Livet er fuldt af tilfældigheder - måske

Den tidligere luftkaptajn og nuværende foredragsholder og musiker Stefan G. Rasmussen ville ønske, at nogle flere forstod, hvor vigtigt det er at gøre noget for fællesskabet

”Den eneste, du er ansvarlig for i dit jordiske liv, er dig selv og din værdighed. Du skal kunne se dig selv i øjnene,” siger Stefan G. Rasmussen.
”Den eneste, du er ansvarlig for i dit jordiske liv, er dig selv og din værdighed. Du skal kunne se dig selv i øjnene,” siger Stefan G. Rasmussen. Foto: Scanpix.

Han har sagt sætningen mange hundrede gange til mange tusinde mennesker:

”Livet er fuldt af tilfældigheder, men det er måske ikke tilfældigt, den tilfældige måde, tilfældighederne tilfældigvis kommer på.”

Sådan lyder det mantra, der har fulgt 67-årige Stefan G. Ramussen i de sidste 20 år. Den tidligere luftkaptajn og nu jazzmusiker og foredragsholder tror nok, at sætningen dukkede op i forlængelse af ulykken. Den 27. december 1991 nødlandede han et SAS-fly på engen ved den svenske landsby Gottröra nær den svenske hovedstad, Stockholm. Alle 129 om bord overlevede, og nødlandingen gjorde ham på et øjeblik verdensberømt, hvilket han ikke entydigt har brudt sig om.

”Det er uretfærdigt at eksponere et menneske på baggrund af fire minutter af dets liv. Og jeg mener ikke, at ulykken har ændret mit livssyn. Snarere vil jeg sige, at den har bekræftet de værdier, der er en del af mig. Jeg ser sådan på det, at der er ikke et øjeblik i livet, der ikke er givende på mange måder,” siger Stefan G. Rasmussen.

Han stoppede som luftkaptajn for 23 år siden umiddelbart efter ulykken og har siden holdt eksistentielle foredrag for over 200.000 mennesker. Hans mål er at få tilhørerne til at forstå, at de har fået et jordisk liv, hvor kun to ting er sikret, nemlig fødslen og døden. Alt det indimellem er vi medbestemmende over for. Og stort set hver gang kommer sætningen med tilfældighederne med.

”Deri ligger der en stor anerkendelse af, at der er noget, der er større end mennesket, og det har jeg altid troet på. Jeg har altid troet på, at der også i det ligger, at du skal følge dit hjerte. Den eneste, du er ansvarlig for i dit jordiske liv, er dig selv og din værdighed. Du skal se kunne se dig selv i øjnene.”

Han tør ikke selv helt tage æren for linjerne, som han mener er inspireret af den danske filosof Søren Kierkegaard. Også opvæksten i et kristent hjem i Randers har præget Stefan G. Rasmussens syn på livet. Hans far havde en lille tobaksforretning og måtte under krigen tage halvandet år i koncentrationslejren Sachsenhausen, fordi han havde en skarp tunge.

”Min far var et politisk og samfundsengageret menneske, der involverede sig i noget, der handlede om andet end bare at hytte sit eget skind. Han fulgte sit hjerte og lærte mig at bede Fadervor, som havde holdt ham oppe, da han sad i Sachsenhausen. I det hele taget fik jeg i mit barndomshjem nogle kvaliteter, jeg sætter utrolig stor pris på.”

Stefan G. Rasmussen blev født i 1947, og efter krigen, da han var dreng, kom folk fra blandt andet Hvidstengruppen jævnligt forbi tobaksforretningen og blev mødt med hjertelige omfavnelser. Sammenholdet blandt modstandsfolkene gjorde indtryk på ham.

”I dag tænker jeg tit på, at hvis nu vores kultur var truet ligesom under krigen, ville vi så ofre os selv i vor tid? Er vi blevet så selviske, at vi ikke vil ofre os for noget, der er større end os selv?”.

Stefan G. Rasmussen er både beriget med kone, børn og børnebørn og er af den holdning, at vi ikke kan klare os uden fællesskabet.

”Vi er alle sammen et produkt af det, vi har mødt undervejs, og derfor er vi vidt forskellige. Det allermindste individ og det allerstørste, nemlig fællesskabet, er to sider af samme sag. Det øjeblik, hvor folk er ude i en eksistentiel krise, hvor de er helt alene, så er der kun en, der kan bekræfte deres eksistens. Det er omverdenen. Derfor er det vigtigt, at vi som mennesker gør noget for andre, for så bekræfter vi vores egen eksistens. Jeg ville så inderligt ønske, at mange flere forstod det, for så ville verden være meget bedre,” siger han.