Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen

Robotstøvsugeren er bare ét eksempel på, hvordan velfærdsteknologien med nye hjælpemidler er på vej ind i hjem og plejeboliger

Veldfærdsteknologi er på vej ind på landets plejehjem.
Veldfærdsteknologi er på vej ind på landets plejehjem. Foto: Michael Koch Denmark.

Margrethe Vestager (R) satte igen gang i debatten om velfærdsteknologi, da hun for et par uger siden foreslog, at kommunerne skal have lov til at give ældre afslag på støvsugning i hjemmet og sige, at de i stedet kan købe sig en robotstøvsuger.

LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sikre os sundhed til vi dør

Nye teknologiske hjælpemidler er på vej ind i ældreplejen, og en indenrigsminister i en trængt økonomisk situation vil naturligt nok lede efter og foreslå kommunerne besparelser på mange områder. Robotstøvsugeren var et af dem.

Ældre danskere er ikke vokset op med mange af de teknologiske vidundere, der i dag er helt naturlige for den yngre del af vores befolkning. Ældre skal vænne sig til computeren og på kursus for at kunne mestre den, mens børnehavebørnene som den naturligste ting af verden instinktivt trykker på de rigtige knapper og har, fra de kunne opleve omgivelserne, set mor og far operere med smartphones. Den etårige lukker den nemt op og ved ikke, at det er noget, som farmor og farfar skal lære!

Men på mange områder er teknologiske hjælpemidler allerede godt indarbejdet. I nogle kommuner får demente personer en GPS (Global Positioning System) med, når de er ude at gå, så de kan spores, hvis de farer vild. Og der er en stadig bredere forståelse for, at forskellige former for teknologiske hjælpemidler kan øge livskvaliteten hos mange ældre. De kan også frigøre arbejdskraft, og de kan gøre fysisk belastende plejeopgaver lettere. Vi skal bare lige have tid til at vænne os til tanken!

Alle beregninger viser, at der bliver mangel på arbejdskraft i de kommende årtier, og at der samtidig bliver flere ældre, der får brug for forskellige sociale ydelser. Hvis vi så kan få teknologien til at arbejde for os på en tilfredsstillende måde, har vi fundet nyttige redskaber i fremtidens ældrepleje. ÆldreForum, www. aeldreforum.dk, udgav i oktober 2010 en lille bog om velfærdsteknologi, og den kan rekvireres vederlagsfrit.

Jeg tror, at vi skal lære at forstå, at teknologien først og fremmest aflaster medarbejderne i ældreplejen, og at den kan give hver enkelt ældre større handlefrihed og uafhængighed. Hvis man selv kan betjene en robotstøvsuger, så kan man også selv bestemme, hvornår der skal støvsuges, og bliver fri for at vente på en hjælper.

Hvis man fra sin seng på plejehjemmet med en fjernbetjening selv kan trække gardinerne fra eller til, ja, så bliver man også fri for at vente på en hjælper, måske i en halv time, mens solen skinner en ind i ansigtet.

Og det automatiske toilet, der betyder, at man selv kan klare toiletbesøget uden en hjælper, kan også give en følelse af værdighed på dette intime område. Der findes toi­letter med indbygget vaskefunktion, der både skyller og tørrer brugeren.

Automatiske badekabiner er også blevet taget i brug. Den badende ligger ned og køres ind i kabinen, og hele kroppen undtagen hovedet er inde i kabinen, mens vand og sæbe sprøjtes ud fra siderne. Den ældre medmindre hjælp fra personalet er nødvendig skal selv tørre sig. Også i badesituationen kan det være en befrielse at slippe for en hjælper.

Der eksperimenteres også med ny teknologi til flytninger af bevægelseshæmmede ældre, som i dag kræver hjælp fra to personer, for eksempel når de skal hjælpes i seng. Måske kan man nå frem til, at en enkelt kan klare opgaven med hjælp af ny teknologi.

En spiserobot til personer, der ikke kan bevæge arme og hænder, og som derfor skal mades, kan betyde, at patienten bliver mere selvhjulpen og kan spise i sit eget tempo. Der er forsøg i gang herhjemme med en sådan robot, og fordele og ulemper bliver undersøgt.

Der er mange andre teknologier på vej på forskellige områder. Fagre nye verden, vil nogle hovedrystende kalde det, mens andre kan se mulighederne, når hjælpemidlerne udvikles og indstilles individuelt til hver enkelt borger.

Men man skal også huske på, at der kan være en risiko for social isolation, hvis der kommer færre medarbejdere i hjemmet. Men måske kan frigivet tid fra nogle trivielle arbejdsopgaver betyde, at andre muligheder for at styrke enlige, ældre borgeres sociale kontakter kan sættes i værk. Det enkelte menneskes integritet skal naturligt indarbejdes også der, hvor ny teknologi bliver brugt.

Min gamle tante ville ikke have opvaskemaskine, for hvornår skulle hun så tale med sine nærmeste, argumenterede hun? Det gjorde hun hver dag, når der blev vasket op efter middag, og hun stod med børsten, og familien tørrede af. Så gik snakken nemlig.

De færreste tænker i dag på opvaskemaskinen som ny teknologi. Men det er værd at huske på, at teknologi og mennesker skal leve sammen. Der skal nemlig også være plads til, at snakken går!Med venlig hilsen

Birgit Meister