Nils Holger Petersen var ikke meget mere end 19 år, da han læste den norske forfatter Tarjei Vesaas’ roman ”Det store spelet” eller ”Det store spil”, som den hedder på dansk. Det var dog på nynorsk, den unge Nils Holger Petersen stiftede bekendtskab med historien om en ung dreng, der vokser op på et bjerg i Norge, på gården, der kaldes ”Bufast”.
Romanen gjorde ved første møde stort indtryk på Nils Holger Petersen. Særligt én sætning blev efterfølgende boende i ham:
”På Bufast skal du finne alt du treng”.
For Nils Holger Petersen rækker ordenes betydning nemlig langt ud over tilværelsen på Bufast: De handler om selve livet.
”Drengen får først fortalt, ’Du skal vera på Bufast all di tid’, hvor det nærmest fungerer som en trussel, at han skal blive. Mulighederne for at slippe væk fra tilværelsen på landet er ikke frygteligt store, men hele hans barndom går med, at han prøver at slippe væk fra det hårde og barske liv på gården,” siger Nils Holger Petersen.
Den anden del af bogen tager udgangspunkt i ordene ”På Bufast skal du finde alt du treng”. Her bliver drengen klar over, at det faktisk er på gården Bufast, han hører hjemme, og at den rummer alt, hvad han har brug for.
”Det er hans sted, også selvom tingene er barske og hårde. Han oplever, at det er der, han skal gøre sin indsats, og det er der, han skal finde sit liv,” siger Nils Holger Petersen og forsætter:
”Jeg har taget sætningen til mig som et motto. Bare ordet ’Bufast’ lægger op til, at det er en allegori på livets mening. For mig handler ordene om tilværelsen i al storhed og mangfoldighed: Hvordan finder man sig til rette i et liv? Det gælder både i mit og de fleste danskeres liv, hvor forholdene sjældent er så barske, og det gælder livet i et større globalt perspektiv, hvor der kan være mange udfordringer i forhold til, hvordan man finder sig til rette i et liv, der på mange måder er så barskt, at der ikke er et svar af rationel art,” siger Nils Holger Petersen.
For ligesom den norske natur er livet ikke kun skønt, men også barskt. Det forhold skal man finde sin plads i.
”Der ligger en proces i at nå dertil, hvor man kan sige, at livet kan være svært og tungt, og vi ved ikke, hvordan det ender, men alligevel kan det lade sig gøre at finde det gode i livet og at finde hjemstedet, eller ’Bufast’,” siger Nils Holger Petersen.
Ordene om Bufast fra Terjai Vesaas’ roman har på flere måder sat sit aftryk på Nils Holger Petersens liv. De gav anledning til et af hans første klaverstykker, der netop fik navnet ”Bufast”, men manifesterede sig også på lidt mindre konkret vis.
”Jeg læste bogen tilbage i 1960’erne, hvor jeg var matematiker og ikke forestillede mig en karriere som præst og teolog, men gennem litteratur begyndte jeg at orientere mig mod mere overordnede livsmæssige spørgsmål.”
”Vesaas ramte noget i mig, som jeg tror var latent, men som jeg på det tidspunkt i mit liv ikke var så bevidst om. Bogen var med til at sætte gang i mine tanker og havde også indflydelse på, at jeg, da jeg nogle år efter mødte nogle teologer, fandt en form for livsholdningsmæssigt tilhørsforhold i teologien, som ellers var noget, jeg ikke havde vidst så meget om før. I dag er ordene en livsforståelse, jeg bærer med mig.”