Jeg håber ikke, agurkerne løber af med sejren

Atomaftalen med Iran, optøning af forholdet mellem USA og Cuba, krisen i Grækenland og bådflygtningene - mediernes nyhedsstrøm har i den seneste tid været alt andet end sløv

Uanset vejret! Jeg følger vejrudsigterne på DR1 og TV2, og de ligner lidt hinanden. Men mest med vægt på underholdningsværdien. Og de humørfyldte tv-værter gør sig ihærdige anstrengelser for at præsentere ”vejret”, så det (næsten) altid er godt vejr, selvom sommervejret i år ikke er så herligt som i august 1975, hvor landmændene græd over tørken.

Det er næsten ikke til at holde ud, hvis ikke det var så morsomt. Så mange smil og kække bemærkninger om vejret, måske et helt andet sted langt væk i Langtbortistan. Men vi trodser vejret/glæder os over vejret uanset hvad. Min livsfordobler og medvandrer på livets vej hanker hver dag op i mig, og vi følges i hastigt trav ud langs Limfjorden til Egholm-færgen tur-retur, cirka 10.000 skridt.

Ingrid siger, at det er sundt for folk i min alder, og jeg kan se på hende, at det er sandt, men hun er jo også lidt yngre.

Det er endnu sommer, og tak for det! I skrivende stund fortæller Kristeligt Dagblad (den 23. juli 2015), at det er årets 204. dag, og at dagens længde er aftaget med 59 minutter siden solhverv. Det går hurtigt, kære venner. Men året vender igen den 21. december, så vi følger med og går med fortrøstning fremad. Dog er vi endnu ikke begyndt at glæde os til jul.

I overskriften nævnte jeg agurketid. I aften skal vi have agurkesalat til et par lammekoteletter. Det er jo temmelig uinteressant for enhver, der ikke sidder med ved bordet. Men agurketid er det ligefuldt. De krumme agurker er billige på torvet.

Og hvad kan det så betyde? Jeg gik ind på Google og fandt et par ikke så overraskende oplysninger, nemlig at ”agurketiden” er en sammenfattende betegnelse for den tid på året, hvor agurkerne ganske vist modnes, men i øvrigt sker der ikke så meget, der er værd at skrive om. I stedet sendes pseudonyheder, fordi det er svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. Altså en generel betegnelse for almindelig sløvhed i nyhedsstrømmen, som det hensynsfuldt hedder.

Sløvhed i nyhedsstrømmen? Jeg synes ikke, det har været eller er gældende for denne sommertid, agurketid eller ej.

Som engageret samfundsborger og ivrig avislæser og medfølgende i mediernes nyhedsstrøm tillader jeg mig her på mine ældre dage at ytre mig. Jeg vil nævne aftalen, der er indgået med Iran og de toneangivende medlemmer af FN's Sikkerhedsråd med præsident Obama i spidsen, om udviklingen af uran til fredelige formål og med kontrol af, at der ikke udvikles nukleare våben. En aftale, der kan åbne for en politisk og handelsmæssig åbenhed til gavn for alle parter - en ny åbning til en fredelig sameksistens. Det er dog et jærtegn af format, som ikke bør kvæles i sur afmægtig mangel på god vilje.

Som endnu et af sommertidens jærtegn vil jeg nævne, at det mere end 50-årige stærkt nedkølede forhold mellem USA og Cuba nu synes at være tøet op, så der oprettes indbyrdes gensidige diplomatiske forbindelser. Hvem i seniorgenerationen husker ikke Cuba-krisen i 1962?

Krisen i Grækenland har været det dominerende tema i sommerens nyhedsdækning, og jeg indrømmer gerne, at jeg har fulgt åndeløst med. For det ville være en ulykke, hvis det europæiske fællesskab havde svigtet Grækenland. Nu kan man kun håbe, at alle af god vilje, som ikke altid er i overensstemmelse med de benhårde økonomiske vilkår, vil vise en konstruktiv vilje til at løse de svære problemer. Jeg sætter min lid til den tyske forbundskansler Angela Merkel, som aldrig hæver stemmen, men står ved, hvad hun siger og lover.

Det gælder ikke mindst nu, hvor Grækenland dagligt må modtage tusinder af bådflygtninge, som det er lykkedes at undgå druknedøden, og som nu lander på øen Lesbos, turisternes paradis, som de håber på er lyksalighedens kyst. Billeder af forældre med deres børn i favn, som går i land, må gribe enhver bedstefar og bedstemor om hjertet. Vi kan hjælpe, og vi skal hjælpe! Og så kan vi gerne sende alle bortforklaringer ad Helvede til. Vejen dertil er som bekendt brolagt med dårlige undskyldninger. Har man nok af dem, kan man oven i købet vinde et folketingsvalg på dem, ganske uden omkostninger og ansvar, bortset fra udgiften til en video, der angiveligt skal skræmme asylsøgere væk fra de fagre danske kyster og milde egne.

Jeg håber ikke, agurkerne løber af med sejren denne sommertid 2015.