Mørkets tid er også håbets tid

Terrorangrebet i Paris overskygger alt. Men jeg ser også livstegn. Små, men ukuelige. Julens komme varsler håb og lys, skriver tidligere biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas

Mange taknemmelige glæder står allerede i kø. Intet er så nødvendigt som overflødige gaver. Glæde og gaver er altid overskud. Uanset. Det har vi brug for at besinde os på i denne mørketid, skriver Søren Lodberg Hvas.
Mange taknemmelige glæder står allerede i kø. Intet er så nødvendigt som overflødige gaver. Glæde og gaver er altid overskud. Uanset. Det har vi brug for at besinde os på i denne mørketid, skriver Søren Lodberg Hvas. . Foto: Arkivfoto.

Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse, 
lyset fra solen og blomsterne brudt - 
da må vort hjerte selv lyse. 
Synge vil vi, legen er magt, 
mer end beregning, forstand og foragt 
værn mod det sorte og tomme. 
Om der svæver dødelig dræ, 
vil vi dog elske - og plante et træ: 
frugter kan uspået komme. 

Dette års november har været mørk i mere end én forstand: Terrorangrebet i Paris overskygger alt. Et meningsløst udslag af umenneskelig ondskab, som findes i verden, og som der er mennesker, der er skyldige i.

Ufatteligt, at det igen kunne ske og igen kan ske. Den nøgne ondskab har ingen forklaring. Den er ondskaben, simpelt hen. En mørkemagt i tilværelsen.

Men jeg ser også livstegn. Små, men ukuelige. På søndag er det første søndag i advent. Det er forventningens tid, håbets tid. Der er pyntet op til jul. Granguirlander med lys og stjerner. Butikkerne bugner med gaver. Folk haster af sted. Og der bliver købt ind.

Mange taknemmelige glæder står allerede i kø. Intet er så nødvendigt som overflødige gaver. Glæde og gaver er altid overskud. Uanset. Det har vi brug for at besinde os på i denne mørketid.

Forleden standsede jeg op på Boulevarden ud for stormagasinet Salling i Aalborg. Vognen med de brændte mandler og den varme gløgg havde nu fundet sin vante plads fra de foregående år. Ved siden af stod repræsentanter for Frelsens Hær, godt og vel midaldrende mænd og kvinder. De spillede og sang, og folk standsede op. Andre ilede videre med lukkede ører og ansigter.

Den lille frelsergruppe synger om Jesus, som har åbnet Perleporten, hvor enhver kan komme og gå ind, akkurat lige-som man er. Det er et enkelt budskab. Der svinges med raslebøsserne, så enhver også kan give et bidrag. Det slog mig, at der er noget dybt rørende og i ordets bedste betydning troskyldigt over hele optrinnet. Hellere tænde et lille lys end i magtesløshed forbande mørket.

Det forlyder, at der er flere mennesker i år, som kunne trænge til en økonomisk håndsrækning ind under jul, men indtil nu ser det ud til, at der indkommer færre penge. Så frem med tegnebogen, kære venner! Der findes sikkert omkring en million mennesker her i landet, som har råd til at give mindst en hundredlap - eller hvorfor ikke 500 kroner? Det ville unægtelig pynte på julehjælpen.

Det er godt for sindet at gøre noget godt. Det er ikke farisæisk at tænke sådan. Gode ord og gode gaver vil gerne følges ad, og de vender aldrig tomme tilbage. De bærer lønnen i sig selv. Og de skaber glæde og livsmod, hvor de finder indgang i hjertets perleport.

Med advent begynder et nyt kirkeår på søndag. Jesus er prædikant i synagogen i Nazaret, hvor han er vokset op. Han læser teksten fra profeten Esajas' bog. Den er tindrende aktuel:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig. 
Han har sendt mig 
for at bringe godt budskab til fattige, 
for at udråbe frigivelse for fanger 
og syn til blinde, 
for at sætte undertrykte i frihed, 
for at udråbe et nådeår fra Herren. 

Derefter følger Jesu ultrakorte prædiken: ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.”

Kort og godt. Mørkets magt er brudt. Tro det eller ej. Tro er i kristelig betydning at være stillet i valget og satse sit liv på et ja!

Mange taknemmelige glæder står allerede i kø. Intet er så nødvendigt som overflødige gaver. Glæde og gaver er altid overskud. Uanset. Det har vi brug for at besinde os på i denne mørketid, skriver Søren Lodberg Hvas. Pigerne her deltager i årets juletræstænding i Tivoli.
Mange taknemmelige glæder står allerede i kø. Intet er så nødvendigt som overflødige gaver. Glæde og gaver er altid overskud. Uanset. Det har vi brug for at besinde os på i denne mørketid, skriver Søren Lodberg Hvas. Pigerne her deltager i årets juletræstænding i Tivoli. Foto: Niels Ahlmann Olesen