I digtet Hjemvé, der stammer fra Steen Steensen Blichers første digtsamling fra 1814, optræder digtet Kjær est du, Fødeland. Et digt, der på lyrisk vis hylder det hedelandskab, som Blicher følte sig så nært knyttet til. Digtet har gjort et uudsletteligt indtryk på den tidligere landsinspektør og forfatter Knud Sørensen, der lige som Blicher har et nærmest symbiotisk forhold til hjemstavnens landskaber.
LÆS OGSÅ: Blicher skal forstås via kristendommen
Digtet er en erkendelse af, hvad landskab og miljø betyder for et menneske. Nogle vil måske læse Kjær est du, Fødeland som mange også kender som sang som en turistforenings reklamefremstød for heden. Men for mig er det ganske tydeligt, at Blicher fortæller, at man er et halvt menneske, når man er berøvet det landskab, man er født i, siger 83-årige Knud Sørensen.
Det var i 1981, da Knud Sørensen fik en opfordring fra forlaget Gyldendal om at skrive en biografi om St.St. Blicher, at han lod digtet krybe helt ind under huden og lod sig inspirere af Blichers nære forhold til det landskab, han færdedes i og beskrev.
Det var lidt af en åbenbaring, fordi jeg forstod, hvor vigtig hjemstavnens betydning er for os mennesker. Alle mennesker kommer fra et miljø, som har formet dem, og det er uanset, om det er et velstandskvarter eller et landområde. Vi formes af det miljø, vi automatisk tilpasser os. Blichers digt satte fingeren på noget, jeg havde gået og tumlet med. Det gav mig en bedre forståelse af mit eget, men også af Blichers forfatterskab, forklarer Knud Sørensen.
Vendsyssel, hvor han er vokset op, kalder han sin hjemstavn, og Mors, hvor han har været bosat siden 1958 og virkede som landinspektør frem til 1984, sin valgstavn. Begge steder har spillet en vigtig rolle i hans forfatterskab.
Hjemstavnen er der, hvor man er vokset op, og valg-stavnen er der, hvor man vælger at bosætte sig. Hjemstavnen er min fortid og valgstavnen min nutid. Når jeg for eksempel skriver en novelle, der foregår i nutiden, så er det hele tiden landskabet her på Mors, der er i mine tanker. Men når jeg skriver om noget, der foregår i fortiden, så er det landskabet i Vendsyssel, mine figurer bevæger sig rundt i, fortæller Knud Sørensen.
Han mener selv, at han med inspiration fra Blicher har skrevet sig ind i tradition af forfattere, der har skildret landbolivet med respekt.
Blicher var den første forfatter, der tog livet på landet alvorligt, og denne tendens fortsatte med de såkaldte skolelærerforfattere, der skrev om de mennesker, de levede iblandt. Det fik landbefolkningen til at begynde at læse, fordi der lige pludselig var nogen, der tog dem alvorligt, siger Knud Sørensen og forsætter:
Med Blicher opstod der altså en jysk tradition, som ikke bare skolelærerforfatterne, men også Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og Johannes V. Jensen blev del af, sådan som jeg også mener, at mit forfatterskab er blevet det.
I næste måned er det 60 år siden, at Knud Sørensen debuterede i tidsskriftet Hvedekorn, men allerede da han gik i 4. klasse hjemme i Vendsyssel, tittede en ung forfatterspire frem. En forfatterspire, der dengang som nu tog afsæt i naturen omkring sig.
Jeg vandt en konkurrence om en skovturssang. Den handlede om, hvor dejligt det var at gå under de grønne træer i Tolne Skov, som ligger i et flot kuperet terræn mellem Frederikshavn og Hjørring, siger Knud Sørensen med latter i stemmen og lader tankerne gå på vandring i hjemstavnens landskab.