Forfatter: Ryd ud i dit rod, mens du kan

Du skylder dine kære at rydde ordentligt op og ud i dine ting, inden du skal herfra. Det mener Margareta Magnusson, der har skrevet en bog, hvori hun giver gode råd til livets sidste oprydning

Margareta Magnusson opfordrer til, at man begynder med det lette rod og derefter tager fat på at rydde ud i de sværere ting, som der er mange følelser knyttet til. –
Margareta Magnusson opfordrer til, at man begynder med det lette rod og derefter tager fat på at rydde ud i de sværere ting, som der er mange følelser knyttet til. – . Foto: Alexander Mahmoud.

Det er ikke så lidt, man kan få samlet sammen af ting og sager gennem et langt liv – særligt, hvis man er typen, der aldrig er gået igennem gemmerne og har fået ryddet op undervejs i livet. Men mange mennesker tænker ikke på, at det kan være en på det nærmeste uoverskuelig opgave for ens efterladte at rydde op efter ens død. Det mener svenske Margareta Magnusson, der netop har udgivet bogen ”Fru Magnusson rydder op! Kunsten at få orden i et helt livs ting”, som giver gode råd om, hvordan man får gjort sit livs sidste store oprydning.

”Min holdning er, at man skal tage sig af at få ryddet op i alle sine ting. Ellers vil det være et forfærdeligt arbejde for din familie at tage sig af alle dine ting, den dag du ikke er her mere,” siger hun.

Selv er Margareta Magnusson flyttet en del gange i sit voksne liv og har været god til at få ryddet ud i sine ting undervejs. Nu, hvor hun er blevet alene og bor i en mindre lejlighed, har hun fået foretaget sin formentlig sidste, større oprydning, og selvom der kan være en vis melankoli forbundet dermed, er hun glad for det. Og ikke mindst er hendes børn godt tilfredse, forsikrer hun.

”Mine børn har reageret med taknemmelighed. Nu har de ikke en masse, de skal stå med, når jeg er væk,” siger hun.

Margareta Magnusson ser alt for mange ældre mennesker, der sidder i store lejligheder og slet ikke tænker over, at de efterlader en masse arbejde til deres efterladte. Det synes hun, er ærgerligt.

”Det er ikke sjovt for nogen at skulle sidde med alt for mange ting og tage stilling til, hvad man skal gøre med dem. Det har jeg selv prøvet. Jeg synes, vi skylder at hjælpe den næste generation,” siger hun.

Men hvad gør man så, når man endelig har besluttet sig for at gå i gang med den store oprydning? Margareta Magnussons erfaring er, at det kan være en god idé at begynde med de ting, man sjældent bruger.

”Vi samler for mange ting, som vi aldrig får brugt. Nu hvor jeg er blevet så gammel, kan jeg faktisk ikke tænke på nogle ting, som jeg ikke kunne undvære. Jeg har selvfølgelig nogle ting, der gør mit liv nemmere, men ellers ikke,” lyder det fra den 82-årige svensker, der råder til, at man hver gang man køber noget nyt samtidig skaffer sig af med noget af det, man har i forvejen.

Margareta Magnusson er ikke fortaler for, at man bare smider sine ting ud, når man har fundet frem til dem, man mener at kunne skille sig af med. Hun foreslår både at sælge eller forære væk til genbrugsbutikker, inden man tyer til sidste udvej, som er genbrugspladsen.

Hun har også indimellem inddraget sine børn og spurgt dem, om de vil arve, når der var ting, hun ikke længere havde brug for, men de skal ikke føle sig forpligtet til at sige ja – det har hun gjort dem klart.

”Jeg bliver ikke ked af det, hvis de takker nej. Det er deres liv, og selvfølgelig skal de ikke tage imod noget, som de ikke har lyst til, bare for at gøre mig glad,” siger Margareta Magnusson, der også har en ”bare-smid-væk-kasse”.

”Det er en lille æske, hvori der ligger ting, som kun har værdi for mig. For eksempel kærlighedsbreve, billetter og den slags. Det er minder, som jo kun betyder noget for mig, og den æske ved mine børn, at de bare kan smide ud,” siger hun.

At der er ting, der kan være svære at sige farvel til, kan Margareta Magnusson godt nikke genkendende til, men hun prøver at være rationel.

”Det kan være svært at smide noget ud, som man har fået af sine børn, og jeg har også gemt nogle enkelte tegninger, som de måske synes, det er sjovt at finde engang. Hvis jeg får ting, som jeg ikke bryder mig om, beholder jeg dem selvfølgelig en tid, og så glemmer folk det forhåbentlig, og så kan jeg skille mig af med dem,” siger hun.

”Og så har jeg forsøgt at lære mig selv, at du ikke kan eje alt. Heller ikke selvom det er smukt og brugbart,” siger Margareta Magnusson.

Kamille Sommer er ejer af firmaet Creative Homestyling og står bag hjemmesiden oprydningskonsulenten.dk, der kommer mennesker, som behøver hjælp til grundig oprydning, til undsætning. Ifølge hende er der to måder at angribe en større oprydning på.

”Den nemmeste er den, hvor man starter med det lette rod. Tag fat i alle de ting, der ikke betyder noget, og som man ikke har følelser for. Det kan være noget med aviser, ting, hvor sidste holdbarhedsdato er overskredet og måske også tøj, man aldrig bruger. Ved at man har succes med hurtigt at få smidt en masse ud, animeres man til at fortsætte med de ting, hvor det kan være lidt sværere. Den anden metode plejer jeg at kalde ’det svære rod’. Man kan sammenligne processen med ’det svære rod’ med Brian Tracys metode i bogen ’Slug frøen’, hvor han anbefaler at tage de mest besværlige opgaver først, for så bliver alle andre opgaver lettere,” siger hun.

Kamille Sommer synes, at det giver god mening, at ældre mennesker får ryddet op i deres ting, mens de stadig har overskuddet til det.

”Det handler også om, hvad man har lyst til, at ens efterladte skal finde. Efterladte risikerer at stå med en masse ting, som måske var vigtige for dig, men ikke dem. I gamle dage gav det god mening at arve, fordi man havde et reelt behov. I dag mangler de færreste noget,” siger hun og giver et godt råd, man kan bruge, når man kaster sig ud i en oprydning.

”Overvej, hvad du kan undvære i stedet for at fokusere på, hvad du kan bruge,” siger Kamille Sommer.