Mit hjerte flyver højt som høgen

Kunstmaler Esben Hanefelt Kristensen finder inspiration mange steder, deriblandt i skønlitteratur som ”Sinuhe ægypteren”, der foregår for 3500 år siden

Esben Hanefelt Kristensen kan identificere sig med en hyrde i ”Sinuhe ægypteren”, fordi han som dreng selv var med til drive køer fra græsning til stald.
Esben Hanefelt Kristensen kan identificere sig med en hyrde i ”Sinuhe ægypteren”, fordi han som dreng selv var med til drive køer fra græsning til stald. . Foto: Henning Bagger.

Esben Hanefelt Kristensen var i 20'erne, da han første gang læste romanen ”Sinuhe ægypteren” af den finske forfatter Mika Waltari (1908-1979). I bogen, der udkom i 1947, optræder en biperson, en hyrde, der bliver soldat, siden general og ender med at få navnet Horemheb og blive farao i Egypten. Han er en historisk person, der har et fast udtryk, når han synes, det går ham godt:

”Mit hjerte flyver højt som høgen.”

”Det er et smukt og poetisk udtryk, der går igen gennem hele bogen. Jeg har læst den flere gange siden, og udtrykket har hængt ved, og jeg har selv brugt det, når jeg bliver glad,” siger Esben Hanefelt Kristensen.

Den 62-årige kunstmaler, der er kendt for sin religiøse motivverden og mange illustrationer af bøger, deriblandt en billedbibel udgivet af Bibelselskabet samt Helle Stangerups gendigtning af Saxos Danmarkskrønike, udstiller for tiden på Børglum Kloster i Vendsyssel. Han finder inspiration til sine værker mange steder, både i romaner som ”Sinuhe ægypteren” og i de hjemlige omgivelser i Aalborg.

”Jeg har malet masser af høge og har lige haft besøg af en i vores have,” siger Esben Hanefelt Kristensen, der også er fascineret af bogens historie.

Den fortælles gennem lægen Sinuhe og hans liv i Egypten på Nefertites og Tutankhamons tid cirka 1390 til 1335 f.Kr. Sinuhe kommer helt op i toppen af hierarkiet og bliver en højt placeret embedsmand, men bliver siden forstødt og forvist fra Egypten. Undervejs i sit liv støder han flere gange på Horemheb, der begynder som hyrdedreng, men ender med at tage magten og blive farao, da Tutankhamon dør som 18-årig.

”Horemhebs udtryk om hjertet, der flyver som høgen, giver mig et billede af en sindsstemning, en fornemmelse af fyrretræer, der sveder harpiks og af noget meget, meget varmt. Det er rart at drømme om, når det er bygevejr herhjemme, og det får mig til at føle mig opløftet og glad. Og jeg kan forstå den mand, der gik rundt i Egypten for 3500 år siden, måske fordi jeg som dreng også selv var en slags hyrde.”

”Da jeg var fem-seks år, flyttede min familie til Vadum nord for Limfjorden i Vendsyssel. Min mor skulle passe den lokale sparekasse sammen med sognerådsformanden, og ham blev jeg gode venner med. Han havde en gård med sortbrogede køer, som jeg kom til at hjælpe til med. Jeg skulle åbne et led en kilometer ude, hvor de græssede, og så gik jeg bag de 25 køer hjem til stalden og havde en fornemmelse af at styre dem,” siger Esben Hanefelt Kristensen.

Han glæder sig over, at nedgangen i brugen af pesticider har medført bedre forhold for naturens dyr, deriblandt ørnen, som er kommet tilbage efter nogle år, hvor dens æg ikke udviklede sig normalt på grund af sprøjtegifte.

”Det er opmuntrende, fordi menneskene ikke skal tage hele pladsen. Som mennesker er vi sat på Jorden med et ansvar. Det betyder, at der også skal være plads til de andre tobenede og firbenede - dem allesammen.”