Prøv avisen

Musik - en genvej til dig selv

Musik betyder noget for menneskets ve og vel. Foto: .

Musik og hukommelse Der er i stigende omfang fokus på og viden om musikkens betydning for både raske og syge, når aldringen indtræffer. Musikvalgets betydning er individuel og personligt relateret. Den styrker ofte hukommelsen, hvilket blandt andre musikterapeuterne har erfaring for

Vi kender det alle sammen, når vi hører et stykke musik, som skaber minder. Jo ældre vi bliver, jo flere minder dukker op, og musikken hjælper os. Også derfor holder vi af musik.

Den minder os om en tid og en oplevelse og om noget, som næppe kommer igen. Vi mindes og har det godt, mens vi mindes. Følelserne er i balance med os selv som det menneske, vi nu engang er. For en tid lever vi livet baglæns, mens det fortsætter forlæns.

Hvad de færreste er klar over, er, at musikterapeuter og nu også enkelte læger i stigende omfang bruger musikken i aldringen, også over for demente, som en både bevarende og helbredende faktor og ikke mindst aktiverende for de fuldt ud raske. Os over 60, blandt andre.

For nylig var jeg til et foredrag i Aarhus i FUAM, der er "Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder" – en forening for de uprøvede ideer og projekter. Her talte lektor i musikterapi og gerontologi på Aalborg Universitet Hanne Mette Ochsner Ridder om musikkens muligheder i alderdommen i lyset af, at aldringen medfører ændringer i den måde, vi sanser på.

Den almindelige aldring fører til svækkelse af sanseapparatet generelt, og opmærksomheden kan svigte. Til gengæld får vores hukommelse en anden kvalitet, som ikke nødvendigvis er ringere. Det er ikke alderen i sig selv, som gør, at vi husker dårligere, men en specifik årsag som for eksempel demens eller problemer med kredsløbet.

Bevidst anvendelse af musik kan bidrage til at styrke opmærksomheden og fremme hukommelsen, men det kræver, at det er musik, som påvirker personen i den ønskede retning. Det individuelle og personlige forhold til musik er centralt for virkningen, men gør det samtidig umuligt at ordinere musik efter generelle anvisninger. Til gengæld er den rigtige musik nøglen til at styrke livskvaliteten.

Faktisk optager musik større områder i hjernen end sprog, fordi vi grundlæggende er musikalske væsener.

Musikaliteten hos os mennesker forsvinder ikke på samme måde som andre funktioner, og den er i stand til at påvirke følelsesmæssigt på et både fysiologisk, neurologisk og socialt plan.

Få aktiviteter engagerer hjernen så fuldt ud som musik. Det er værd og vigtigt at være opmærksom på, især for 60+'erne, men så sandelig også for pårørende og myndigheder.

Har du, som læser dette, personlige erfaringer med brug af musik, som kan hjælpe og bidrage til også at styrke livskvaliteten? Lad os høre fra dig med dine oplevelser, erfaringer og måske forslag.

Hanne Mette Ochsner Ridder, som jeg nævnte ovenfor, er formand for den europæiske sammenslutning af musikterapeuter. Den danske forening af musikterapeuter kan kontaktes via hjemmesiden www.musikterapi.org, hvor der findes information om foredrag, læsestof, konferencer, uddannelse, forskning og meget mere.

seniorliv@k.dk