De sidste ord ender nede i maven på folk, eller også er der støj i form af underlægningsmusik, proklamerer den 73-årige civilingeniør Ole Friis Sørensen, der er gevaldigt generet af ofte ikke at kunne høre, hvad der bliver sagt på tv.
Forleden så jeg en udsendelse fra og om Stevnsfortet, hvor talen meget af tiden blev ledsaget af musik. Musikken forstyrrede fortællerens spændende og relevante oplysninger, og det blev en stor omgang lydsuppe, siger Ole Friis Sørensen.
LÆS OGSÅ: DR vil kortlægge mumleri
Der burde være sendetid nok til, at man kan skille musikudsendelser fra andre udsendelser, indskyder han.
Ole Friis Sørensen er ikke alene om sin oplevelse af, at udtale og baggrundsstøj kan gøre tv-oplevelsen til en blandet fornøjelse. DR modtager 3-400 klager om lyd om året, og lyd eller mangel på samme er det klart mest debatterede emne på Ældre Sagens hjemmeside.
Det er noget, vi taler om, når vi ældre er sammen, siger Ole Friis Sørensen, der dermed sender bolden videre til DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen, der for to år siden blev ansat netop for at styrke sproget i landets største medieinstitution.
Sjusket sprogbrug kan blandt andet forklares med, at nyhedsformidlingen går hurtigere end nogensinde, siger Martin Kristiansen:
Før hed det nyhedsoplæser, nu er man vært. Vi er gået fra det fortrinsvis manuskriptbårne til flere direkte sendinger ud fra et ønske om aktualitet og nærvær i dækningen. Spontansprog kan virke mere vedkommende, men det medfører også en risiko for flere udtalefejl, uafsluttede sætninger og så videre. Alt det vi kender fra daglig tale.
Også sprogets udvikling har betydning for, at ældre seere kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt på tv. Det siger adjunkt ved Syddansk Universitet Jonas Nygaard Blom, der har forsket i mediesprog.
Vores talesprog ligger i dag ganske langt fra skriftsproget, og vi kapper mange stavelser af i naturlig tale. Det samme gør studieværterne, når de forsøger at skabe nærhed til seerne ved blandt andet at tale naturligt. Det gør så også, at de til tider mumler, siger Jonas Nygaard Blom.
Såvel DRs som TV 2s dramaudsendelser har været kritiseret for dårlig lyd. Her er udfordringen at skabe en realistisk produktion ved eksempelvis at placere den steder med baggrundsstøj. Hvilket kan gøre den sværere at høre.
Omvendt vil det være utidssvarende at lave en serie i et dukkehjem, hvor den eneste baggrundsstøj er et tikkende ur, siger sprogredaktør Martin Kristiansen og understreger, at DR har forsøgt at arbejde med lydbilledet, hvilket da også har medført færre klager, og det samme gør sig gældende på TV 2.
Ude i stuerne er der dog også noget, seerne selv kan gøre for at få den bedste lyd. Og det er at anskaffe sig et par højttalere ud over dem, der sidder i fladskærms-tvet. Det siger Sten Hyrlov, der er produktions- og supportchef i TV 2.
Lyden har fået svære vilkår i de nye, flade tv-apparater, og min anbefaling er, at man skal finde sig nogle andre højttalere. Selv når man køber computerhøjttalere til 350 kroner, får man en markant bedre lyd end i en fladskærm, siger Sten Hyrlov, der også gør opmærksom på, at TV 2 er ved at indføre ny teknik, der forbedrer balancen mellem dialog og baggrundsstøj. En teknik, der vil brede sig til alle tv-stationer.
Teknik eller ej, spørgsmålet er, om det nogensinde vil være muligt at minimere antallet af klager over lyd.
Historisk set har ældre generationer altid klaget over udtale og sprogligt forfald. Så på den måde er det et arbejde, der aldrig ender, siger Martin Kristiansen fra DR.
Men vi har pligt til altid at forsøge at gøre det bedre. Så hvis man fra redaktionens side vælger at have underlægningsmusik og et hurtigt udtryk for at skabe dynamik, så må man på den anden side arbejde seriøst med udtalen. Ellers ryger sprogets funktion som kommunikationsmiddel for historien, og så er det hele lige meget, siger Martin Kristiansen, der i det nye år søsætter en større sprogholdningsundersøgelse, der blandt andet vil undersøge,hvorvidt lydklagerne afspejler den generelle oplevelse hos brugerne. Undersøgelsen, der ligger færdig til foråret, skal danne grundlag for, hvordan DR griber udfordringen an fremover.
Ole Friis Sørensen og hans ligesindede ser i hvert fald gerne, at tv-stationerne og deres ansatte gør sig umage med sproget.
Det koster jo mange penge at lave fjernsyn, og så er det træls, at det ikke når ud til slutforbrugeren, konstaterer han.