Prøv avisen

Mange ældre har en uopdaget depression

Forklaringen på, at mange ældre har depressioner, har at gøre med at flere ældre føler sig ensomme og isolerede, men i høj grad også, at mange mærker kroppens forfald, og flere ældre tror, de selv har sygdomme. Foto: Tegning: Rasmus Juul

Omkring 17 procent af hjemmeboende ældre har en form for depression, viser et forskningsprojekt, men rigtig mange depressioner bliver ikke opdaget, dels fordi læger overser tegnene på depression, dels fordi de ældre ikke altid går til læge

Rundtomkring i de danske hjem sidder en række svækkede ældre med depression, uden at hverken de selv eller omverdenen er klar over, at den er gal.

Det er en af de konklusioner, som cand.med. Jens Kronborg Djernes kan drage på baggrund af sin mangeårige forskning i depressioner blandt ældre. Han har netop forsvaret sin doktordisputats "Langtidsopfølgning af ældres heldbred med særlig fokus på svækkede deprimerede patienter", der fokuserer på forskellige grupper af ældre med depressioner.

Hans undersøgelser, der begyndte i 1994, viser blandt andet, at hele 17 procent af hjemmeboende, svækkede ældre har en eller anden form for depression, som altså ikke er opdaget. Ved svækket forstås ældre, som har brug for hjemmehjælp eller lignende for at kunne klare sig i hverdagen.

Flere ældre har depression, uden nogen ved det

"Depressioner blandt ældre er som regel specielle, fordi de ofte opstår i forbindelse med fysiske skavanker. Man kan ganske enkelt blive nedtrykt, fordi en sygdom eller lidelse er årsag til, at ens liv bliver væsentligt forandret," forklarer Jens Kronborg Djernes.

Det er et voldsomt højt tal, at 17 procent går rundt med en uopdaget depression, siger han og fortsætter:

"Men det lykkes mange af de svækkede ældre at gå og putte med det, og mange bryder sig ikke om at tale så meget om, hvis de har det dårligt. De undlader måske at søge læge, og hvis de henvender sig til lægen, kan det også være, at han simpelthen overser depression. Det kan man meget let komme til som læge, da depressioner hos gamle ofte er atypiske."

"Symptomerne er ikke nødvendigvis nedtrykthed og opgivenhed som hos de yngre aldersgrupper. Mange har i stedet en følelse af, at de har en kropssygdom frem for et psykisk symptom, og kropssygdomme er ikke et af kriterierne for at have en depression," siger Jens Kronborg Djernes.

Depression skal tages i opløbet

At lægerne ikke opdager depressionerne, fører også ofte til, at de ældre får noget medicin, som de egentlig ikke har brug for.

Mange bliver behandlet med uvirksomme beroligende lægemidler, som ikke har nogen effekt på depressionen. Når de ældre kommer og klager over, at de har det dårligt, får de Stesolid, der er beroligende, men stærkt vanedannende. Det er uhensigtsmæssigt, at forholdsvis mange render rundt med en ubehandlet diagnose og får beroligende medicin, mener Jens Kronborg Djernes.

Det kan dog være en god idé at forsøge at komme depressionen til livs i opløbet. Djernes opfølgningsundersøgelse 13 år senere af gruppen af de hjemmeboende, svækkede ældre med depression viser nemlig en øget dødelighed i forhold til kontrolgruppen. Der er godt 10 procents øget dødelighed blandt deprimerede. Det vil sige, at hver gang, der dør 10, som ikke har haft en depression, dør der 11, der har haft en depression. Det er ifølge forskeren svært at komme med entydige forklaringer på den forhøjede dødelighed.

Det kan være, at de er mere kropsligt syge end dem i kontrolgruppen; i hvert fald søger de mere læge end disse. De får også mere medicin for kropslige sygdomme. Så det kan både være de kropslige sygdomme, der er årsagen, og det kan være selve depressionen, der gør, at kroppen reagerer med mere sygelighed, siger han.

I hvert fald er det op imod halvdelen 47 procent af de ældre i undersøgelsen, der i løbet af den 13-års periode oplever at blive ramt af depression igen en eller flere gange. Særligt ældre har stor risiko for at få tilbagefaldsdepressioner, påpeger forskeren.

Depression kan skyldes kroppens forfald

Hvis man skal forklare, hvorfor en del svage ældre dels får depressioner, dels har større risiko for at falde tilbage igen, må man nødvendigvis kigge på deres livsom-stændigheder. Ensomhed og isolation kan være en væsentlig årsag til depression, men mest udslagsgivende er den kropslige sygdom. Det at få den ene kropslige sygdom efter den anden gør, at mange psykisk går ned på det. Det at man fornemmer, at man for eksempel er ved at blive dement, er også en risikofaktor, siger han.

Ældre kvinder skal i særdeleshed være opmærksomme, da de i højere grad end mændene er i farezonen for at blive deprimerede. Dobbelt så mange kvinder som mænd bliver ramt af depressioner, hvilket også gør sig gældende for de yngre kvinder.

Også her er det svært at komme med entydige forklaringer, men kvindens rolle i familien kan være en medvirkende årsag, mener Jens Kronborg Djernes.

Pårørende mand og børn tyer som regel til kvinden, når de ikke har det godt. Der er en tilbøjelighed til, at når man som barn har det svært, så søger man til mor, fordi hun er en bedre lytter. Sådan fortsætter det videre op i voksenlivet, og selvom børn er blevet 50 år, er det stadig mor, de går til. Det er psykisk belastende og kan give bekymringer.

Spørgsmålet er, om man kan gøre noget, der forbedrer de svækkede og udsatte ældres fremtidsudsigter eller reducere deres risiko for depression.

Man skal lave en tættere og bedre opfølgning af dem fra den praktiserende læge for at undersøge, om de enten er ved at få en depression eller er ved at få depressionen tilbage, for der er stor tilbøjelighed til, at det sker.