Prøv avisen

Mænd med kræft har brug for et frirum fra sygdommen

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen af kræftramte mænd formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø. Foto: Lars Aarø/Fokus

Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et anderledes mandefællesskab

Det regner stille over de majgrønne bøge rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant.

De gule mælkebøtter i græsset lukker sig for vandet, men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach.

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø. Tilbuddet hedder Naturkræfter og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige, og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til.

”Det er alle tiders idé, det her. Det er lang tid siden, jeg har glædet mig til at komme af sted til noget, sådan som jeg gør til det her,” siger Svend Poul Nielsen med overbevisning i stemmen.

Den 55-årige industrilakerer er blevet opereret for kræft i halsen og har bagefter fået 33 strålebehandlinger. Det hjalp, men bagefter blev han ramt af voldsomme angstanfald, som chokerede både ham selv og hans omgivelser.

”Tre gange gik jeg helt i brædderne. Den sidste gang det skete, sad jeg hos en kammerat og spillede kort. Så kom det lige pludseligt. Sådan,” husker han.

Det var chokerende. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Men kort efter fik han tilbuddet om at være med i Naturkræfter, og det var lige et tilbud for ham.

”Man kommer ud og snakker med andre - og det er på den rigtige måde,” siger han.

For ham er ”den rigtige måde” den almindelige, hverdagsagtige mandesnak, som foregår, mens man går og laver praktisk arbejde.

Så svinger John Vandsø ind på pladsen som nummer to. Han hopper ud af bilen og hilser. Snart efter er de to mænd i gang med at tænde bål og male kaffebønner, så kedlen kan komme over ilden. Vandsø er pensionist, og hans køn er en vigtig kvalifikation i forhold til frivilligjobbet. Naturkræfter er normalt kvindefri zone.

Artiklen fortsætter under billedet 

Naturkræfter er et tilbud for mænd og kun for mænd. Sådan har kommunens sundhedsafdeling besluttet, det skal være for at tiltrække nogle af de mange kræftramte mænd, som ikke deltager i de almindelige kommunale rehabiliteringstilbud til kræftramte.

Det er et generelt problem over hele landet, at mænd holder sig væk. Forskerne Liselotte Ingholt og Tine Tjørnhøj-Thomsen fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet gennemførte sidste år en undersøgelse af mænds brug af rehabilitering i forbindelse med kræftsygdomme. De fandt, at mændene i undersøgelsen typisk opfattede kræft som en feminin sygdom og forbandt den med ”en skaldet kvinde med brystkræft”. Derfor anbefaler de to forskere nye initiativer, der appellerer til mænd og kampagner særligt rettet mod dem.

Naturkræfter er sådan et tilbud. De enkelte deltagere kan være med i tre måneder, og indtil videre løber tilbuddet over to år.

”Mange har selvfølgelig glæde af de eksisterende tilbud, men Naturkræfter tiltrækker nogle grupper, vi ellers ikke når. Der er lidt spejder og skovhugger i dem, der kommer. Det er folk, der synes, det er dejligt at komme ud og bruge kræfterne på fysisk aktivitet. Mænd gider ikke sidde om et bord og snakke,” forklarer fysioterapeut Morten Bach, der har specialiseret sig i naturfitness.

De andre mænd, som lidt efter lidt er ankommet i bil eller på cykel, giver ham ret. De sidder omkring ilden og har fået grumset kogekaffe op i plastickrusene.

”Jeg gik til noget fitness og var med i en gruppe, hvor vi skulle sidde og snakke,” forklarer Elo Sehested, der er tidligere klejnsmed.

”Jeg var den eneste mand i gruppen. Kvinderne var da søde nok, men hver eneste gang skulle vi samle ind til blomster til en eller anden, der var kommet på hospitalet eller lige var blevet opereret eller havde det for dårligt til at komme. Det er der altså ikke noget af her,” griner han uden mindste tegn på beklagelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Elo Sehested, der lige er fyldt 60 år, har selv haft det temmelig dårligt temmelig længe. Han er både blevet opereret og fejlopereret. Han har haft kræft og har fået skåret tarme op ved et uheld, som der ikke kan rettes op på. Men ynk og blomsterhilsner er ikke det, han får det bedre af. Han følges derimod gladelig med de andre mænd over i ”fitnessafdelingen”, hvor Morten Bach instruerer i udendørs cirkeltræning.

Mændene træner knap et minut på hver post, og så roterer de videre i cirklen, som blandt andet byder på brændehugning, savning, step på træblok, vægtløftning med brændeknude og mavebøjninger på brændestabel.

”Vi kombinerer træningen med noget nyttigt og får hugget brænde til vores bål ved samme lejlighed,” bemærker Morten Bach.

Han instruerer den 73-årige Jørn Kofoed, der er en af de nye i gruppen.

Jørn Kofoed Møller går til den med både løft og step og brændehugning. Han har været reserveofficer i 40 år, fortæller han, så fysisk træning er ikke fremmed for ham. Men efter flere kræftoperationer i hjernen er der udfordringer nok i brændestablen.

Efter endt træning går mændene ind i skoven ad en blød, mosbegroet sti gennem en tæt bevoksning.

Artiklen fortsætter under billedet 

”Vi kunne også gå ad landevejen, men her går vi på et ujævnt, blødt og lidt glat underlag, og det er der også træning i,” siger Morten Bach.

Og mændene har brug for den fysiske træning. Man får det bedre af den både fysisk og psykisk. Det er de enige om.

Men mænd er i almindelighed ikke så gode som kvinder til at opsøge træningstilbud, selvhjælpsgrupper og anden rehabilitering, når de bliver ramt af kræft, lige som de heller ikke går så tit til læge. Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mænd i Danmark. De dør hurtigere af kræftformer, som burde ramme mænd og kvinder ens, blandt andet fordi de er længere om at søge hjælp.

Mændene i skoven når frem til målet for deres vandring: søbredden i Vejlbo Mose, hvor Naturstyrelsen har brug for at lave naturpleje. Lavt krat og små birke skal ryddes væk. Det kunne gøres maskinelt, men det er mere skånsomt at gøre det med høgenæb og håndsav.

Ole Wren, pensioneret dyrlæge, kommer kørende med redskaberne i sin firehjulstrækker. Han er jæger, har selv en skov og elsker at færdes i naturen. Den uhelbredelige kræftsygdom, han lider af, sætter sine begrænsninger for hans aktiviteter, men han kan godt være med i arbejdet alligevel, og det er ikke på akkord.

I roligt tempo arbejder den lille flok sig hen langs søbredden. Der er tid nok til at nyde dagen, se på hugorme og snakke om de spiselige urter, naturvejleder Jan Kjær_gaard kom forbi og demonstrerede, sidst de var samlet. Der er også tid til at snakke om sygdom og behandling, angstanfald og smerter. Men ingen behøver føle sig presset til at krænge indersiden ud. Man kan sagtens bare snakke om soldaterliv, jagt eller motorcykler. Det bestemmer man helt selv.

Elo Sehested har gået til fitness for kræftramte, men alle de andre var kvinder. Naturfitness med gutterne i skoven passer bedre til hans temperament. - Foto: Lars Aarø / Fokus
Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen af kræftramte mænd formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø. Foto: Lars Aarø/Fokus
Elo Sehested har gået til fitness for kræftramte, men alle de andre var kvinder. Naturfitness med gutterne i skoven passer bedre til hans temperament. Foto: Lars Aarø/Fokus
Mændene i gruppen træner med naturlige remedier, såsom en kævle. Foto: Lars Aarø / Fokus
Mænd er i almindelighed ikke så gode som kvinder til at opsøge træningstilbud, selvhjælpsgrupper og anden rehabilitering, når de bliver ramt af kræft. Foto: Lars Aarø/Fokus