Prøv avisen

"Jeg er jo ikke formuldet, bare fordi jeg fylder 70"

Jakob Rönnow har pakket en kasse med legesager til de 40 børn fra FDF, som han netop nu er på sommerlejr med. – Foto: Leif Tuxen.

Sognepræst Jakob Rönnow er i gruppen af danskere, som er tvunget til at gå på pension på deres 70-års fødselsdag. Det har han ikke lyst til. Sammen med Ældre Sagen kæmper han mod loven, som han kalder aldersdiskriminerende

Jakob Rönnow er ikke 67 år. Han er 67 et halvt. Som et andet barn tæller sognepræsten sin alder i måneder, fordi dagen for hans 70-års fødselsdag nærmer sig. Lidt for hastigt, synes han selv.

Det er ikke frygten for at blive ældre, der tynger ham. Det gør derimod det faktum, at han ifølge loven er tvunget til at lade sig pensionere ved sin næste runde fødselsdag. Det har han absolut ikke lyst til.

Mit job er fantastisk. Jeg elsker det, jeg boltrer mig i det, og jeg har stadig en masse at give som præst. Derfor føles det rasende forkert, at jeg skal stoppe, fortæller han en sommerdag i sit hjem gennem 22 år, Vangede Præstegård.

LÆS OGSÅ: Flertal vil hindre diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet

Gennem vinduet bag ham anes Vangede Kirke, en storslået og bombastisk rød murstenskolos, som arkitekten von Spreckelsen tegnede i 1974; tre år før Jakob Rönnow blev ordineret præst. Han kan næsten ikke bære tanken om at skulle sige farvel til sin arbejdsplads. Sit andet hjem.

Jeg vil helst ikke tænke på, hvad det vil betyde for mig at skulle stoppe. Jeg vil hellere bruge min energi på at slås mod aldersgrænsen og den urimelighed og diskrimination, den indebærer.

Sognepræsten tilhører en mindre gruppe af danskere, som ikke må arbejde mere, når de er fyldt 70. Heller ikke selvom de gerne vil, og selvom arbejdsgiveren gerne vil beholde dem.

Den regel var de fleste danskere omfattet af frem til 2008, hvor VK-regeringen fjernede aldersgrænsen. Men ikke for præster, provster, biskopper, dommere, militære tjenestemænd, officerer og konstabler. Og heller ikke for de tusindvis af mennesker, som er ansat på aldersbetingede kontrakter på det private arbejdsmarked, herunder en stor del af DJØFs og Dansk Magisterforenings medlemmer.

LÆS OGSÅ: Sæt erfaring over alder

Men hvor folk på det private arbejdsmarked har forholdsvis nemt ved at få forlænget deres kontrakter, hvis alle parter ønsker det, er det ikke en mulighed for den lille gruppe af tjenestemænd. Professor Henning Jørgensen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, undrer sig.

Man har lavet nogle besynderlige undtagelser for de næsten middelalderligt overleverede funktioner, det er at være præst, dommer eller militærmand. Der skal gode argumenter til at forklare, hvorfor man ikke kan varetage disse erhverv som 70-årig, når man gerne må fortsætte i de fleste andre, siger han.

Da Jakob Rönnow var ung og nyuddannet, syntes han, at de ældre præster var tudsegamle, forstokkede og prædikede på en måde, så han følte sig sat 150 år tilbage i tiden. Han lovede sig selv, at han aldrig ville ende sit arbejdsliv sådan.

Nu nærmer han sig selv pensionsalderen, men fremstår hverken gammel eller konservativ i sine ternede sommershorts og lilla poloshirt, som halvt skjuler et lille guldkors om halsen.

Han føler sig heller ikke tynget af alderen. Bevares, han sover da ekstra godt om natten og har måttet stoppe med at windsurfe, da det blev for hårdt. Men fysikken er ikke dårligere, end at han i efteråret deltog i kapsejlads Sardinien rundt, og at han lige nu er på sommerlejr med 40 børn fra FDF, som han har været engageret i siden sin ungdom.

Ved hans side står en papkasse fuld af underholdning til lejrturen. Vandpistoler, minigolfsæt, gøglerredskaber. Han har en vis træning i at lege med børn. Foruden to voksne børn fra første ægteskab har han og konen Linda en flok trillingedrenge på ni år, som denne dag leger med lego i lokalet ved siden af.

Nej, sognepræsten føler sig bestemt ikke for gammel til at bestride sit job. Tværtimod har erfaringen givet ham mere overskud, fordi han blevet hurtigere til at planlægge udflugter, møder og andre kirkelige arrangementer, mener han selv.

Jeg er jo ikke formuldet, bare fordi jeg fylder 70. Faktisk tror jeg, at jeg er blevet bedre til at tale med folk om deres problemer, fordi jeg enten er på deres alder eller har haft deres alder engang, siger han.

Hverken Præsteforeningen, Dommerforeningen eller Centralforeningen for Stampersonel vil kæmpe for de ældre medlemmers ret til at blive længere i jobbet. Argumenterne går dels på, at de ældre tager jobbene de fra de unge. Dels at arbejdsopgaverne kræver, at man er skarp og årvågen, og at det er svært at fyre tjenestemænd, der falder af på den. De må ofte trækkes gennem lange, smertefulde retssager, og derfor er arbejdsgiverne godt tilfredse med garantien for, at de højst skal udholde de sløve medarbejdere til deres 70-års fødselsdag.

Hos Ældre Sagen køber man ingen af disse argumenter.

Andre tjenestemænd såsom skolelærere kan godt fortsætte med at arbejde efter de 70 år, hvis de ønsker det, så man må også kunne lave en ordning for de andre grupper, siger seniorkonsulent Peter Halkjær og fortsætter:

I øvrigt er det kun ganske få medarbejdere, der ønsker at fortsætte med at arbejde efter de 70 år, så de tager ikke jobbet fra en masse arbejdsløse. Til gengæld ligger der en vigtig signalværdi i, at man ikke bliver afskåret fra at arbejde, fordi man har nået en vis alder. Enhver 70-årig, som tvinges på pension uanset ønske om og evne til at fortsætte, er én for mange.

På Christiansborg kalder flere ordførere loven forældet.

I forvejen kommer mange jo til at arbejde efter de 70 år, fordi vi lever længere og er sunde og raske i flere år. Så det er på tide at give loven et servicetjek og justere aldersgrænsen, siger arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær (K), som bakkes op af ordførere fra Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Kirkeminister Manu Sareen (R) er også åben for at ændre aldersgrænsen for præster, uden at han dog selv vil presse på for det.

Det vil til gengæld Jakob Rönnow, som har klaget sin nød til både politikere og Ligebehandlingsnævnet. Indtil videre uden held. Han håber, at loven vil blive ændret, så han ikke om to år og seks måneder bliver tvunget til at tage afsked med sit hjem i præstegården. Og med det job, han elsker så højt.

Man kan ikke bare stoppe med at være den, man er, på grund af et tal på dåbsattesten. Jeg er præst, og jeg kan ikke være en anden.