Prøv avisen

Niels Ebbe har været pensionist i et år: Jeg har intet problem med at få dagene til at gå

Niels Ebbe Rahbæk Pedersen gik på pension for et år siden. Han nyder blandt andet at bruge sin tid på ture i naturen og golf. Foto: Leif Tuxen

I marts 2016 fulgte Kristeligt Dagblad Niels Ebbe Pedersens første dag som pensionist. Nu er der gået et år, og den tidligere it-chef har både oplevet fornøjelserne og fælderne ved sin nye frihed

Han gør, som han hele tiden har gjort. Når vækkeuret ringer klokken 06, og hustruen Helle står op, så gør 61-årige Niels Ebbe Pedersen det også. Han bader, fodrer hunden og får så sin morgenkaffe og sine cornflakes. For bare fordi man er blevet pensionist, skal det ikke blive en vane at ligge i sengen, siger han.

”Til gengæld er klokken næsten blevet 10, inden jeg har nået at læse nyheder og drikke min kaffe. Jeg har ikke noget, jeg skal skynde mig for, så jeg kan gøre alting lidt grundigere.”

Det er et år siden, at Niels Ebbe Pedersen sidst talte med Kristeligt Dagblad hjemme i huset i Høve i Nordvestsjælland. Dengang fik avisen lov til at følge ham på den allerførste dag i pensionisttilværelsen, den 1. marts 2016. Dagen forinden havde han sagt farvel til 44 år på arbejdsmarkedet, heraf de sidste mange som it-chef i Odsherred Kommune.

Nu viser kalenderen atter marts, og hvis Niels Ebbe Pedersen selv skal sige det, så har det være et begivenhedsrigt år. Han har fundet sin kalender frem og begynder at remse de noterede oplevelser op fra en ende af: Først var der turen til sommerhuset på Samsø, så teaterforestillinger i København, en rejse til Portugal i april, hvor der blev spillet golf, niecens konfirmation, turen til Malmø, så mere Samsø og mere golf. Så var der indlæggelsen på Køge Sygehus på grund af en infektion i halsen, opholdet på Svinkløv Badehotel og rejsen til Rom. Og meget mere.

”Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at pensionisttilværelsen er, som jeg havde forestillet mig, for det er ting jo sjældent. Men det har været et godt år med mange kulturelle indslag, mange rejser og gode minder. Så det er da en god begyndelse,” siger han.

Pensionstilværelsen byder stadig på arbejde

Det har dog ikke været et arbejdsfrit år. Allerede inden sin pension blev Niels Ebbe Pedersen tilbudt et job, hvor han én dag om ugen laver regnskab for en håndværksmester. Derudover er han blandt andet kommet med i Lions Club, hvor han hjælper med at tjene penge til forskellige projekter. Og så har han stadig sin juletræsplantage, der skal passes.

Selvom Niels Ebbe Pedersen er glad for de forskellige arbejdsopgaver, forsøger han ikke at lade dem fylde for meget.

”Det er fint, hvis én dag om ugen går med at lave regnskab, men idéen med min pension var ikke at arbejde. For så kunne jeg lige så godt være blevet, hvor jeg var. Jeg hører ofte folk sige, at de ikke kan leve uden deres arbejde. Jeg kan godt forstå dem, men må samtidig sige, at jeg som 40-årig tænkte, at det kunne være dejligt allerede at stoppe som 60-årig og få mulighed for at lave andre ting. Og den mulighed fik jeg,” siger han og henviser til, at han selv tilbød at forlade arbejdsmarkedet tidligere, da der skulle spares i Odsherred Kommune.

Savner mest det sociale efter pensioneringen

Han kan dog godt savne sit gamle job, tilføjer han.

”Men det er ikke på grund af selve arbejdet, men mere det sociale. Det at have noget sammen med andre og at have rutiner i hverdagen. Det kan jeg savne i dag. Men jeg må tilstå, at jeg har intet problem med at få dagene til at gå. Det er ikke, fordi jeg står på hovedet i en masse ting, men der er meget forskelligt, jeg kan foretage mig. Jeg kan male lidt, reparere lidt på ejendommen, spille golf eller lave ingenting. Det er fint. Jeg valgte jo netop at gå på pension, fordi jeg selv ønsker at beslutte, hvad min dag skal gå med,” siger han.

Niels Ebbe Pedersen ved dog også, at pensionisttilværelsens frihed kan være farlig.

”Hvis man stopper så tidligt, som jeg gjorde, skal man huske at tage sig selv i nakken og få gjort de ting, man vil. Det skal man øve sig på, vil jeg sige. Der er nogle fælder, man kan ryge i,” siger han og tilføjer, at han også selv er røget i.

”I starten kunne jeg have lister med mulige gøremål, når dagen begyndte, og ikke have ordnet nogen af tingene, når det blev aften. For der var jo også en dag i morgen. Det er den grøft, man risikerer at ryge i, når man har så meget tid til rådighed. Jeg er godt klar over, at jeg kunne være kommet længere med mange projekter i løbet af det seneste år.”

Han har heller ikke fået dyrket så meget motion, som han kunne have ønsket sig.

”Jeg gider ikke gå ture eller cykle, når det er dårligt vejr. Det betyder, at jeg ud over golfspillet ikke har fået dyrket den motion, jeg gerne ville,” siger han og fortæller, at ægteparret derfor anskaffede sig en motionscykel denne vinter.

Spørger man Niels Ebbe Pedersen, hvornår han for alvor begyndte at føle sig som pensionist, svarer han ”med det samme”.

”Den der følelse af frihed og af, at hvis jeg ikke når det i dag, kan jeg nå det i morgen, den kom relativt hurtigt. Men jeg synes samtidig også, at der er en forskel på at være ’rigtig’ pensionist og så bare at have valgt at slutte sit arbejdsliv tidligt, som jeg har. Jeg synes ikke, at jeg føler mig ældre eller begrænset på grund af pensionen.”

Pensionisttilværelsen bliver også først for alvor fuldbyrdet, når hans hustru går på pension, siger Niels Ebbe Pedersen.

”Men det har lange udsigter, for hun er yngre end mig og meget glad for sit arbejde. Så det er nok først om en del år, at vi for alvor begynder at realisere pensionistdrømmene.”

"Det er ikke, fordi jeg står på hovedet i en masse ting, men der er meget forskelligt, jeg kan foretage mig. Jeg kan male lidt, reparere lidt på ejendommen, spille golf eller lave ingenting. Det er fint. Jeg valgte jo netop at gå på pension, fordi jeg selv ønsker at beslutte, hvad min dag skal gå med,” siger Niels Ebbe Pedersen om sit første år som pensionist. Her sidder han i køkkenet i Høve i Nordvestsjælland. – Foto: Leif Tuxen