Prøv avisen

Portrætter af det stille liv skal minde yngre om at besøge familiens ældste

Klik dig videre igennem billedeserien: ”Mine døtre opdagede, at der et stykke tid efter min kones død var kommet en ny ind i billedet. En dag stod den lokale gartner uden for med tre blomsterbuketter. ’Det er noget, dine døtre har sørget for,’ sagde han. ’Den første skal du give til en, der hedder Lis. Så er der en til dig, og den sidste skal du ta’ over på kirkegården.’ Der var ikke et øje tørt. Lis og jeg blev gift på hendes 75-årsfødselsdag.” Lis og Frede Mikkelsen, 82 og 93 år, fra Stokkemarke på Lolland. Foto: Briita Sørensen

Et nyt projekt på Facebook skal vække sympati og give indsigt i livet efter de 70 år. Idéen er at minde yngre generationer om deres familierelationer og om, at livet ikke er trist og kedeligt, bare fordi man er gammel

Når 77-årige Vibeke Virklund har gæster i sit hjem i Nakskov på Lolland, tvinger hun dem altid til at skrive en hilsen i gæstebogen.

”Nogle gange har jeg nærmest måtte vride armen om på folk,” forklarer hun.

Men selvom det nok ikke stemmer overens med Emma Gads anvisninger, er bøgerne, der er tre indtil videre, det hele værd.

”Hvis jeg ikke kan sove, står jeg op og læser i dem. Det gør mig glad.”

Sådan lyder teksten, som følger med et foto af hende, hvor hun viser bøgerne frem. Det er en del af portræt-projektet ”Liv 70+”.

Bag idéen står den 56-årige skribent Britta Sørensen. Hun kører rundt på Lolland-Falster og de omkringliggende øer og samler livshistorier, dyrkøbte erfaringer og hverdagsanekdoter fra mennesker, som har passeret de 70 år.

Så lægger hun dem på Facebooksiden ”Liv 70+” og krydser fingre for, at de yngre mennesker ser de små billeder og ganske korte tekster.

”Det skal være et lille prik, som skal inspirere og skabe eftertanke hos folk. Som forhåbentligt giver dem indsigt og får dem til at tænke over de relationer, de selv har til mennesker over 70 år,” siger Britta Sørensen.

Forhåbentligt vækker historierne sympati, så de ikke alene får modtageren til at reflektere, men næsten vigtigst af alt sætter skub i handling.

”Det er egentlig en reaktion, jeg gerne vil have. Og den kan jeg jo ikke rigtig måle. Jeg kan kun håbe på, at det sætter noget godt i gang hos de mennesker, som læser det. Og forhåbentligt noget, der hænger sammen med den ældre generation,” siger Britta Sørensen.

Det er også derfor, at Ensomme Gamles Værn (EGV) støtter projektet økonomisk, fortæller direktør Christine Swane.

”Når man ser nogle af opslagene, tænker man måske: ‘Hov, det er lang tid siden, jeg har sendt min bedstemor en hilsen eller har slået et slag forbi’. På den måde kan det her også stimulere et socialt liv ude i den virkelige verden.”

Og Facebook det bedste medie, når man vil nå de yngre generationer, mener hun.

”Man kan godt få den tanke, at når de ældre er ude af øje, er de ude af sind, og det her bringer gamle menneskers liv direkte ind i yngre generationers hverdag, fordi manges hverdag jo er at tjekke Facebook, jeg ved ikke hvor mange gange,” siger Christine Swane.

Flere af historierne har et element af sorg og ensomhed i sig, men det handler mest om at overkomme det. Som 78-årige Erik Frantzen fra Nakskov, der burede sig inde, efter hans kone gennem 55 år døde. Nu har han tvunget sig ud, for det nytter jo ikke noget.

Andre historier er små ting fra hverdagen. Som 86-årige Erik Jørgensen fra Maribo, som stiller op til fotografi i svømmehallens store bassin. Han har dykkerbriller og et let smil på, mens han fortæller om sin seneste konsultation hos lægen:

”Du er ligesom en gammel Ford 1929. I er samme årgang og ikke til at slide op.”

”Det bliver man måske ikke så rørt af, men det er meget rart, at ikke alle historier skal være fantastiske, forfærdelige eller skræmmende, men at der også er det der stille liv, som vi så sjældent ser i medierne,“ siger Christine Swane fra EGV.

Det kan bryde med nogle af de stereotyper, som ældre, ifølge Christine Swane, ofte bliver opdelt i: Den positive stereotyp, hvor livet leves i fuld galop indtil sidste dag. Eller den negativ stereotyp, hvor de ældre fremstilles som kedelige og stillestående.

”Liv 70+” er inspireret af det amerikanske fotoprojekt ”Humans of New York”, som blev sat i gang i 2010 af fotograf og blogger Brandon Stanton. Det giver på samme måde indblik i nogle af de mange millioner liv, som bliver levet i New York. Det er kendt verden over og er blevet til to bestseller-bøger.

I skrivende stund er ”Humans of New York” fulgt af 17,6 millioner mennesker på Facebook. ”Liv 70+” bliver blot fulgt af 650. Indtil videre. Britta Sørensen håber, at hendes projekt en dag også vil bringe historier fra Vestjylland, Østfyn og resten af Danmark.

”Min mand og jeg blev hvert år inviteret med til en bestemt fødselsdag. Siden hans død for 15 år siden er jeg på nær et par gange blevet placeret ved børnebordet som den eneste voksne. Og med ryggen til hovedbordet, hvor alle parrene sidder. Det sker, at jeg melder afbud, for det er meget at bruge flere timers transport på at sidde der mutters alene, når børnene har forladt bordet.” Marianne Moe, 72 år, fra Maribo på Lolland. Foto: Britta Sørensen
"Efter et langt liv er jeg nået frem til, at man kan planlægge nok så meget, man vil. Til syvende og sidst er det tilfældigheder, der er afgørende.” Bent Vedsø, 87 år, fra Nykøbing Falster. Foto: Britta Sørensen
"Jeg gik for nogle år siden op til min læge for at blive undersøgt. Du ved, når først konen er død af kræft, så har man det i hovedet. Han kiggede på mig og sagde: Dig? Du er ligesom en gammel Ford 1929. I er samme årgang og ikke til at slide op.” Erik Jørgensen, 86 år, fra Maribo på Lolland. Foto: Britta Sørensen
"Jeg ser jo frisk ud, og når jeg er i byen, kan jeg godt ligne en million. Så kan ingen se, at der er noget galt med mit knæ, kun hvis jeg går op ad en trappe. Jeg havde en veninde, der var syg af kræft i 10 år. Hun lignede også en million, når vi var til fest, og hun var dødssyg! Sådan er det nok i vores alder. Vi er ikke vilde med, at nogen har ondt af os, men vi vil gerne have omsorg.” Margit Nielsen, 72 år, fra Maribo på Lolland. Foto: Britta Sørensen
"Det er ad helvede til at blive gammel. Der er kun én ting, der er værre, og det er ikke at blive det.” Erin W. Hansen, 86 år, fra Maribo på Lolland. Foto: Britta Sørensen