Prøv avisen
Ord der tæller

”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”

En kærlighed til blandt andet fugle har formet Peter Fischer-Møllers erkendelse af naturen. Foto: Rune Hansen/Roskilde Stift

Som teologistuderende bed Peter Fischer-Møller første gang mærke i N.F.S. Grundtvigs ord. De udtrykker ifølge biskoppen noget vigtigt om erkendelsen – nemlig, at den ikke kun bygger på forstand, men også på fantasi og følelse

Biskoppen over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, er ikke vokset op med stærke kirkelige traditioner, og som barn havde han heller ikke noget nært forhold til Højskolesangbogen. Det var derfor først, da han som teologistuderende fik øjnene op for N.F.S. Grundtvigs tankegods, at han begyndte at udforske den sangbog, hvori den gamle præst og digter har udfyldt så mange sider.

Særligt sangen ”Nu skal det åbenbares” åbnede Peter Fischer-Møllers øjne for Grundtvig, for her synges ordene:

”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.”

Ordene fortæller os, siger Peter Fischer-Møller, at vi ikke bliver klogere på noget, før vi også har haft det kært. Og særligt for Grundtvigs syn på erkendelsen – på det at gøre sig klog på noget – er, at den ikke kun knytter an til rationalet, fortæller han;

”Grundtvig tænker den menneskelige erkendelse som treleddet. Den baserer sig ikke kun på fornuften, men i høj grad også på fantasien eller indbildningskraften, som Grundtvig kalder den, og på følelsen. Så fornuft, fantasi og følelse er en treklang, som skal slås an, hvis vi for alvor skal forstå noget.”

Og teologen, der har været biskop i Roskilde Stift siden 2008, finder det værd at slå et slag for det erkendelsesbegreb:

”For det er en fantastisk udfordring for os, som måske ikke tænker, at fantasien og følelserne har en stor erkendelsesmæssig betydning.”

Grundtvigs ord fra 1834 er ifølge den 61-årige biskop derfor også et opgør med det, man kan kalde en reduktionistisk tilværelsesforståelse.

”Når nogle tilgange foreslår, at alting i virkeligheden bare er økonomi eller elektromagnetiske bølger, åbner Grundtvigs ord op for, at vi ikke kan reducere forhold i livet på den måde. Den kompleksitet får han fat på,” siger Peter Fischer-Møller, der blandt andet er formand for Danmission og Sjællands Kirkemusikskole.

Et eksempel fra sit eget liv finder han i optagetheden af natur, klima og miljø, som har ført ham til et engagement i Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe om Grøn Kirke.

”I den forbindelse har jeg tit brugt Grundtvigs ord til at forklare, at vi skal lære at elske naturen for at kunne passe på den. Hvis vi kun ser den som ressource, får vi en reduceret erkendelse og et begrænset engagement i den i virkeligheden.”

Peter Fischer-Møllers egen erkendelse af naturen og holdning til klimaet bygger således ikke kun på rationel viden, men også på en kærlighed til skaberværket. Den begyndte, da han som dreng blev interesseret i fugle, og den holdes blandt andet i live i dag, når han maler akvareller af naturomgivelserne omkring sig.

Peter Fischer-Møller mener, at Grundtvigs sang, ”Nu skal det åbenbares”, i sig selv er et udtryk for, at æstetiske udtryk er væsentlige i den offentlige samtale.

”Det religiøse og poetiske sprog kan udfolde drømme og udtrykke hjertesager, følelser og fantasi på en anden måde end det rationelle sprog. På den måde kan det bidrage til samtalen om de udfordringer, vi er fælles om i samfundet.”