”Er der nogen af de herrer, der kunne tænke sig en øl?”, spørger pedel John Rost højt ud i rummet.
”Ja!”, råber den syv mand store forsamling samstemmende med undtagelse af 87-årige Johannes Hartvig, der hellere vil have en citronvand.
Klokken har netop passeret 10 denne torsdag formiddag i marts, og ligesom enhver anden torsdag er det tid til den ugentlige mandeklub på Plejecenter Trekroner i Roskilde.
John Rost er ”styrmand” i klubben, og efter medlemmerne har skålet i øl og citronvand, rømmer han sig og beder forsamlingen åbne de udleverede sanghæfter, for fællessangen er et fast ritual, hvert møde indledes med. I dag falder valget på ”I østen stiger solen op”.
Mændenes mørke røst gjalder mod væggene i klubværelset, der er udstyret med mørkebrune træmøbler, billardbord, fyldte bogreoler og grønne bodegalamper, der får den besøgende til at glemme den funktionelle, lyse velfærdsæstetik, der ellers præger det moderne, nybyggede plejecenter. Og det er helt bevidst, siger John Rost. Mandeklubben skal nemlig være et frirum og helst ikke virke alt for ”institutionsagtig”. Derfor går pedellen også med planer om at tapetsere klubbens hvide vægge med et farverigt tapet efter medlemmernes valg.
John Rost har stået i spidsen for mandeklubben siden begyndelsen i november 2014, og selvom kvinder er forment adgang, er klubbens aktiviteter ikke spor hemmelige, forsikrer han.
Er vejret godt, rykker de gerne klubben udenfor. Sidste år arrangerede han for eksempel et skydekursus i plejecentrets have, hvor mændene plaffede balloner med et luftgevær, andre torsdage fylder John Rost plejehjemmets busser og tager medlemmerne ud i naturen, på udflugt for at besøge kirker eller en tur ned i den lokale Bauhaus for at kigge på værktøj og teknik. Andre gange laver de hjemmebiograf i klubværelset eller spiller indendørs boccia på gulvet, hvor de med bredt, farvet tape har aftegnet en boccia-bane i miniformat.
Men det er også lige så almindeligt, at de, som denne formiddag, blot sidder og snakker om det, der falder dem ind, i selskab med en øl og et par fællessange.
Efter at B.S. Ingemanns morgensalme har varmet medlemmernes stemmer op, tager Johannes Hartvig pludselig ordet og fortæller med indlevende detaljerigdom om sin barndom under krigen og et ubehageligt møde med en tysk Gestapo-betjent, der nær havde skræmt livet af ham. Forsamlingen kommenterer lidt på erindringerne, hvorefter snakken glider over i andre emner.
I hjørnet bag det brede træbord står en papirtavle, medlemmerne bruger, når de har gang i et fællesspil. Spil er nemlig også en populær aktivitet, fortæller 83-årige Henning Erik Pedersen, der går under navnet Buller. Så længe reglerne ikke er for avancerede:
”Det kunne egentlig også være sjovt nok at spille kort, men jeg har sgu glemt reglerne,” siger han med et grin.
”Hvis nu det var strippoker, kunne det jo være, du kunne komme i tanker om dem,” tilføjer hans sidemand med et skælmsk udtryk.
”Det bliver da en lidt kedelig omgang, hvis vi skal til at spille strippoker i mandeklubben, synes I ikke, drenge?”, spørger John Rost ovre fra den anden ende af lokalet.
”Jooo... Men så kunne vi jo ringe efter nogle damer udefra,” siger 69-årige Bjarne Mosgaard Andersen.
Forsamlingen bryder ud i latter.
Selvom projektet begyndte som et eksperiment, har det ikke været svært at holde liv i klubben, fortæller John Rost. For mændene føler sig godt tilpas i det lille selskab, og stemningen er anderledes end ved plejecenterets andre fællesarrangementer, hvor antallet af kvinder dominerer blandt både beboere og personale:
”Der kommer en anden jargon, en anden snak rundt om bordene, når det bare er herrerne, der er samlet. Det er en slags frirum, hvor man kan lave, hvad man vil. Der skal ikke altid være et program, og jeg tror, det skaber en slags sammenhold mellem mændene, der ellers ikke nødvendigvis møder hinanden i dagligdagen.”
I den blårøde sofa i hjørnet af lokalet har 89-årige John Dalskov netop slået sig ned. For ham er det også sammenholdet mellem mændene, der får ham til at vende tilbage uge efter uge:
”Jeg kan rigtig godt lide at komme her, for det er et stort center, vi bor i. Men gennem mandeklubben kommer vi til at kende hinanden bedre, end vi ellers ville have gjort, for der er jo tre etager. Så klubben er til stor glæde for mig.”
Plejecenter Trekroner er langtfra alene om at sætte mandefællesskabet i system, fortæller Eigil Boll Hansen, der indtil for nylig var seniorforsker hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, hvor han forskede i ældres levevilkår. For overalt i landet skyder mandeklubber op på de danske plejecentre, da der ifølge Eigil Boll Hansen er et åbenlyst behov for, at de mandlige beboere kommer mere i fokus i en hverdag, der ofte er præget af kvinder:
”Mænd er jo typisk i undertal på plejehjemmene, fordi de ganske enkelt ikke bliver lige så gamle som kvinder. Derfor er der også en tendens til, at de aktiviteter, plejecentrene udbyder, typisk er mere orienterede mod kvinder, da der også blandt personalet er langt flere kvinder end mænd. Så det er ofte sværere for de mandlige beboere at finde sammen i fællesskaber, hvor de selv er med til at fastlægge aktiviteterne.”
Ifølge en national undersøgelse af forholdene på plejecentre, som Sundheds- og Ældreministeriet udgav i 2016, var kun 32 procent af beboerne på plejecentrene mænd.
Derfor giver det ifølge Eigil Boll Hansen ”rigtig god mening” at oprette mandeklubber, da et fællesskab, hvor mændene selv kan definere indholdet, kan bidrage med en mere indholdsrig hverdag for mændene, end den gængse plejehjemstilværelse tilbyder.
Det var selvsamme iagttagelse, der motiverede direktør Helene Hoffmann fra konsulentfirmaet Type2dialog til at sætte mandeklubber i system.
Efter at have hørt om en klub på et plejecenter i Odder Kommune, hvor den lokale pedel på ugentlig basis inviterede de mandlige beboere på besøg i sit værksted, fik hun idéen til at lave mandeklubben til et koncept, andre plejecentre kunne lære af. Firmaet indgik derfor et samarbejde om at etablere og udvikle mandeklubber i Stevns og Roskilde Kommuner på blandt andet Plejecenter Trekroner:
”Det var tydeligt, at den første mandeklub i Odder havde et potentiale, der rakte ud over det lokale plejecenter. For klubben viste sig at have stor betydning for beboerne, der vægtede det frirum, klubben tilbød, meget højt, så det var helt oplagt, at det koncept skulle prøves af andre steder i landet.”
I løbet af 2017 vil Type2dialog udvide projektet, så kommunerne med hjælp fra frivillige kræfter kan etablere mandeklubber for ældre beboere i egen bolig. 8