Prøv avisen

Seniorer cykler mod Malmø og mere livskvalitet

20 plejehjemsbeboere og 10 cykelpiloter tog i tirsdags fra Vedbæk i Nord-sjælland på en tre dage lang cykeltur rundt om Øresund. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard. Foto: Jens Welding Øllgaard

En cykeltur kan øge livskvaliteten, også for ældre, der ikke selv kan cykle længere. I dag bliver vi nemlig ældre på en anden måde end tidligere, og derfor har vi højere forventninger til livskvaliteten i vores alderdom

”Jeg er så glad for min cykel,” lyder det i Povl Kjøllers klassiske børnesang. Men det er langtfra kun i barndommen, at man kan få glæde af en god cykeltur. Det er tanken bag foreningen Cykling uden alder, hvor frivillige cykelpiloter giver plejehjemsbeboere landet over cykelglæden tilbage. I denne uge bliver cykelturen dog noget længere, når en karavane af rickshaw-cykler bringer de ældre Øresund rundt på tre hjul.

Det er en tilnærmelsesvis kongelig modtagelse, der møder plejehjemsbeboerne, da deres bus ankommer til Vedbæk i Nordsjælland, hvorfra cykelkaravanen skal udgå.

To og to skal de 20 plejehjemsbeboere sidde forrest på de sort-røde cykler, mens frivillige cykelpiloter bagved udfører det hårde arbejde. Lidt hjælp får piloterne dog, da alle cyklerne har el-motor. 10 rickshaw-cykler er kørt i stilling, og cykelpiloterne, der skal trampe sig gennem den 150 kilometer lange rute, står klar med Dannebrog.

Ét af de viftende flag bliver holdt af Mikkel Hass. Faktisk har han medbragt sit eget og lidt større flag i stof, som ved hjælp af en speciel holder, han har lavet, også skal sidde på den rickshaw-cykel, han skal køre.

Han er 76 år og pensioneret elektroniktekniker, og selvom han er på alder med nogle af plejehjemsbeboerne, er han i dag mødt op som frivillig cykelpilot.

”Det er rent win-win. Jeg bliver glad i låget af det, og det gør de også. De kommer ud og mærker vinden blæse, solen skinne og regnen falde,” fortæller Mikkel Hass.

Som de fleste af de øvrige af dagens piloter er han også til hverdag tilknyttet som frivillig i Cykling uden alder. Mikkel Hass cykler for et plejehjem i Tårnby i København, og gennem et bookingsystem kan beboerne anmode om cykelture, ligesom han selv kan udbyde dem. Og turene er i høj kurs, forklarer han.

”I sidste uge skulle jeg køre en tur med to damer, men de kunne næsten ikke være i vognen samtidig. Jeg tilbød at køre den ene samme dag og den anden næste dag. Men de ville begge ud. Vi skulle næsten bruge et skohorn for at få dem i vognen, men så kom de også begge af sted,” fortæller Mikkel Hass, der har været pilot i to år, hvor han hvert år har givet godt 50 cykelture.

Også 61-årige Lisbeth Larsen, tidligere laborant og nuværende efterlønner, er mødt op på Vedbæk Skole. Normalt er hun frivillig i Hvalsø på Midtsjælland for at efterleve, at ”alle har ret til vind i håret”, som sloganet for Cykling uden alder lyder. Godt og vel en gang hver 14. dag hopper hun på sadlen, og for hende ligger glæden i at se den glæde, det giver de ældre at komme på cykeltur igen.

Dorthe Olander fra Cykling uden alder er til hverdag tilknyttet som pilot fra et plejehjem i Vanløse. I dag er Dorthe Olander iklædt samme jakke som de øvrige fremmødte i Vedbæk. Hun skal nemlig også køre én af cyklerne, der skal fragte plejehjemsbeboerne Øresund rundt på en tur med både seværdigheder og to overnatninger. Både piloter og passagerer er iklædt de røde og sorte jakker med Cykling uden alders logo printet bagpå. Fælles rygmærker til den tre dage lange tur, hvor de skal forbi Helsingør, Helsingborg og Landskrona, inden turen slutter i Malmø.

”For mange er det en mulighed for at komme ud i samfundet igen, selvom de måske har mistet deres selvstændighed på den ene eller anden måde. De får et fællesskab med hinanden og piloterne, og ikke mindst får de en oplevelse af værdighed,” siger Dorthe Olander.

Ifølge dr.med. og aldringsforsker Henning Kirk kan cykling bidrage til en høj livskvalitet blandt ældre, specielt fordi en cykeltur for mange rummer et element af nostalgi.

”Cykling er basalt for os danskere, fordi de fleste af os har cyklet, siden vi var små. Derfor er det også vigtigt for os at blive ved med at cykle. Det spændende ved cykling er, at man kan kombinere noget fysisk med naturoplevelser, som man kan dele med andre mennesker,” fortæller Henning Kirk.

Den glæde er ikke svær at genkende for de plejehjemsbeboere, der til hverdag kommer ud med piloter fra Cykling uden alder. Paula Edsberg på 98 år og Ingrid Shaffer på 76 år er blandt dem, og de skal dele rickshaw på turen rundt om Øresund. Begge bor de på plejeboligcentret Fælledgården på Østerbro i København. Paula Edsberg elsker hverdagens cykelture, fordi de for hende er en mulighed for at komme ud, selvom hun ikke længere kan gå selv. For Ingrid Shaffer er turene et lyspunkt i en hverdag, der ellers kan blive meget ensom.

”Man kan somme tider føle sig spærret inde på plejehjemmene, hvor der er få aktiviteter, og man overlades til sig selv. Gennem kirken har jeg forsøgt at få selskab, fordi jeg er meget ensom, men der var ikke noget at hente. Cykelturene giver mig så meget livsglæde og en følelse af frihed og selvbestemmelse, også selvom jeg ikke cykler selv. På den måde bliver jeg vist en verden, der normalt er lukket af for mig,” fortæller Ingrid Shaffer og tilføjer, at hun ikke kun vil tilbringe sin alderdom bag et plejehjems lukkede vægge.

Og det er helt karakteristisk for nutidens ældre, forklarer Rudi Westendorp, der er professor ved center for sund aldring på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Kunsten at blive ældre”. Han mener, at vi i dag bliver ældre på en anden måde end tidligere.

”Vi er sundere, både fysisk og mentalt, end nogensinde før. Men vi har også et langt mere åbent samfund end tidligere, hvor vi hver især som individer kan få det bedste ud af livet i overensstemmelse med vores egne ønsker. Forventningerne fra de nye generationer omkring deres alderdom er altså, at de fortsat vil blive behandlet som individer. Og det er komplet anderledes end tidligere,” forklarer Rudi Westendorp.

Ifølge ham har vi i dag en mere individualiseret tilgang til alderdom og til, hvad der giver os livskvalitet. Det gennemgående afgørende for, om man oplever et højt niveau af livskvalitet som ældre, er altså netop muligheden for at udleve sine egne ønsker til livet.

”Tidligere var ens ønsker til alderdommen, at der var nogen til at tage sig af én. At man var sikret tag over hovedet, tilstrækkelige midler til mad og lignende. Men alt det er der taget hånd om i vores samfund. Derfor handler ønskerne i dag mere om, hvorvidt man fortsat er i stand til at føre et aktivt liv, hvor man kan se sin familie og vedligeholde sine interesser,” siger Rudi Westendorp, der derfor kan se Cykling uden alders ture som udtryk for, at de ældre fortsat kan udleve deres individuelle ønsker, selv hvis de ikke selv kan cykle længere.

I Vedbæk er cykelpilot Mikkel Hass klar til at tilbagelægge rutens første 50 kilometer, og han har iført sig en neongul vest – førertrøjen, fristes man til at tænke. Ingrid Shaffer tager Paula Edsberg i hånden og kigger forventningsfuldt ud mod vejen. Så er de klar til at få vind i håret.

Lisbeth Larsen er 61 år, efterlønner og cykelpilot i Hvalsø, hvor hun tit vælger at cykle i skoven med plejehjemsbeboerne. Foto: Jens Welding Øllgaard
Mikkel Hass på 76 er frivillig cykelpilot og har de seneste to år cyklet mere end 100 ture med plejehjemsbeboere i Tårnby. Foto: Jens Welding Øllgaard
Foto: Jens Welding Øllgaard
Organisationen Cykling uden alder tager afsted fra Vedbæk skole. De skal cykle 150 km omkring Øresund. Foto: Jens Welding Øllgaard