Prøv avisen

Hvornår er jeg mon for gammel til at køre bil?

Nu er det op til dig selv først og fremmest at beslutte, hvornår helbredet svigter og du skal stoppe med at køre bil. Hvis synet eller hørelsen ikke er optimal, eller hvis reaktionsevnen og orienteringsevnen er blevet rusten. Modelfoto Foto: Nima Stock/ritzau

Kørekortet udløber, når jeg bliver 89 år, og det er mit eget ansvar at sige stop, funderer Lis M. Frederiksen

Kan jeg det? Kan jeg finde ud af, hvornår tiden er kommet til at holde op med at køre bil? Tanken er lidt skræmmende. Nu er det op til dig selv først og fremmest at beslutte, hvornår helbredet svigter. Hvis synet eller hørelsen ikke er optimal, eller hvis reaktionsevnen og orienteringsevnen er blevet rusten.

Nu er det slut med at skulle tegne en urskive hos lægen med viserne indstillet til klokken 10 minutter over 11. Eller klokken 20 minutter i 5, som jeg selv fjumrede rundt i, da jeg var til min første og eneste lægetest, da jeg blev 70 år. Det var flovt. Men fjumreriet var også med til at skærpe min opmærksomhed.

Efter de nye regler fra den 1. juli i år kan du blive ved med at køre bil, også efter, at du er blevet 75 år, indtil du selv er klar over, at den ikke går mere. Det kan også være din læge, der siger stop. Det kan være politiet eller en motorsagkyndig. Men det kan så sandelig også være dine børn og børnebørn, der måske ikke længere vil køre med dig. Så bør alarmklokkerne ringe, selvom det kan være svært at tage imod råd fra børnene, som skal ”kloge sig” på de gamle forældres vegne. Vi vil jo helst selv bestemme, ikke sandt! Men lige netop på dette her område tror jeg det er klogt at lytte efter.

Min søster og jeg var begyndt at tale om, at vi måtte snakke med vores mor om hendes kørsel. Hun var i midten af 70’erne. Men det er ikke alderen, men helbredet, der er afgørende. Vi turde ikke længere køre med hende. Hun skar alle hjørner af i svingene, kørte op på fortov eller cykelsti hver eneste gang, hun skulle dreje, og kunne overse et fuldt-stop-skilt. Hun var en selvstændig dame, der nok vidste, hvad der var rigtigt eller forkert på hendes egne vegne. Men vi nåede ikke dertil, til den svære samtale. Pludselig en dag kom hun og fortalte, at nu var bilen solgt og kørekortet afleveret. Hendes attitude var præget af en vis stolthed over at have vist handlekraft, og hun havde selv truffet afgørelsen. Vi fik aldrig at vide, om hendes læge havde sagt stop, eller om der var andre forklaringer. Men det var heller ikke nødvendigt. Kørekortet var jo blevet afleveret i tide.

I hele diskussionen op til lovændringen har argumenterne været, at aldersgruppen over 70 år er blevet friskere, og at det var formynderisk, at man skal til en lægetest efter de regler, der nu fandtes indtil den 1. juli i år. I lande, vi normalt sammenligner os med, findes ikke den slags tests, lød det. Her bestemmer den enkelte selv. Et andet argument har været, at ældre bilister ikke laver forholdsmæssigt flere ulykker. Snarere tværtimod. De kører forsigtigt og hensynsfuldt. Til gengæld vil kritikerne fremhæve, at når ulykkerne sker, så er de alvorlige. Men i dette tilfælde har politikerne altså valgt at lade den enkeltes ansvarlighed sejre. Af gode grunde ser Ældre Sagen lovændringen som en stor sejr, og det kan jeg godt forstå. Danmarks nok stærkeste lobbyorganisation slog til igen.

Det er straks en helt anden situation, hvis man har en såkaldt sygesag, som det hedder i officiel sprogbrug. Hvis man for eksempel er diabetiker, så skal man fortsat følge de gældende regler. Det betyder, at man skal have en lægeerklæring, og man kan maksimalt få kørekortet fornyet i tre år. Men varigheden kan sagtens være kortere. I et tilfælde, jeg har hørt om, varede det 11 måneder, før embedslægen og politiet havde godkendt en lægeerklæring for en diabetiker. Der var prop i systemet. Det betød, at det midlertidige skulle fornyes tre-fire gange, før det lille lyserøde kom. Men et midlertidigt kørekort er kun gyldigt i de fem nordiske lande. En ting er, at alle diabetikere, uanset hvor velregulerede de er, skal op med 400-500 kroner til lægen fortsat, men de er også afskåret fra at køre bil i andre lande bortset fra de nordiske, så længe de har et midlertidigt kørekort. Det er urimeligt med så lang ventetid, synes jeg.

”Vær opmærksom. Kør bil, når du kører bil”, læste jeg forleden. Det er en god regel for alle bilister, også for de gamle. Erfaringen efter en længere sygeperiode har også lært mig, at man skal holde rutinerne ved lige. Kør jævnligt, og lad ikke manden sætte sig bag rattet pr. automatik, som det sker i mange parforhold. Også her på adressen. Husk at skiftes til at sidde bag rattet, når I kører sammen. Kønsrollerne ligger dybt forankret, kan jeg konstatere, også når jeg iagttager næste generation.

Alt imens forsøger jeg at forholde mig til, at mit kørekort fortæller mig, at jeg lever og kører bil til år 2032, indtil det modsatte er bevist.