Prøv avisen

Madskolerne samler ung og gammel over kødgryderne

Medlemmer fra Ældre Sagen er i år frivillige på årets madskoler, hvor 2000 børn lærer at begå sig i et køkken. Foto: Leif Tuxen

Børn og ældre mødes på tværs af generationer, når Ældre Sagens medlemmer i disse uger deler ud af både livserfaring og madlavningstips på landets mange madskoler

Der er røg i køkkenet og kog i gryderne denne formiddag på Mørkhøj Skole i Søborg lidt uden for København. Enkelte skærer broccoli i bukketter, andre steger flæsk, mens resten af børnene svinger viskestykkerne og karkludene for at holde skolekøkkenet rent.

I disse uger tager omkring 2000 danske børn grydeskeen i den anden hånd og smider forældrene ud af køkkenet, når mere end 100 danske madskoler åbner over hele landet. Her bruger børn og unge mellem 8 og 12 år en uge på at lære at lave sund mad under kyndig vejledning af frivillige instruktører.

Se flere billeder fra madskolen her. 
 

I år er gennemsnitsalderen for de frivillige instruktører vokset, fordi Ældre Sagen denne sommer har engageret sig i projektet. Det er nemlig en oplagt mulighed for at skabe et generationsmøde mellem unge og ældre, fortæller Jacob Bøgesvang, der er souschef i Ældre Sagens frivilligafdeling.

”Inden for alle områder vil vi gerne sørge for, at de ældre kan dele deres viden og give den videre til næste generation. De kan bidrage med livserfaring, men også små konkrete tips og tricks, som eksempelvis hvordan man laver en god brun sovs, mens børnene omvendt kan give de ældre mere indhold i tilværelsen.”

71-årige Judy Johnsen er en af dem, der fandt vej til en madskole gennem Ældre Sagen. Til daglig er hun frivillig i turtjenesten hos Røde Kors, der laver busture og arrangementer for ældre. Men denne uge tilbringer hun på Mørkhøj Skole, hvor køkkenet er blevet forvandlet til en madskole. Hun satser på at kunne give børnene en masse gode oplevelser, og forhåbentligt kan hun også lære dem en ting eller to om mad.

”Men for det meste skal de bare have hjælp til at læse opskriften eller finde ud af, hvad en teskefuld eller deciliter er. Vi instruktører står oftest med hænderne på ryggen, for det er børnene, der er i centrum,” siger Judy Johnsen.

Tidligere på morgenen lavede de 20 børn ”fodboldlandsholdets favoritgrød”, som består af havregrød garneret med blandt andet rosiner, hasselnødder og nektariner. Derefter fulgte en lille løbetur med en af de yngre frivillige instruktører, og nu er der igen blus under gryderne og panderne i køkkenet.

Selvom det kan tage sin tid at finthakke et løg eller tørre et skærebræt, der går en til livet, er Judy Johnsen imponeret over børnenes arbejdsindsats.

”Jeg synes faktisk, at de har en meget bred viden om mad, og de er meget ivrige efter at lave noget. På eget initiativ vasker de op og rydder op i køkkenet, og de lader til hurtigt at lære rytmerne at kende.”

12-årige Signe Raun er alderspræsident blandt madskoleeleverne. Når hun ikke lærer de yngre madskoleelever at tørre bordet af med en karklud uden at skubbe skidtet på gulvet, læser hun op af den opskriftbog, der på forhånd er udarbejdet af arrangørerne.

Frokosten består i dag af omelet med stegt flæsk, grøntsager og rugbrød, og den ret har hun ingen erfaringer med – i hvert fald ikke så vidt hun ved.

”Jeg har aldrig prøvet at lave omelet før, men jeg har set min mor lave æggekage. Jeg ved dog ikke helt, om det er det samme,” siger hun.

Det er ikke første gang, at Signe Raun har været på madskole. Forrige år var hun her også, men sidste år lykkedes det ikke at finde en madskole i nærheden. Selvom hun godt kan lide at lave mad, er det først og fremmest kammeratskabet på madskolerne, der trækker.

”Jeg synes, det er sjovt, at man bliver sat sammen i grupper med folk, man ikke kender, men som man pludselig bliver gode venner med. Snakken falder også nemmere, når man laver mad sammen, og når vi har spist, har vi jo maden at snakke om.”

En del af ”pensum” på madskolerne er, at børnene som minimum bliver bekendt med de 10 kostråd og lærer, hvad det vil sige at spise varieret. Derfor spænder de 17 opskrifter, som de skal tilberede i løbet af ugen, også bredt. Børnene skal lave alt fra wok med oksekød og grøntsager til mere traditionelle danske retter som brændende kærlighed og stegt herregårdskotelet. Signe Raun glæder sig over de mange forskellige retter, for på den måde kan hun hente inspiration til andet end bare pasta med kødsovs. Allerede i aften skal hun eksperimentere med madlavningen, fortæller hun. Sammen med sin veninde, der også er på madskole, har hun nemlig inviteret begge familier på middag. Menuen står på en af de retter, som de har lært i løbet af ugen.

”Jeg tror godt, at vi kan finde ud af det, men det bliver svært at lave til så mange mennesker. Heldigvis har de voksne på madskolen ladet os lave maden selv og kun blandet sig, hvis vi har haft brug for hjælp. Men man kan altid spørge dem, hvis man for eksempelvis ikke ved, hvad en urtekniv eller kartoffelskræller er.”

Børnene er dog langtfra de eneste, der kan lære noget nyt. Det erfarede 58-årige Helle Strømø, der i denne uge er frivillig instruktør, men til daglig arbejder som biografchef i Hillerød.

”Allerede den første dag roste jeg dem for at have styrthjelm på, når de cyklede, men så fik jeg straks at vide, at det altså i dag hedder en cykelhjelm,” griner Helle Strømø.

Hun er overbevist om, at generationsmødet på madskolerne er givtigt for begge parter, og når hun både kan lide børn og mad, kan hun ikke se, hvorfor hun ikke skulle bruge en uge på madskole.

”Jeg elsker at holde aktiv ferie, og jeg får energi af at gøre noget for andre end bare mig selv. Mine egne børn er blevet så store, at de ikke gider at lave mad med mig mere, og så er det jo godt, at jeg kan gøre en forskel et andet sted. Men det er også fint, at der er to yngre instruktører. For børnene havde nok tænkt deres, hvis de mandag morgen var trådt ind i et køkken, hvor der havde stået fem bedstemødre.”

Landbrug og Fødevarer, der er samarbejdspartner på madskolerne, har netop lavet en ny undersøgelse af børns kræsenhed. Den viste, at mere end hver tredje af de adspurgte børn havde en fornemmelse af, at forældrene betragtede dem som ”meget kræsne”.

Helle Strømø kan dog langtfra nikke genkendende til billedet af de kræsne danske børn.

”Det meste er gammeldags, dansk mormor-mad, men det har slet ikke forskrækket børnene.”

Heller ikke niårige Mille-Ny er blevet skræmt, men alligevel glæder hun sig en smule til, at ugen er overstået – og det er der en ganske god grund til.

”Min mor og jeg laver hver søndag mad til min mormor og morfar, så jeg glæder mig til at få opskriftbogen med hjem, så jeg kan lave alle retterne til dem.”

På en enkelt uge når børnene igennem 17 opskrifter og lærer at lave alt fra stegt herregårdskotelet til brændende kærlighed. Foto: Leif Tuxen