Prøv avisen

Kirsten rejser ofte alene: Man behøver ikke at have en rejsepartner for at opleve noget

Kirsten Sillehoved har rejst over det meste af verden og boet i USA som ung. For hende er det ikke skræmmende at rejse alene, selvom man har passeret de 60 år. – Privatfoto.

Kirsten Sillehoved har rejst over det meste af verden, ofte alene. For selvom hun er enke, vil hun stadig gerne rejse. Rejsebureauerne har fået øjnene op for de ældre, der gerne vil rejse alene – sammen med andre

Grønland, Svalbard, Antarktis, Cambodja, Vietnam, Kina, USA, Ecuador, Peru, Japan, Sydafrika, Etiopien, Usbekistan.

Det er de lande og områder, Kirsten Sillehoved på stående fod kan huske, hun har besøgt de senere år. Om lidt venter rejser til Myanmar, Kroatien og USA, hvor hun skal se solformørkelse.

Rejserne foretages ofte med veninder eller alene. Kirsten Sillehoved er enke, men selvom hendes faste rejsepartner ikke længere er ved hendes side, bremser det hende ikke i at ville opleve verden. På den måde ligner hun en voksende gruppe af ældre rejsende, der rejser alene. Alene forstået på den måde, at man ikke rejser med en partner, men rejser alene eller tager på en grupperejse med mennesker, man ikke kender.

Spies begyndte at lave sådanne pakkerejser dette forår som led i et samarbejde med Ældre Sagen. Hos Albatros Rejser, der specialiserer sig i rejser til ældre, har man haft denne type rejser i flere år. For Steen Albrechtsen, der er pressechef i Albatros Rejser, er det helt oplagt.

”De ældre er blevet yngre. Det er ikke længere mormorkjoler og lyserød permanent, men en generation, der gerne vil ud og opleve noget. Og så er de mere trygge ved at rejse. Det er en generation, der er vokset op i charteralderen, så dem, der er 80 år i dag, har rejst, siden de var 30 år. Derfor er de vant til at flyve og komme rundt og opleve og er dermed også mere trygge ved at rejse alene,” forklarer han.

Danskere over 65 år er nogle af dem, der rejser mest i Europa. Ifølge tal fra Eurostat fra 2016 er det faktisk kun luxembourgere over 65 år, der rejser mere end de danske ældre. Selvom Kirsten Sillehoved, der bor i Korsør og er kiropraktor, er i begyndelsen af 60’erne, tilhører hun altså en generation, der har været vant til at rejse hele livet, og som fortsætter ind i den tredje alder. Samtidig er antallet af skilsmisser blandt ældre danskere steget de seneste år med 59 procent flere skilsmisser blandt dem over 60 år i 2016 sammenlignet med 2010.

Men selvom man bliver alene som ældre, rejser man stadig. Det fortæller Anne Leonora Blaakilde, der er kulturforsker og konsulent i Region Sjælland.

”Selvom vi lever med nogle fastlagte kulturer, for eksempel en parforholdskultur, hvor man hurtigt kommer til at gøre alting i par, lader generationen sig ikke hæmme af, at flere bliver singler. Så tager man af sted i en gruppe, hvor man kan møde andre, der også er alene. Nogle, der vil det samme kulturelt, hvad enten det er at dyrke golf eller studere andre kulturer. Derudover er man i dag heller ikke gammel på samme måde, som man var det for 15-20 år siden. Dagens 65-årige kan nærmest det samme nu, som de kunne, da de var unge,” siger hun.

Kirsten Sillehoved var 19 år, da hun første gang rejste alene. Da gik turen til USA, hvor hun boede i fire år for at læse til kiropraktor. Mens hun boede der, besøgte hun 34 stater og blev dermed den mest berejste af dem, hun studerede med. Og da hun skulle tilbage til Danmark, blev hun af et amerikansk par, hun mødte, tilbudt at passe deres klinik ude midt i ingenting i Alaska, mens de var nogle måneder på Hawaii for at komme sig over noget sygdom. Eventyret har Kirsten Sillehoved aldrig sagt nej til, og det er ikke skræmmende for hende at være alene af sted.

”Når du rejser alene, er du nødt til at være sammen med andre. Det tvinger dig til at komme tættere på den kultur, du færdes i, fordi du er nødt til at falde i snak med folk eller spørge om hjælp. Da jeg var i Etiopien, var det lidt skummelt, fordi jeg var den eneste kvinde. Men så aftalte jeg med de andre mænd i vores rejsegruppe, at de skulle banke på min dør, når de gik, så vi kunne følges af sted på tur. Og i Japan kan det være svært at læse skilte, men de fleste steder er folk søde og hjælpsomme, og hvis du står med et kort, vil de gerne hjælpe,” siger hun.

Hun rejser gerne efter kulturelle oplevelser, for badeferie siger hende ikke noget. Der skal helst være indhold, og derfor vælger hun altid pakkerejser, når hun skal af sted. Både fordi hun på den måde sparer tid på selv at skulle finde ud af at komme fra A til B, og fordi der tit er tilrettelagt et program med informationer om det sted, man rejser.

”Det er fantastisk at have nogen med, der kan fortælle om naturen, dyrene, vejret, traditioner. I Cambodja viste vores guide film hver aften om landets historie, om Fransk Indokina og khmererne. Det var virkelig godt, for ud over at opleve landet kom jeg hjem og havde fået noget viden med, jeg kunne gå og tænke over bagefter,” siger hun.

Det billede genkender Steen Albrechtsen fra Albatros Rejser.

”De ældre, der tager af sted på vores rejser, er nysgerrige og vidende, de læser bøger og avis og vil gerne ind under huden på det, de ser. De er forberedte og stiller gode spørgsmål. De er ikke interesseret i at ligge på stranden, men vil ud og høre om kirker og kultur. Når vi rejser til for eksempel Toscana eller Grækenland, underviser rejselederne for eksempel i det lokale sprog, gastronomi eller folkedans,” siger han.

Ifølge Anne Leonora Blaakilde hænger det også sammen med, at hver ældregeneration i gennemsnit er højere uddannet end den forrige.

”Der er et større vidensbehov, end der måske var tidligere. De vil gerne have rejser med indhold og opleve noget,” siger hun.

For Kirsten Sillehoved har det givet uvurderlige oplevelser at tage af sted. I Peru havarerede bussen og trillede stille ned til et område, hvor de lokale peruanere inviterede de strandede turister på middag. Her så hun også, hvordan man havde tolket den sidste nadver i kirken i Cusco; på bordet foran Jesus og disciplene var majs og marsvin, for det er den lokale spise. Og selvom hun rejser alene, mangler hun ikke nogen at dele oplevelserne med.

”Der kommer et fællesskab i rejsegruppen, og man deler oplevelserne med dem. Selvom man ikke ses, når man kommer hjem igen, kan man jo nyde samværet, når man er af sted. Man behøver heller ikke altid at være sammen med andre for at opleve noget”.