De er ikke længere på arbejdsmarkedet og har chefer, der stiller krav om personlig og faglig udvikling, og heller ingen hjemmeboende børn, hvis velbefindende de skal bekymre sig om. Alligevel føler danske borgere over 75 år sig mere stressede end de fleste andre i befolkningen. Det viser den store, nye undersøgelse af danskernes selvvurderede sundhed, Danskernes sundhed. Den danske sundhedsprofil 2013, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde tidligere på måneden.
For mænd på 75 år og derover gælder det således, at 22 procent af dem føler sig stressede ingen andre aldersgrupper har samme høje stressniveau. Hos kvinderne er tallet oppe på 28 procent kun overgået af de helt unge kvinder på 16-24 år, hvor 33 procent føler sig stressede.
LÆS OGSÅ: Pleje og pasning af en uheldbredeligt syg er en kærlighedsgerning
I Sundhedsstyrelsens undersøgelse dækker ordet stress ikke over en diagnose og er ej heller karakteriseret ved opfattelsen af at have alt for travlt. Derimod er stress karakteriseret ved følelsen af, at livet er uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende. I Sundhedsstyrelsen er man ikke overrasket over, at så mange ældre ligger under for følelsen af stress.
Flere af de spørgsmål, vi har stillet, handler om, hvorvidt man føler sig ude af stand til at kontrollere og forudse vigtige omstændigheder i sit liv. Jo ældre man bliver, jo oftere forekommer et svigtende helbred, langvarig sygdom og ægtefællens eller venners død. Det er naturligt nok omstændigheder, som kan føles meget belastende, uforudsigelige og ukontrollable, og som kan føre til et højt stressniveau, siger Mille Pedersen, akademisk medarbejder i mental sundhed hos Sundhedsstyrelsen.
Søren la Cour, konsulent og forsker på Sociologisk Institut ved Center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet, er enig i Mille Pedersens analyse af de ældres livsforhold og tilføjer, at også økonomien for nogle kan være årsag til store bekymringer. Desuden bemærker han, at der blandt den mandlige, ældre del af befolkningen er en relativt høj selvmordsrate, der kan indikere, at disse personer slås med eksistentielle problemer, især i forbindelse med ægtefællens bortgang.
Da Søren la Cour i 2011 lavede en undersøgelse af ældres tryghed og livskvalitet, var der dog særligt en ting, de ældre bekymrede sig om:
Det, de ældre frygtede allermest, var, at de ville få en uværdig tid til sidst i deres liv en bekymring, der rettede sig både mod dem selv og deres nærmeste, siger han.
At flere kvinder end mænd føler sig stressede, er generelt for alle alderskategorier, og det kan måske hænge sammen med måden, spørgsmålene er stillet på, påpeger Mille Pedersen. Flere af spørgsmålene er således indledt med ordene: Har du følt ...?, og et ord som følelser kan tænkes at appellere mere til kvinder end til mænd. Men derudover ligger der formentlig også andet bag.
LÆS OGSÅ: Hvad blev der af doktor Hansen?
Kvinder vurderer oftere deres eget helbred som dårligere end mænd og er generelt bedre til at reagere på symptomer og gener ved for eksempel at gå til lægen, mens mænd oftere reagerer senere end kvinder og sjældnere går til lægen. Og vi ved, at ens eget selvvurderede helbred hænger sammen med et højt stressniveau. Desuden må det formodes, at da middellevetiden er højere for kvinder end for mænd, er der flere kvinder end mænd over 75 år, der har oplevet at miste en ægtefælle, siger Mille Pedersen.
Christine E. Swane, direktør for Ensomme Gamles Værn, mener, at der ligger forskellige årsager til grund for, at så mange henholdsvis ældre mænd og ældre kvinder føler sig stressede. For mændenes vedkommende peger hun på, at spekulationer om deres helbred, bolig og økonomiske situation kan fylde meget, ligesom de kan være bekymrede for, hvordan de sikrer deres ægtefælle en god fremtid, hvis de selv skulle gå bort først.
I forhold til kvinderne er det ifølge Christine E. Swane formentlig andre faktorer, der gør sig gældende.
Jeg tror, at kvinderne oplever det som meget belastende, når deres mænds helbred skranter. De bliver belastet af det omsorgsbehov, som ægtefællen har, og mærker samtidig, at de selv svækkes og ældes. Derudover er det ofte kvinderne, der står for at pleje det sociale netværk tager sig af børnebørn, oldebørn og andre aktiviteter, som de føler et stort ansvar over for, siger hun.
Christine E. Swane efterlyser større fokus særligt på de ældre kvinder, der føler sig stressede. De har et omsorgsansvar, som samfundet ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på, og hun ønsker sig generelt mere viden om ældres hverdagsliv.
Vi har haft så stort fokus på fysisk rehabilitering og genoptræning, men hvad med selve livet, som de ældre lever med ansvar for hinanden? Det ved vi slet ikke nok om. Demens er blevet et nøgleord, og vi ved efterhånden meget om disse ældres livssituation. Men der knytter sig mange andre kroniske sygdomme til et langt liv, som har betydning for hverdagen og livskvaliteten, og det bør der forskes noget mere i, siger Christine E. Swane.
Også Henning Kirk, aldringsforsker og forfatter til bogen En kort guide til et langt liv, der udkommer den 10. april, mener, at der kan og bør gøres noget for at få bragt stressniveauet hos landets ældste borgere ned.
Samfundet bør skabe nogle bedre rammer for disse mennesker, og jeg mener, at der er meget, der kan gøres. Blandt andet kan man arbejde bedre med at forebygge sygdomme og fremme fysisk aktivitet i de ældres hverdag det har en stressdæmpende effekt, siger han.