Prøv avisen

Langt de fleste ældre klarer sig vældig godt

ÆldreForum har udgivet en ny pjece med titlen ”Kend din krop – når den ældes”. Foto: Arkivfoto

Nyttig viden om, hvad der sker med kroppen, når den ældes, og inspiration til, hvad man selv kan gøre ved aldersforandringerne

Langt de fleste ældre klarer sig selv og lidt til. Mange er med i frivilligt arbejde eller giver en hjælpende hånd til børnefamilier. Det overordnede billede er, at aldrig har så mange ældre og gamle haft så mange gode og virksomme år. Det er både glædeligt og opløftende.

Men det er nu engang sådan, at der kommer aldersforandringer til – måske kommer de snigende – når man når op i årene. Måske ændrer syn og hørelse sig, og måske går tingene lidt langsommere.

Nogle ældre fortsætter i arbejdslivet og kan øse af den lange faglige og menneskelige erfaring til de yngre kolleger, og de, der vælger at gå på pension, kan fortælle om den frihed, en tilbagetrækning giver. Nu er der mere tid til ting, som ikke tidligere var mulige.

Selvfølgelig kan denne del af livet også rumme mørkere sider, måske var pensioneringen ikke frivillig, og tab af status kan være en realitet for nogle.

Selve det, at man bliver ældre, betyder, at det bliver venner og familie også, og nogle falder bort eller rammes af sygdom. Det er ikke ualmindeligt at høre ældre tale om, at de alt for ofte må gå den tunge gang til begravelser.

Men ser vi på statistikken, og det skal vi jo, klarer langt de fleste sig altså vældig godt. Kun godt 40.000 af de ældre over 65 år er på plejehjem. Og vi taler om en gruppe af befolkningen, der har rundet en million. Og cirka 145.000 ældre modtager hjælp af forskellig art i hjemmet. Og her tegner de 80-90-årige sig selvfølgelig for en betydelig del. Jeg synes, det er rigtigt at få disse proportioner med i den løbende debat.

Alt i alt kan langt de fleste altså få en god og berigende alderdom.

Alligevel har ÆldreForum valgt at udgive en ny pjece med titlen ”Kend din krop – når den ældes”.

Den er ikke fuld af opskrifter og gode råd om, hvordan livet skal leves i det, nogle kalder den tredje alder, men er et forsøg på at formidle viden, som både kan forberede den enkelte ældre på nogle af de forandringer, der hører alderen til, og også forklare ændringerne og give inspiration til, hvad man selv kan gøre for at forebygge eller kompensere for aldersforandringer. Der er også ændringer og symptomer, der ikke skal slås hen som aldersforandringer, men som kræver et professionelt skøn fra en læge.

Bogen indeholder også personlige beretninger i kapitlet ”At blive og at være gammel”. Forfatteren Frederik Dessau skriver blandt andet, at al begyndelse er svær, og det er heller ikke nemt at slutte af. Og han mener, at vores alderdom må være den største af de forandringer, vi kommer ud for i vores liv, men understreger, at det er værd at huske på, at vi er og bliver os selv: Har man været musikalsk som ung, vil man også være det som gammel – med og uden høreapparat. Var man tolerant og gavmild, eller fordomsfuld og smålig som ung, vil man efter al sandsynlighed også være det, når man bliver over 70 år. Har man humoristisk sans, aftager den heller ikke med alderen.

Afsnittet ”Livets overgange – og at tilpasse sig” handler om de uundgåelige forandringer, som alderen medfører, og om, hvordan mænd og kvinder ser lidt forskelligt på det. Der er en tendens til, at kvinder får det bedst mulige ud af vilkårene og forbliver opsøgende, mens nogle mænd – bestemt ikke alle – mister balancen i tilværelsen, måske især fordi afskeden med arbejdslivet kan betyde isolation og ensomhed. Kvinders vennekreds og netværk er ofte større end mænds, og hvis de oven i købet er fysisk svækkede, kan deres liv blive meget sårbart og isoleret.

Der er et afsnit om kroppen fra top til tå, hvor en af bidragyderne, forfatter, dr.med. Henning Kirk blandt andet skriver, at en god nattesøvn er afgørende for hjernens sundhed og funktion, og denne sammenhæng bliver vigtigere med alderen. Den gode søvn er også af stor betydning for hukommelsen.

Henning Kirk kommer også ind på det med navne, for åh, hvor er det irriterende, at man ikke lige kan huske et navn, når man skal bruge det! Kirk skriver, at forringelsen ikke primært skyldes forandringer i hjernen, men ændringer i vores livsbetingelser. Vores ”navneregister” vokser med årene, i takt med at vi møder flere. For at huske navnene skal de helst repeteres jævnligt, især navne på personer, vi ikke er knyttet tæt til.

Trivsel, demens og mental sundhed bliver også omtalt, og cand.scient. Lis Puggaard skriver om fysisk aktivitet: Ældre, der starter med at styrketræne regelmæssigt, kan opnå samme effekt af træningen som yngre.

Der er også nyttig viden om medicin, og hvilke kropslige signaler man ikke skal slå hen som aldersforandringer.

Lektor Bernard Jeune fra Syddansk Universitet skriver, at der ikke synes at være en bagside af medaljen ved et længere liv. Forskningen tyder på, at de alders- og sygdomsproblemer, som på et eller andet tidspunkt uvægerligt vil opstå, skubbes op til en højere alder.

Bogen kan downloades eller tilsendes gratis fra ÆldreForums hjemmeside, og den er tiltænkt både ældre og deres pårørende, samt for eksempel sosu-personale.

Småskavanker bliver med alderen en realitet, det ved ældre vist godt, men pjecen konkluderer opmuntrende, at der er godt nyt om at blive gammel: De fleste kan højt op i årene fungere tilnærmelsesvis, som de har gjort hele livet.

Klummen skrives på skift af tidligere nyheds- og informationschef, journalist Lis M. Frederiksen, født 1943, journalist og forfatter Birgit Meister, født 1942, samt tidligere biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas, født 1940.

Læserne er velkomne til at foreslå emner, de mener, at skribenterne bør tage op. Man kan skrive til seniorliv@k.dk eller sende et brev til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærke brevet ”Seniorliv”.