Morten Kvist, præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder, var ikke, som man måske kunne tro, grundtvigianer til benene, inden han begyndte på teologistudiet. Faktisk havde han læst et par semestre, før det ved en helt speciel begivenhed gik op for ham, at han var nødt til at stifte nærmere bekendtskab med Grundtvig.
”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”.
Det var præcis disse linjer fra Grundtvigs ”Nu skal det åbenbares” (1834), der på et af Studenterkredsens sommermøder endte med at krybe helt ind under huden på den dengang teologistuderende Morten Kvist.
”Da sangen blev sunget, var det nærmest, som om jeg fik en åbenbaring. For mange var det nok en banalitet, men ikke for mig. Det gik pludselig op for mig, hvad det vil sige at komme af noget, som man holder af. Men det vender ikke kun bagud, også fremad. Der, hvor man har hjertet med, eller der, hvor man kan forbinde sig med noget, der skal man lægge sine kræfter. I hvert fald, når det gælder åndsliv, teologi og den slags,” siger den 61-årige præst.
Den stærke oplevelse på sommermødet skulle vise sig at få stor betydning for Morten Kvists videre liv. Fordi han følte sig kaldet til at nærstudere Grundtvig, tilrettelagde han store dele af sit studie herefter. Og igennem mødet med den gamle digterpræst opstod en dybere interesse for det, der er på færde, når man skal lære noget – modersmålet for eksempel.
”Der er jo selvfølgelig en begrænsning i Grundtvigs ord på den måde, at det kan fremstå, som om man kun ønsker at beskæftige sig med det, man selv gider. Sådan er det også blevet misbrugt pædagogisk, når det har heddet sig, at børn kun skal lære det, de har lyst til.”
”Det er selvfølgelig ikke godt, og derfor ville jeg, hvis jeg selv var digter, fortsætte Grundtvigs linjer ’Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær’ med sætningen: ’Kærligheden kommer, idet man lærer’. Eller sagt mere simpelt: ’Appetitten kommer, idet man spiser’,” siger Morten Kvist.
I sit eget virke som både forkynder og foredragsholder læner valgmenighedspræsten sig også op ad Grundtvigs ord. Selvom han til en begyndelse var lidt forbeholden, når han blev bedt om at holde foredrag og fik at vide, at han blot skulle tale om det, han havde på hjerte, eller det, han umiddelbart blev vakt af i en given tekst.
”Men det er jo den her tradition, der siger, at det er godt og fint, ja, nødvendigt at nogle er lærde. Men i de grundtvigske sammenhænge – på friskoler, højskoler og i foreninger – skal man også kunne redegøre for, hvorfor noget er vigtigt. Man skal kunne forbinde sig med det rent menneskeligt eller kærligt,” siger Morten Kvist.
Han mener, at det hører til begrebet folkelig dannelse, som i hans optik er hårdt angrebet af de seneste reformer af uddannelsesinstitutionerne.
”Her går en instrumentel opfattelse af både menneske og forståelse, læringsmålstyret undervisning, sin forstemmende sejrsgang. Men det vil ikke vare ved, for folk vil ikke finde sig i det,” spår Morten Kvist.
”Kundskaber, færdigheder og folkelig dannelse hører sammen.”