Hun får hjælp til at skaffe de bøger på biblioteket, hun ikke selv kan hente. Mens han får perspektiver på litteraturen fra en, som levede, mens bogens handling udspillede sig. Begge værdsætter Sarah Dahl og Torben Holm fællesskabet som bogvenner.
Projekt ”Bogvenner” er igangsat af Røde Kors Hovedstaden som en udløber af det eksisterende tilbud om en besøgsven, og for et år siden begyndte 65-årige Torben Holm at besøge 95-årige Sarah Dahl.
”Da min mand og jeg var unge, var vi interesserede i politik, kunst og alting. Men så gik der mange år med sygdom, hvor vi holdt avis, men vi kom ikke rigtigt ud. Da jeg blev alene, havde jeg ikke de samme kræfter som før, og det er svært at følge med. Jeg kom bagud med mange ting, og der foregik ikke meget intellektuelt,” siger Sarah Dahl og forklarer, hvordan en brækket hofte i dag gør, at hun er dårligt gående og ikke tør køre med bus for at komme til for eksempel biblioteket.
”Martin Bigums bog om kunsthistorie er meget stor,” siger hun og tegner bogen i luften:
”Den vejer et halvt ton, og jeg ville aldrig selv kunne tage den med hjem, hvis altså jeg kunne komme på biblioteket. Slet ikke. Men Torben har bil og kan hjælpe mig til hver gang at få nogle spændende bøger. Vi har så meget at snakke om, og er der noget, jeg ikke ved, kan jeg spørge ham. Han kan forklare ting, hvor jeg måske ikke ser den dybere baggrund. For eksempel omkring flygtningesituationen.”
To gange om måneden drikker de to derfor kaffe ved spisebordet i Sarah Dahls hjem i Hellerup ved København.
”Nogle bøger har jeg læst, eller min kone har læst dem, og på den måde kan jeg stå inde for bøgerne og anbefale dem til Sarah. Når hun har læst dem, snakker vi om, hvad de indeholder, og så ordner vi verden i al almindelighed,” siger Torben Holm.
Det er blandt andet blevet til en del historiske bøger. For eksempel om diplomaten Henrik Kauffmann og en biografi om den danske politiker og statsminister Jens Otto Krag.
”Det er alt sammen fra min tid. Jeg husker dem begge,” siger Sarah Dahl.
Og Torben Holm følger op:
”På et tidspunkt i tilværelsen overvejer man, om man gerne vil have børn. En måde at tænke om det på er, at man så får noget, der rækker uden for en selv og ind i fremtiden. Men når man kommer længere hen i tilværelsen, får man et interessant perspektiv på livet, hvor man gerne vil tale med nogle, som ikke kigger fremad, men bagud. Jeg har fået mig en samtalepartner, der har en meget lang hukommelse. Det er givende for mig.”
Torben Holm fortæller, at han gennem det meste af sit professionelle liv har haft mere end rigeligt om ørerne.
”Det har fordret stram kalenderplanlægning og megen struktur. Nu er jeg så kommet til et sted i livet, hvor jeg kun har lyst til at gøre ting, jeg har lyst til, og gøre det i den rækkefølge, jeg har lyst til. Det kan dog fra tid til anden give en vis tomhed i kalenderen, og det er så rart at kunne bruge noget af det overskud til frivilligt arbejde. Som bogven synes jeg, at jeg bruger min tid fornuftigt.”
Sarah Dahl tilføjer, at set fra hendes stol er man selv herre over, om man går i stå, når man bliver ældre.
”Der tales altid så meget om, at ældre er så ensomme, men man er faktisk nødt til selv at gøre en hel del. Sådan er det. Jeg føler mig ikke ensom, men det er dejligt at se et menneske en gang imellem og tale om en bog. Måske taler jeg rigtig meget, når vi ses,” siger hun henvendt til Torben Holm, som smiler forstående, mens han ryster på hovedet.
”Men til gengæld taler jeg ikke så meget i det interval, hvor vi ikke ses,” siger Sarah Dahl.
Ensomhed var en af grundene til, at Tina Ingerdahl, udviklingskonsulent i Røde Kors, ønskede at videreudvikle tilbuddet om en besøgsven.
”Der er en grad af tabu om ensomhed og dermed at få en besøgsven. Men bogen legitimerer et møde og en samtale, ligesom den for bogvennen legitimerer at komme på besøg, for bogen skal jo afleveres. Derfor er litteraturen omdrejningspunktet for at blive bogven. Det er ikke, fordi man i den almindelige besøgstjeneste ikke også taler om bøger, men her er det det overordnede tema, og det kan hjælpe mennesker, fordi samtalen ikke tager udgangspunkt i dem selv,” forklarer hun.
Aktuelt er der omkring 15 bogvennepar. Typisk er det en ældre, der får besøg, mens de frivillige er i alle aldre. Arbejdet begyndte for fem år siden og bygger på en partnerskabsaftale mellem en række biblioteker i København og Røde Kors Hovedstaden, sådan at en bogven kan låne materiale på biblioteket på vegne af en anden.
”At få en bogven gør, at ens liv og dagligdag får et formål. Måske har man aftalt, at man til næste møde skal have læst en bog, så man kan snakke om den,” forklarer Tina Ingerdahl.
Ifølge hende er litteratur ofte medvirkende til at sætte nogle tanker i gang hos læseren.
”Noget i en bog er letgenkendeligt. Andet er glemt, og noget har man ikke tænkt på i lang tid, for hvem skulle man tale om det med? Bøger kan animere til tanker, man kan dele. Men man behøver ikke være personlig, for man kan også tale generelt om indholdet af bogen.”
Inden for de næste måneder søsætter Røde Kors Hovedstaden et nyt projekt som et supplement til bogvennerne.
”Nogle kan ikke komme ud af hjemmet, men for andre vil vi gerne skabe et større fællesskab om bøgerne, så man mødes i små grupper med fortrinsvis ældre, hvor vi vil opfordre til blandt andet at fortælle livshistorier ud fra bøgerne. Vi ved, at ældre mennesker har værdifulde livshistorier. De skal bevares ved at blive genfortalt,” siger hun og forklarer, at fortællingerne kan glæde mennesker på tværs af alder.