Hvem har det mest problematiske alkoholforbrug: Kenny på 21, der går på diskotek hver fredag og lørdag med dertil hørende farvestrålende cocktails og vodkashots? Eller Bo på 65, der elsker en whiskysjus eller to og god vin til maden?
LÆS OGSÅ: Manglende interesse for ældres alkoholproblemer
Svaret er ifølge statistikkerne Bo på 65 år. Kigger man på Sundhedsstyrelsens statistik baseret på 173.000 deltagere, Den nationale sundhedsprofil fra 2010, har 21 procent af befolkningen mellem 55 og 64 år og 18 procent af ældre mellem 65 og 74 år et såkaldt problematisk alkoholforbrug. Til sammenligning er det 12 procent af de 16-24-årige, der har et problematisk alkoholforbrug, der defineres på den måde, at man drikker alkohol uden for måltiderne og tager en sjus om morgenen for at blive tømmermændene kvit.
På behandlingscentret Majorgården ser man en tendens til, at et i forvejen stort alkoholforbrug udvikler sig til et misbrug, når en person når pensionsalderen.
I vores samfund ligger der rigtig meget identitet i arbejdet. Når man går på pension og ikke har så meget andet at gå op i, tyr nogle til alkohol for at fylde tomrummet ud, siger Anne-Margrethe Overgaard, behandlingsekspert på Majorgården.
Hun oplever, at patienterne kommer for at få hjælp til deres problem på grund af pres fra omgivelserne.
Måske må han eller hun ikke passe børnebørnene længere, fordi børnene ikke er trygge ved bedstefars eller bedstemors tilstand, måske brokker ægtefællen sig over, at man drikker for meget og udretter for lidt. Så et problematisk alkoholforbrug har sociale konsekvenser, fortæller Anne-Margrethe Overgaard.
Ældre er mere udsatte for påvirkning fra alkohol end andre aldersgrupper. Det siger overlæge på Center for Misbrugsbehandling i København Finn Zierau.
Alkoholen slår hårdere, i og med at ældre har mindre muskelmasse, og der er risiko for, at alkohol reducerer medicinens virkning, eller at bivirkningerne forstørres, siger han.
Da ældre som regel er lidt usikre på benene, øger alkoholen risikoen for, at man falder.
Når man brækker en knogle, er det som bekendt mere besværligt for ældre mennesker at komme sig, end hvis man er yngre, siger Finn Zierau, der tilføjer:
Alkohol er på alle måder sundhedsskadeligt. Men der er en udbredt opfattelse af, at det kun er manden på bænken, der har et sundhedsproblem med alkohol.
Ser man på geografisk spredning af alkoholproblemer, viser Den nationale sundhedsprofil, at det er i velstående nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Gribskov samt øer som Fanø, Ærø og Samsø, hvor flest borgere har et problemetisk alkoholforbrug.
Alkoholforbrug hænger stadig sammen med pengepungen, og det kan være forklaringen på, at nordsjællændere drikker mere end andre. Hvad øerne angår, kan forklaringen være, at øboere er et specielt folkefærd, der på alle mulige måder har et afslappet forhold til alkohol, siger Morten Grønbæk, alkoholforsker og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.
Gentofte Kommune vil i starten af det nye år kortlægge, hvordan der arbejdes med alkohol i de forskellige opgaveområder, herunder ældreområdet. Kortlægningen skal munde ud i en alkoholpolitik, der beskriver kommunens fremadrettede indsats på alkoholområdet.
På det generelle plan viser regionens sundhedsprofil, at borgere med et højt forbrug af alkohol mener, at deres forbrug er fornuftigt, siger Lisbeth Wilms, der er souschef i kommunens afdeling Forebyggelse og sundhedsfremme.
Det giver udfordringer i forhold til indsatsen. Vi vægter dialog og vil sikre os, at borgerne har viden om risikofaktorerne, siger hun.
Seniorrådet i Gentofte Kommune har ikke haft alkoholindtag på dagsordenen og har heller ikke planer om det.
Det er jo et velstående område. Så når folk er fulde, går de afsides, og vi ser dem først, når de er ædru igen, siger seniorrådets formand, Frederik Teisen.