I favn han mig trykker som yndigste brud

Kristendommen er ikke en barsk macho-religion, mener Nicolai Winther-Nielsen, der er professor ved Dansk Bibel-Institut. Den handler først og fremmest om en trofast kærlighed

 Sit inderlige trosliv har Nicolai Winther-Nielsen fra sin mor og fra en svensk sang skrevet i 1851. –
Sit inderlige trosliv har Nicolai Winther-Nielsen fra sin mor og fra en svensk sang skrevet i 1851. – . Foto: Dansk Bibel-Institut.

I en sang skrevet af den svenske vækkelsesprædikant Carl Olof Rosenius (1816-1868) i 1851 findes nogle ord, som for alvor tæller for Nicolai Winther-Nielsen, der er professor i Det Gamle Testamente samt informationsteknologi ved Dansk Bibel-Institut.

Sangens titel er ”Med Gud og hans venskab”, og yndlingsordene lyder:

”Når jeg mig utålelig føler for Gud, i favn han mig trykker som yndigste brud.”

Ordene har 63-årige Nicolai Winther-Nielsen med sig fra barndomshjemmet, som lå mellem Ribe og Tønder i Sønderjylland. Her var faderen en udadvendt og entreprenant bonde med rødder i Indre Mission, og han sad blandt andet i menighedsrådet i flere årtier. Moderen var et mere undseeligt menneske, en bondekone uden uddannelse.

Til gengæld var hun med sin kirkelige baggrund i Luthersk Mission stærkt og inderligt troende, og troen gav hun videre til sin søn, fortæller Nicolai Winther-Nielsen.

Dermed er ordene blevet en kernesætning i hans egen personlige kristendomsforståelse.

”De fortæller mig, at når vi har det allerdårligst og føler os ringe og malplaceret i forhold til Gud, er vi måske allertættest på ham. Sagt på en anden måde: Når jeg føler mig uværdig i forhold til Gud, er det lige præcis der, han knuselsker mig,” forklarer Nicolai Winther-Nielsen.

På grund af den kristne opdragelse og ikke mindst på grund af Rosenius-sangen, som moderen sang og citerede for ham, når livet gik ham imod, oplever Nicolai Winther-Nielsen at bekende sig til en kristendom, som er hvilefuld.

”Jeg er egentlig sjældent i tvivl om, at jeg er kristen. Men er det sket, at jeg har oplevet trosanfægtelser, er det lige præcis denne strofe, som dukker op og siger mig noget vigtigt om Guds kærlighed og nåde,” fortæller Nicolai Winther-Nielsen, der ud over at være professor fra tid til anden afholder gudstjenester i den lokale Emdrup Kirke ved København og desuden er involveret i Bibelselskabets nudanske oversættelse af Det Gamle Testamente.

Men hvorfor har netop disse ord ramt så rent? Det har Nicolai Winther-Nielsen grundet over i mange år, og et af svarene finder han ved det forhold, at Gud i sangen omtales som en ægtemand og de kristne som hans yndige brud.

”Det giver et stærkt præg af varme og inderlighed, som jeg synes man kan forbinde med en kvindelig side af kristendommen. Det får mig til at identificere mig med stærke og varme kvinder som min kone og mine to døtre, og jeg forstår meget bedre, at kristendommen ikke bare er en barsk macho-religion, men i virkeligheden også kan udtrykkes så personligt og nært som et ægteskab,” forklarer han.

Ordene er desuden et godt udtryk for reformatoren Martin Luthers store betydning for det kristne gudsbillede, mener Nicolai Winther-Nielsen, der tidligere i sit arbejdsliv har været udsendt af Danmission i Madagaskar.

”Før havde man længe kæmpet med, om man nu var god nok, om man havde ofret nok. Nu kom så Luther med en stærk forkyndelse af, at Gud har gjort det hele, og at det er ham, der holder fast i dig – du skal ikke holde fast i ham.”