Så er det tid igen til, at de lokale tøjbutikker kan vise det seneste nye. Forårsmoden er kommet.
Der er modeopvisninger rundt omkring og side op og side ned i den lokale ugeavis om de nye trends: Vi skal nu gå med hatte, espadrillos og brede bukseben. Det skal alt sammen overbevise os om, at garderoben derhjemme er håbløst gammeldags, og at den hellere må udskiftes med noget nyt. Men gør vi det? Nej, det tror jeg ikke på. Hverken hvis man er 18 år eller 70.
Sådan tænker mennesker ikke, hvad enten du er mand eller kvinde, ung eller gammel. Vi knytter os til gode stykker tøj, som vi er kommet til at holde af, og det kan der være mange grunde til. En af de vigtigste er, at man synes, det passer til en.
”Det klæder mig, og jeg synes, det fremhæver mine farver og personlighed.”
Sådan synes jeg ofte, jeg har hørt andre kvinder sige. Eller det kan være kvaliteten på et stykke stof i en kjole eller en frakke, der er noget helt særligt. Bare oplevelsen af at røre ved det giver en god fornemmelse, og man skal ikke begå den fejl at tro, at mænd er ligeglade med, hvordan de ser ud.
Næh, det er de overhovedet ikke. Men de har bare en anden prioritering end kvinder. Det ved modeforsker og adjunkt på Designskolen i Kolding Else Skjold en hel del om.
”Der er masse af voksne, som er helt ligeglade med trends,” siger hun.
Hendes undersøgelser viser blandt andet, at garderoben derhjemme er omdrejningspunktet.
”Hvad har jeg, som jeg er glad for?”, og når der skal købes nyt, vil de fleste gå efter noget, som passer sammen med det, der er i garderoben i forvejen.
En ny bluse eller jakke, som passer til den gamle, veltjente nederdel og skoene, som er så gode at gå i, fordi de er trådt ordentligt til. Vi nærmer os konfirmationstiden, og jeg er så heldig at være mormor til en af årets konfirmander. Garderoben er blevet gået igennem, og konklusionen er, at der ikke er behov for at købe noget nyt, hvis den jakke og den kjole fra efteråret bliver kombineret. Jo, måske et par nye flotte strømper.
Else Skjolds ph.d.-afhandling ”The Daily Selection”, det daglige valg, fortæller også, at mange mænd, unge som ældre, kan knytte sig til tøjstykker, som de går med, indtil de nærmest falder fra hinanden. Mon ikke mange koner og kærester kender til, at et tøjstykke ikkemå smides ud, uanset hvor slidt det er?
Når mændene vil ud at købe en t-shirt eller en sweater eller et par bukser mage til efter nogle år, så findes disse tøjstykker ganske enkelt ikke. Modeindustrien har i mellemtiden kværnet løs, og der er produceret nyt. Det ”umoderne” fra sidste og forrige år er solgt på udsalg til spotpris. Som Else Skjold siger: ”Der er så meget spild.”
Men hun tror også på, at der er forandringer på vej i modeindustrien. Der bliver i højere grad arbejdet med en mere bæredygtig agenda, både hvad angår materialer og produktionsvilkår, men også fordi bevidstheden om, at garderoben – hvad vi har i forvejen og holder af – i højere grad kommer til at spille en rolle i hele tænkningen.
Jeg har selv bare en to-tre butikker, jeg holder øje med, hvis jeg skal have suppleret op. Der sælger de kvalitetstøj til voksne kvinder. De har sans for stil og personlighed, materialer og pasform. Mode og trends er ikke begreber, der jongleres rundt med her. Da jeg var barn, gik mange mænd i skræddersyet tøj. Det var en af årets begivenheder, når husets mandlige overhoved skulle have syet et nyt sæt tøj.
I dag findes nutidige og moderne herretøjsbutikker, som tilpasser bukselængde og jakker til den enkeltes figur, uden at det behøver at koste så meget ekstra. For hvem vil ikke gerne være rigtigt klædt til lejligheden, hvad enten det nu er det helt afslappede eller mere formelle? Men heldigvis er der også mænd, der blæser på alle formaliteterne, og det kan være meget herligt og forfriskende, hvis de har personligheden og tør.
Alder er i hvert fald ingen hindring for at gøre sig umage med sin påklædning. Ryggen bliver rankere, og smilet mere afslappet og naturligt.
God forårsjagt i garderoben.