Birkholm. Hvornår de lige får tid til at aflægge øerne et visit, ved Flemming Kofod-Svendsen ikke endnu, men det bliver i forlængelse af andre ærinder. For oftest besøger de øerne, mens de alligevel befinder sig i nærheden.
Besøgene har givet dem en masse skønne naturoplevelser. Som eksempelvis de mange kaniner på Endelave eller en meget smuk solnedgang på Agersø, som Flemming Kofod-Svendsen sjældent glemmer. Men de mange ø-besøg har også givet et indblik i den folkelige vækkelse i samfundet, lyder det fra ham.
”Det ene år fejrede vi sankthans på Anholt, og i sangarket var der den ene sang efter den anden om Anholt. Det var en form for lokalpatriotisme,” fortæller han.
Ægteparret har også en naturlig interesse for kirkelivet på øerne, og på et tidspunkt fik Flemming Kofod-Svendsen mulighed for at holde gudstjeneste på den lille ø Askø, der ligger lidt nord for Lolland. Der var 80 mennesker på Askø, og 50 procent af dem var i kirke. Det var jo en ganske stor andel af øens befolkning, påpeger han. Samme sted var organisten også sygeplejerske, og efter gudstjenesten kunne øboerne konsultere hende, hvis de havde brug for sundhedsfaglig hjælp. For Flemming Kofod-Svendsen var organisten med konsultationen et billede på det at arrangere sig i et lille samfund og at løfte i flok.
Det nære ø-fællesskab er også en stor del af ferieoplevelsen. Derfor lægger ægteparret vægt på at komme ud at tale med lokalbefolkningen. Som regel bor de også hos private under deres ø-besøg. Ofte indlogerer de sig på nedlagte ejendomme, som ejerne har lavet om til et bed and breakfast, fordi børnene er flyttet hjemmefra. På ejendommene kan man leje et værelse, få serveret morgenmad og få fortalt lokalhistorier.
”Man glider på en måde ind i familien. De deler lange historier med os og giver tip til, hvor man for eksempel kan se den smukkeste solopgang eller besøge en fantastisk hule,” fortæller han.
Men selvom ø-livet på mange måder er charmerende og hyggeligt, kunne han ikke selv forestille sig at flytte tilbage til fødeøen Bornholm. Børn og børnebørn bor i Vanløse, og det er en af grundene til, at han ikke kan se sig selv bo på Bornholm igen. Derudover er livet på øerne også besværligt, påpeger han. For selvom historierne med pengene under hovedpuden og organisten med konsultationen er hyggelige, er de også en del af en fortælling om et ø-liv i tilbagegang. Præsten er der ofte ikke længere, ej heller lægen eller skolen, så der er langt til alting, og befolkningstallet går tilbage, lyder det fra Flemming Kofod-Svendsen.