”Hvis vi er i så slem en situation, som jeg forestiller mig, forekommer pessimisme mig at være endnu en kulturel luksus, som vi må undvære, hvis vi ønsker at overleve.”
Citatet tilhører den skotske moralfilosof Alasdair MacIntyre, og det har efterladt sit indtryk på historiker, forfatter og debattør Henrik Jensen, hvis forfatterskab selv tæller flere kritiske bøger om det moderne menneske og samfund.
”Alasdair MacIntyre kritiserer eroderingen af vores moral og normer, og det, han siger, er, at det i virkeligheden står meget værre til, end vi tror. Tilbage står blot at gøre noget ved det og ikke hænge med hovedet. En handlingens optimisme, kunne man sige. Det paradoksale er, at hans budskab nok er dystert, men han formår at sige det med humor. Det minder mig om et citat af den canadiske sanger Leonard Cohen, som af en journalist blev kaldt pessimist.
Til det sagde sangeren: ’Pessimist? En pessimist er en mand, der tager paraplyen med sig, når han går ud, fordi han forventer regn. Jeg er allerede gennemblødt.’ Også Leonard Cohens kommentar, som jeg forstår som udtryk for hans tab af Gud og dermed en højere mening, rummer sandhed og dybde, men er serveret med humor.”
Henrik Jensen er ofte selv blevet skudt i skoene at være en muggen pessimist på grund af sin samfundsrevsende facon.
”Den vrede unge mand er blevet en gammel, sur stodder”, skrev debatredaktøren ved et landsdækkende dagblad i en ellers positiv anmeldelse af hans bog ”Det ordentlige menneske”.
Men man kan sagtens være kritisk uden at være vred eller muggen, mener Henrik Jensen.
”Det forekommer mig at være pladderoptimisme, når man insisterer på at være en positiv optimist og fornægter tingenes sande tilstand og problematiske karakter. For mig at se har det moderne menneske mistet mening og retning i takt med fortrængningen af Gud, hvilket jeg mener giver god grund til pessimisme. Vi lever godt i den forstand, at vi måske hygger os og har stor materiel rigdom, men vi savner fortrøstningen i, at der er en kollektiv mening, en mening med os og ikke bare en mening med mig.”
En stor del af Henrik Jensens forfatterskab tager udgangspunkt i fraværet af de fælles holdepunkter i tilværelsen. Vi giver os hen til det individualiserede samfund og bruger kræfterne på at forsøge at realisere os selv.
”Mange ser en dyd i at være sluppet af med forestillingen om noget højere og påstået undertrykkende, men i virkeligheden udtrykker vores kultur en nihilisme, for vi ved ikke længere, hvad vores værdier er. Vi fabler løs om demokrati og menneskerettigheder, men det kan ikke give os de grundlæggende pejlemærker i livet. Det er svært at forsvare sine værdier, når man ikke rigtig ved, hvad værdierne er, og det fravær af retning tror jeg før eller senere trænger sig på hos mange. Det tager århundreder at opbygge sådanne fælles forestillinger, men kun én generation at rive dem ned. Derfor synes jeg godt om de to citater. Både fordi jeg deler deres skepsis, og fordi de er humoristiske. Dybest set mener jeg, at pessimisme er den sande optimisme, fordi den er realistisk.”