Da Nelson Mandela var i Danmark i 1992, kun to år efter, at han var blevet løsladt efter 27 års fængsel, hørte Lillian Knudsen ham tale på Arbejdermuseet i København. Dengang var Lillian Knudsen formand for Kvindeligt Arbejderforbund og medlem af LO's hovedbestyrelse, som havde inviteret Nelson Mandela til at tale.

Trodsede sprogkundskaberne

”Jeg er ikke særlig god til engelsk, og han fortalte jo hele sin historie på engelsk. Men jeg var dybt fascineret af ham og syntes, at jeg forstod hvert eneste ord af det, han fortalte. Det gik direkte i kroppen på mig,” fortæller hun.

Nelson Mandela talte om tilgivelse, og for Lillian Knudsen virkede det meget stærkt, at han efter alt det, han havde været igennem, og endda så kort efter sin løsladelse, kunne tale om tilgivelse.

”Han kunne dårligt gå, fordi han havde haft fodlænker på. Men han havde ikke ét ondt ord i sin mund om det, han havde oplevet. Jeg tænkte hele tiden: 'Hvordan kan han? Alle de pinsler, han havde været igennem'. Men han havde kun kærlighed og fortalte så lyslevende om tilgivelse,” siger hun.

Har taget Mandelas budskab til sig

70-årige Lillian Knudsen har altid været troende, og selvom hun ikke vil sammenligne Nelson Mandela med Jesus, følte hun, at der var noget helt særligt over denne mand, uden hvem hun er overbevist om, at apartheid stadig ville eksistere i Sydafrika.

”Jeg tænkte, at han er blevet sat på jorden for at fortælle os, at vi skal kunne tilgive, uanset hvor slemt tingene er,” siger hun. Hun tænker i dag tit på Nelson Mandela, og hans budskab om tilgivelse har hun taget til sig.

Selvom hun altid selv har praktiseret tilgivelse og aldrig har båret nag, var det alligevel noget helt andet at høre ordet fra en mand, der har stået så meget igennem, og for hvem det at tilgive kunne synes særligt svært.

”Her stod han og talte om, at han havde tilgivet dem, der havde gjort ondt mod ham, og han bad alle om også at tilgive. Det var stærkt,” siger hun.

Gensyn med Nelson Mandela

Hun så Nelson Mandela igen nogle år efter, da han var blevet præsident for Sydafrika, og Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister inviterede ham til Danmark. Denne gang var det et statsbesøg, og Lillian Knudsen var inviteret med til en statsfrokost. Også her gjorde han indtryk, denne gang som en mand, der havde haft så stor en indflydelse på hele verden. Men den største oplevelse var nu, da han årene forinden kom som en almindelig person, der var blevet frigivet.

Også Lillian Knudsens familie har taget Nelson Mandela til sig.

Hendes datter og svigersøn boede en overgang i Mozambique, og der adopterede de en lille dreng. Lillian Knudsen var dernede at besøge dem i slutningen af 1990'erne, da drengen var to et halvt år. De skulle over grænsen fra Mozambique til Sydafrika, og paskontrollen stirrede noget, da denne gruppe hvide mennesker kom kørende i en bil med en lille sort dreng.

”Vi blev selvfølgelig undersøgt ekstra meget, og da vi sad på kontoret og fik undersøgt vores pas, kunne knægten ikke sidde stille. Damen kiggede meget surt på os. På væggen bag hende hang et billede af Nelson Mandela, og da mit barnebarn fik øje på det, vendte han sig om og sagde højt: 'Mandela, mormor! Der var han jo!'. Det kunne damen forstå, og så havde han vundet hendes hjerte og måtte hoppe så meget, han ville. Jeg glemmer det aldrig. På den måde har Mandela betydet meget for mig, og han har altid været med,” siger hun.