Prøv avisen

Samvær er det vigtigste, bedsteforældre kan give deres børnebørn

Birger og Else-Marie Møller har syv børnebørn og sætter stor pris på at være sammen med dem. Her ses Birger Møller med fire-årige Geo (med ryggen til) og syv-årige Arthur i kanoen på vej ud på en sejltur. – Foto: Johnny Anthon Wichmann/Billedbyroet.

Læge og forfatter Birger Møller er nysgerrig på sine børnebørns liv og tilbringer meget tid med dem. De er også nysgerrige efter at høre om hans barndom. Det har fået ham til at skrive sine erindringer

Hvem ville ikke gerne have en bedstefar, der gider at tage én med i biografen, i teateret og på museer? Birger Møllers børnebørn er heldige, for sådan en bedstefar har de. Nu har han oven i købet også skrevet en bog til dem, der udkom i foråret, hvori han skiftevis beretter om sin egen barndom og fortæller om de oplevelser, han i dag har med sine i alt syv børnebørn.

Idéen til bogen blev født efter en familieweekend i et tysk feriecenter, hvor Birger Møller og hans hustru for et par år siden var af sted med deres tre børn, svigerbørn og børnebørn. En af drengene hægtede sig gennem det meste af weekenden fast til sin bedstefar og blev ved at spørge ind til hans barndom. Det fik Birger Møllers datter til at foreslå, at han skulle skrive sine erindringer.

I foråret udkom så bogen Mens mine børnebørn er børn, der er Birger Møllers 10. bog, og man behøver ikke at læse mange sider, før man forstår, at den 72-årige odenseaner synes, at det der med børnebørn er en temmelig god opfindelse.

LÆS OGSÅ:  Et gyldent øjeblik mellem mormor og teenager

Jeg synes, det er rigtig dejligt at have børnebørn. Jeg får lige så meget ud af at være sammen med dem som omvendt. En masse gode oplevelser og bare det at se, hvordan de hver især agerer på forskellige ting, synes jeg er dejligt, siger Birger Møller hjemme fra villaen i Odense, hvor han og hustruen, Else-Marie, ofte har besøg af børnebørnene.

I Birger Møllers bog får man et godt indtryk af, hvor stor forskel der er på en barndom anno 1940-1950 og så i dag. Stor har overraskelsen for eksempel været for nogle af børnebørnene, når de har erfaret, at den iPad og det tv, der for dem er det mest naturlige i verden, ikke eksisterede, dengang bedstefar var dreng.

Jeg prøver virkelig at leve mig ind i, hvad de foretager sig. Men for første gang nogensinde er der sket det, at den ældre generation er blevet distanceret af fem-seksårige børn. Jeg besøgte et par af mine børnebørn forleden, og den ene havde lige fået et nyt spil til en af de her maskiner til at spille på. Brugsanvisningen havde han ikke læst alligevel havde han i løbet af ganske kort tid regnet ud, hvordan spillet virkede. Al den teknologi ligger bare naturligt indlejret i dem, siger han og fortæller, at han dog ikke er helt tabt bag en vogn, når det gælder ny teknologi og blandt andet har en iPad, som han bruger til mails og lidt søgning på internettet.

Men i virkeligheden er det formentlig selve hverdagslivet, som Birger Møller synes, at der er størst forskel på nu og dengang, han selv var barn. Moderne forældre har travlt med deres karrierer i dag, og det betyder lange dage i skoler og institutioner for børnene. Sådan er det også for hans syv børnebørn, der er i alderen fra et halvt år til ni år. Helt anderledes så det ud i hans egen barndom.

Da jeg var barn, var der altid nogle hjemme, når jeg kom fra skole. Mine forældre havde en lille butik, og når jeg kom hjem, var jeg altid lige inde og hilse på dem. Mine bedsteforældre boede også kun fem minutter fra os, så jeg var aldrig nogensinde alene. Det er børn i dag i den verden, vi lever i, konstaterer han.

Men samtidig med at han og hans kammerater formentlig så mere til deres forældre dengang i 1940erne og 1950erne, så var synet på børn anderledes, og børn var ikke i centrum på samme måde som i dag.

Vi blev på ingen måde forkælet vi skulle bare være der. Men selvfølgelig snakkede vores forældre med os vi var bare sammen på en anden måde end i dag. Vi sad sammen i stuen om aftenen, og der blev lyttet til radioen. Nogle sad måske og læste, andre tegnede, men vi var sammen. Det fællesskab kan godt risikere at forsvinde i dag, hvis man ikke er bevidst om at bevare det og hele tiden sidder og flimrer på alle de her forskellige maskiner, siger Birger Møller, der synes, at hverdagen i gamle dage var kendetegnet ved at være mere rolig, og folk var ikke så pressede på tid.

Netop tid er noget af det mest essentielle, som bedsteforældre kan give deres børnebørn, mener Birger Møller. Selv er han netop stoppet som læge ved gynækologisk afdeling på Odense Universitetshospital og regner derfor med at få endnu mere tid med sine børnebørn fremtidigt, og køreturen til henholdsvis Aarhus og Horsens, hvor børnene bor, regner han ikke for noget.

Når yngste og ældste generation er samlet, må der gerne ske noget, og sammen med børnebørnene bliver det til både biograf- og teaterbesøg, ligesom en tur på museum altid er et hit. Og efter at bogen Mens mine børnebørn er børn er blevet udgivet, elsker de også at høre deres bedstefar læse op af den og høre om gamle dage og samtidig kunne genkende sig selv i de kapitler, hvor deres bedstefar fortæller om dem.

I sommer var et par af børnebørnene på ferie i en uges tid, og så kommer man ekstra tæt på hinanden og opdager, hvad det er, der særligt kendetegner samværet med børn.

Det er sådan set mere krævende at være sammen med børn, fordi man er på hele tiden og skal være klar til at hjælpe. Men man får også den der umiddelbarhed, som børn har. Man kan tydeligt mærke, om de er tilfredse der er afregning ved kasse ét, og det kan jeg godt lide, siger Birger Møller, der ikke forstår de bedsteforældre, der ikke har lyst til at tilbringe masser af tid med deres børnebørn.

Vi har da folk i vores omgangskreds, som kan blive irriterede, når der er børn til stede, og de larmer. Sådan har jeg det slet ikke jeg synes, det er dejligt, når de er her, siger han.

Selv havde Birger Møller en morfar, som han og hans to brødre var decideret bange for. Ikke at han gjorde dem fortræd, men han var en høj, statelig mand, der udstrålede stor autoritet.

Han legede aldrig med os det var helt utænkeligt. Men det gør jeg altså. Det kan jeg godt lide. De elsker også at spille kort, som de især gør med min kone, siger han.

Birger Møller føler ikke, at det er hans opgave at opdrage på børnebørnene som sådan. Det står forældrene for. Men selvfølgelig er der lidt regler, der gerne må blive overholdt.

Det er nu mest sådan ret banale ting, som at de ikke skal kaste sig over maden og skrabe til sig, når den bliver serveret. Det må gerne foregå rimelig fornuftigt, men det synes jeg nu også, at deres forældre er ret opmærksomme på. Ja, og så vil jeg da også gerne have, at de skal høre efter, hvad jeg siger. Indimellem kan det jo godt gå rimelig vildt for sig, og så kan det da godt være nødvendigt at sige, at de skal være lidt rolige.

Og så er der specielt én ting, som glæder Birger Møller. Når børnebørnene kommer på besøg, er de nemlig ikke sultne efter pasta, salater og anden nymodens mad. Nej, alle som én bestiller de gerne forloren hare med sovs og kartofler og så bliver der spist igennem og efterladt tomme tallerkener.

Det er da sjovt, at de så godt kan lide den slags mad, som jeg også fik som barn, og at de sådan set har arvet mine spisevaner, siger han.