Prøv avisen

Rødvinsgenerationen skal lære at sætte proppen i

Carsten Brunov Hansens alkoholforbrug tog voldsomt til, da han gik på pension. Men nu er han halvvejs igennem et afvænningsforløb til stor glæde for sig selv og sine pårørende. Foto: Leif Tuxen

Når arbejdslivet slutter, begynder mange seniorer at drikke mere, end de har godt af. Det kan være ødelæggende for dem selv og deres familier. Men det er ofte langt nemmere at sætte proppen i rødvinsflasken igen, end de fleste aner

I flere år havde Carsten Brunov Hansen nok været lidt for glad for at drikke, men det var, da han efter knap 38 års tjeneste som informationsmedarbejder i Københavns Kommune gik på pension, at det gik galt.

”Alle de planer, jeg havde haft om, hvad jeg skulle lave, når jeg stoppede med at arbejde, gled ud i sandet. Jeg ville gerne læse flere bøger, og jeg havde også planer om, at jeg skulle i gang med at læse klassisk filologi, for Grækenland og Romerriget har altid interesseret mig voldsomt meget. Men jeg kedede mig med al den tid, jeg pludselig havde. Så jeg satte mig ned på værtshuset og begyndte at drikke i stedet,” siger Carsten Brunov Hansen, der i dag er 68 år.

Det er seks år siden. En halv flaske whisky kunne det sagtens blive til i løbet af en dag. Oveni kom rødvinen, den har han altid været glad for. Og selvom Carsten Brunov Hansen har drukket mere end de fleste og åbent erkender, at han er alkoholiker, er hans historie langt fra ualmindelig. For mange seniorer, særligt de veluddannede mænd, oplever, at når arbejdslivet slutter, så bliver det ene glas rødvin om aftenen hurtigt til en halv flaske, så en hel, og inden de har set sig om, har rødvinen, øllene eller vodkaen taget styringen.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at mere end hver 10. dansker i alderen 65-74 år drikker så meget, at det er sundhedsskadeligt. For de ældre mandlige akademikere ser det endnu værre ud. Blandt dem drikker hver femte mere end 21 genstande om ugen. Dermed er de den befolkningsgruppe overhovedet, der har det største forbrug af alkohol og således er i størst fare for at blive syge af det.

”De, der bliver ældre i dag, er de, der var unge, da alkoholen for alvor kom til Danmark, og det blev almindeligt at drikke. Derfor ser vi, at ældre i dag drikker langt mere, end ældre gjorde, da for eksempel jeg var barn i 1960'erne,” siger programdirektør Anette Søgaard Nielsen fra forskningsenheden for klinisk alkoholforskning ved Syddansk Universitet.

Problemet vil efter alt at dømme blive større de kommende år, mener Anette Søgaard Nielsen, for andelen af seniorer, der drikker for meget, er stigende, og samtidig bliver der flere og flere ældre i samfundet. Antallet af ældre, der henvender sig for at komme i behandling, når de har erkendt, at alkoholen har taget styringen over deres liv, er som en naturlig konsekvens også stigende i disse år. Det er derfor, at et internationalt hold af forskere med professor Kjeld Andersen og Anette Søgaard Nielsen fra Syddansk Universitet i spidsen har sat sig for at undersøge, hvordan man bedst muligt hjælper seniorerne til at skrue ned for forbruget eller helt droppe alkoholen, hvis den fylder for meget i hverdagen.

”Det er et hastigt stigende problem, og vi har at gøre med en helt ny målgruppe, der har brug for en anderledes behandling, end vi normalt tilbyder. De ældre, der ønsker at komme i alkoholbehandling, er ret velfungerende. De er mere veluddannede, end befolkningen som helhed, de har haft gode indkomster og haft råd til at leve det gode liv, hvor alkohol er en selvfølgelighed. Og nu, da de ikke længere har noget arbejde, har de fået for meget tid til at drikke, og det er kommet ud af kontrol,” siger Anette Søgaard Nielsen.

Carsten Brunov Hansen er én af de velfunderede, men tørstige, seniorer, som er kommet med i forskningsprojektet Rescueh, efter at han i begyndelsen af maj henvendte sig hos alkoholenheden i Københavns Kommune for at få hjælp. I seks år har han drukket hver eneste dag. Men nu er det slut. I går var det syv uger siden, han sidst rørte alkohol, og om yderligere fem uger er han igennem hele sit behandlingsforløb. Det kan synes som en skarp kontrast til den vante forestilling om, at behandling af alkoholmisbrug er et årelangt projekt, der kræver en enorm personlig investering af misbrugeren.

”Behandling behøver ikke være langvarig eller gennemgribende, men faktisk er det ofte meget håndterbart at få ændret de dårlige alkoholvaner. Vores tese er, at fordi de ældre, der søger hjælp, ofte er meget velfungerende, ud over at de drikker for meget, så kan de klare sig med en meget kort behandling. Indtil videre tyder det på, at tilfredsheden med behandlingen er stor,” siger Anette Søgaard Nielsen.

Carsten Brunov Hansen er da også voldsomt begejstret for det forløb, han indtil videre har været igennem.

”Det har været helt fantastisk, og jeg er meget overrasket over, hvor let det er gået. Hvor lidt afsavn, jeg faktisk har lidt. Lysten til at drikke dukker stadig op, men det er ikke som før, hvor den var der hele tiden, og jeg konstant tænkte 'nu skal jeg ned og hente en flaske whisky igen'. Trangen forsvandt meget hurtigt, fordi jeg fik hjælp til at se en mening med ikke at drikke, og fordi der blev vist en enorm omsorg for mig fra det øjeblik, jeg trådte ind ad døren. De betragtede mig ikke bare som en gammel sut,” siger han.

I dag kan det undre, at der skulle gå så længe, inden Carsten Brunov Hansen tog sig sammen til at komme i behandling. For han er udmærket klar over, at hans drikkeri har haft store konsekvenser, ikke bare for ham selv, men særligt for hans pårørende, der i årevis har bedt ham om at søge hjælp.

”Jeg har fortrængt, at jeg havde et problem. Jeg ville ikke erkende, at jeg var i den tilstand, de sagde, jeg var i. Jeg blev irriteret og vred, når de sagde noget, selvom jeg jo et eller andet sted godt vidste, at de havde ret,” siger Carsten Brunov Hansen.

Når han ikke tidligere har fået hjælp, skyldes det - ud over selvfornægtelsen, der spiller en stor rolle - at han altid har troet, at behandling er både langvarig og meget dyr. Ligesom mange andre var han ikke klar over, at man i Danmark kan gå direkte ind fra gaden og komme i gratis alkoholbehandling ved kommunen.

”Jeg anede ikke, der var den mulighed. Jeg troede, man var nødt til for eksempel at gå i Minnesotabehandling, som er rasende dyrt, og jeg kunne godt finde noget, jeg hellere ville bruge 30.000 kroner på. For eksempel at drikke mig fuld,” siger Carsten Brunov Hansen med et glimt i øjet.

I dag er hans samlever, hans søster, døtrene, børnebørnene og alle de andre, der har været påvirket af hans drikkeri, lykkelige for, at alkoholtågerne er ved at lette.

”De vil gerne have, at jeg bliver den gamle Carsten igen. Jeg skiftede karakter og psyke, da jeg begyndte at drikke. Jeg har aldrig været voldelig, men jeg kunne godt blive opfarende og irritabel. En finke af panden, det kunne der sagtens ryge. Jeg var et dumt svin. Men nu er jeg i gang med at skifte karakter igen,” siger Carsten Brunov Hansen.