Prøv avisen

Salmebogen er hjertebogen

Lige nu vil jeg opholde mig ved Salmebogen, som har en stor plads i mit hjerte. Jeg ved, at det tillige gælder mange i senioralderen. Der er næppe en dag, hvor jeg ikke er på besøg i bogen. Den er en brugsbog, som rummer en uudtømmelig evangelisk poetisk kraft til tro og håb og kærlighed, skriver Søren Lodberg Hvas. Foto: Ditte Valente

Hver dag bruger Søren Lodberg Hvas Salmebogen . Den er en brugsbog, som rummer en uudtømmelig evangelisk poetisk kraft, skriver han

På alteret i enhver dansk sognekirke ligger der tre bøger:

Bibelen

Salmebogen

Den Danske Alterbog

Alle autoriserede ved kongelig resolution til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger i den danske folkekirke.

Disse bøger angiver rammen for det folkekirkelige fællesskab i den danske evangelisk-lutherske kirke. Inden for denne ramme lever fællesskabet med de teologiske brudflader og meningsforskelle, som findes og har hjemstedsret i folkekirken. Undertiden kan de være skarpe, ja til det uforsonlige. Men det er vilkåret i en evangelisk-luthersk kirke, som ikke blot vil være et meningsfællesskab mellem ligesindede. Vi er fælles om det evangelium, som er større end vore meningsforskelle. Det lader os aldrig være i fred hver for sig i vores egen uanfægtede holdning. Det er ikke et problem, men en inspirerende drivkraft. Selvom det kan være ret så besværligt.

Lige nu vil jeg opholde mig ved Salmebogen, som har en stor plads i mit hjerte. Jeg ved, at det tillige gælder mange i senioralderen. Der er næppe en dag, hvor jeg ikke er på besøg i bogen. Den er en brugsbog, som rummer en uudtømmelig evangelisk poetisk kraft til tro og håb og kærlighed.

Der er meget mere end de 791 salmer i bogen: Ritualbog, bønnebog, alterbog, historiske oplysninger, registre – i alt 1435 sider. Det klares ikke på en formiddag. Der er åndelig føde nok til et langt liv, gerne suppleret med musik, kunst og litteratur. Salmerne afspejler kirkeårets forløb, årstidernes vekslen og døgnets rytme. Således følger og fortolker salmerne menneskelivets gang.

Det gælder tillige ritualerne. Men et nyt ritual, som endnu ikke er autoriseret, er stilfærdigt sagt omdiskuteret. Det gælder ritualet for indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Efter den prøveperiode, der er forløbet, må det forventes, at det snart autoriseres.

Ifølge avisreferat fra biskoppernes nytårsmøde har man drøftet den mulighed, at Salmebogens ritualbog kunne indskrænkes til alene at bringe højmesseordningen, således at det nye ritual ikke kom til at indgå på linje med de øvrige ritualer. Angiveligt fordi et mindretal af præster (og menigheder?) finder, at man ikke kan leve med, at et sådant ritual skal ligge på kirkens alter.

Derfor overvejes det, om der bør være to udgaver af Salmebogen: Som nuværende salmebog, der bringer samtlige ritualer – og så en reduceret udgave, der alene bringer salmerne og højmesseordningen, således at man dermed kan vælge at markere en afstandtagen mod et nyt ritual for vielse af to mennesker af samme køn.

Ritualer er til for menneskelivets skyld – eller rettere for konkrete mennesker i forskellige livssituationer. Jeg spørger: Kan man forestille sig, at en tvedeling af Salmebogen, som tydeligt vender sig mod, at et autoriseret ritual kan imødekomme et ønske fra to af samme køn om at indgå i et forpligtende livsfællesskab som et ægteskab, ikke kan rummes i en salmebog, der ligger på kirkens alter? Det er min opfattelse, at en sådan markering vil splitte folkekirken indefra.

I 2017 fejrer vi 500-året for Reformationen. Det kommer vi til at læse og høre meget om. Kristeligt Dagblad har udgivet et flot tillæg ”Reformationen 500 år”. Forhåbentlig kan det medvirke til at sætte standarden også for andre aviser i så henseende. Jeg afrunder med citater fra den signifikante tale skrevet af den tyske forbundspræsident, Joachim Gauck:

”Bundethed til samvittigheden gør fri. Desuden breder der sig i vores samfund en nådesløshedens, nedsablingens, selvretfærdighedens, foragtens uvæsen (…) et uvæsen, som er brandfarligt for os alle. (…) For mange mennesker er troen på Gud eller på en ufortjent himmelsk nåde ikke længere nogen personligt oplevet virkelighed. Dem ønsker jeg, at de her og der oplever nåde fra deres medmennesker og også selv møder andre mennesker med nåde.”