Prøv avisen

95-årig: At skrive holder mig i gang

”Jeg har erfaret, at skrivende folk er oppe på dupperne længe i livet. Det forudsætter selvfølgelig, at man er rask, men alder er ikke en sygdom. Selv en synsnedsættelse, som jeg har, er ikke til hinder for, at man kan blive ved med at skrive og holde fantasien oppe på det levede liv,” siger Gerda Thastum Leffers. Foto: Leif Tuxen

Gerda Thastum Leffers er en af initiativtagerne til en ny antologi med bidrag fra Dansk Forfatterforenings seniorgruppe. Hun bidrager selv med et essay

I sin ungdom havde Gerda Thastum Leffers og hendes første mand en del jødiske venner. En af dem var Herman, der var skrædder og blev kæreste med Ellen. Det var under Besættelsen, og de fire var hinandens bedste venner. Venskabet fortsatte efter krigen, hvor Herman havde måttet flygte til Sverige, men var velbeholdent hjemme igen. Venskabet blev tæt, da Gerda Thastum Leffers mand blev alvorligt syg og døde i 1967. Men det gled ud, da hun mødte sin nye mand og havde travlt med hus og hjem og deres tilsammen fire børn.

Hun havde aldrig glemt Herman, men heller ikke gjort noget aktivt for at kontakte ham. En dag møder hun en bekendt på gaden, der kan fortælle, at Herman er død og borte for mange år siden.

Sådan fortæller den 95-årige forfatter Gerda Thastum Leffers i sit selvbiografiske bidrag med overskriften ”Han vidste det” i en ny antologi, der netop er udkommet på Forlaget Mellemgaard. I alt 21 forfattere, der alle er medlem af Dansk Forfatterforenings seniorgruppe, har bidraget med noveller og essays til antologien med titlen ”Afbrydelser”, deriblandt den tidligere tv-reporter Vagn Simonsen og digteren Viggo Madsen. Bag idé, initiativ og redaktion af antologien står læge og aldringsforsker Henning Kirk og Gerda Thastum Leffers.

”Mange seniorforfattere har lagt skriveriet i skuffen og har brug for at få et skub for at komme i gang igen med at skrive. Og her fik de en bunden opgave med at skrive med udgangspunkt i begrebet afbrydelser, som et langt liv jo er fuldt af i form af brudte ægteskaber og venskaber, skift af holdninger og livsstil, nye adresser og arbejdspladser med mere,” siger Gerda Thastum Leffers.

Hun mistede sin anden mand i 2005 og bor stadig i deres fælles hjem, en villa i Virum ved København. Haven er velholdt med blomster i krukker og bede, og inden døre er der bøger i reolerne og malerier på væggene. Bortset fra hjælp til rengøring klarer Gerda Thastum Leffers selv hverdagen.

”Jeg bliver 96 år næste gang, men det er ikke noget, jeg reflekterer over. Men jeg husker hver dag at tænke, at det er dejligt, at jeg har det godt. Jeg sætter pris på, at jeg ikke har skavanker, der binder mig til stuen. Jeg kan ordne haven, pusle i huset, lave mad og tage i byen. Og så længe jeg kan det, synes jeg, at livet er værdifuldt. Og jeg sidder ikke bare og drikker kaffe, jeg laver noget,” siger Gerda Thastum Leffers.

Det gælder engagementet i Virum Menighedsråd, som hun har været medlem af siden 1972. Hun er også involveret i udgivelsen af årbøgerne fra Modersmål-Selskabet af 1978, som hun er medstifter af og har været formand og næstformand for og sidder i bestyrelsen for. Dertil kommer medlemskabet af Dansk Forfatterforenings seniorgruppe.

Forfatterforeningen har hun været medlem af siden udgivelsen af sin første bog, romanen ”Barndommens oase”. Hendes universitetsspeciale, ”Kunstnerproblematikken hos H.C. Andersen”, er udgivet i bogform og dertil kommer bidrag til antologien ”En dag i mit liv” og til Modersmål-Selskabets indtil videre 33 årbøger.

Gerda Thastum Leffers blev uddannet som cand.mag. i dansk og retorik fra Københavns Universitet i 1969 og har ud over et par vikariater som gymnasielærer ikke haft faste ansættelser. Det var heller ikke planen, for hun var hjemmegående og passede hus, mand og børn. Hun uddannede sig af videbegærlighed og havde opbakning til det fra sin mand.

”Jeg er fra et hjem, hvor der ikke var tradition for, at piger fik en uddannelse. Så vi tre døtre kom på husholdningsskole. Men vi havde alle tre lyst til noget mere. Mine søstre blev buntmagere, mens jeg kom på kontor. Og jeg blev ret tidligt gift og fik to børn. Da de var store og godt i vej, sagde jeg en dag til min mand, at jeg altid havde haft lyst til at læse videre. 'Så gør det', svarede han.”

Dagen efter meldte Gerda Thastum Leffers sig til et realeksamenskursus, som hun afsluttede med et flot 10-tal i gennemsnit. Derfra gik vejen over Statens Studenterkursus på Frederiksberg og til danskstudiet på universitetet.

”Jeg var utrolig glad for det og følte mig som en fisk i vandet. Jeg var den ældste på holdet, men det så ingen skævt til, og jeg faldt utrolig godt til. Vi havde vidunderlige lærere som for eksempel litteraturprofessor F.J. Billeskov Jansen, og jeg var fuldstændig tryllebundet og noterede og noterede for at få noget med hjem. Siden tog jeg bifag i retorik, og det var også en stor fryd. Men jeg havde hele tiden god tid til familieliv, og hvad der hører med af fødselsdage og højtider som jul, påske og pinse,” siger Gerda Thastum Leffers.

Hun er med egne ord også blevet hængende i Dansk Forfatterforening, hvor hun nu bruger kræfter på at få seniorerne i gang med at skrive.

”Alt for mange ældre bliver inviteret til underholdning og kaffe og kage. Det er udmærket, men det har jeg ikke behov for. Jeg synes, at det handler om at blive aktiveret. Og jeg har erfaret, at skrivende folk er oppe på dupperne længe i livet, for det at skrive sætter gang i hjernecellerne og i blodomløbet. Det forudsætter selvfølgelig, at man er rask, men alder er ikke en sygdom. Selv en synsnedsættelse, som jeg har, er ikke til hinder for, at man kan blive ved med at skrive og holde fantasien oppe på det levede liv.”

”Du bliver også mere aktiv på andre områder, når du skriver. For så skal du ud ad døren og til møder, og det holder dig vågen, for hvad skrev Kristeligt Dagblad mon om det, og hvad skriver Berlingske? Det er meget vidtfavnende at interessere sig for litteratur i det hele taget,” siger Gerda Thastum Leffers.

Hun håber, at udgivelsen af antologien ”Afbrydelser” kan skabe præcedens for flere lignende udgivelser i Forfatterforeningens regi. Selv har hun haft det sjovt med at samarbejde med alle de forfattere, der gerne ville være med til antologien - og med selv at skrive.

”Mit bidrag om venskabet med Herman, der blev afbrudt, handler om afbrydelse, og deri behøver ikke at ligge fortrydelse. Men i mit tilfælde er der også fortrydelse i det. Jeg har ærgret mig over det, for jeg var klar over, at han fulgte mig på sidelinjen. Jeg fik lidt samvittighedsnag over for ham, men på den anden side skyldte vi ikke hinanden noget. Men at skrive om det rørte ved nogle følelser, og det var ganske interessant at mærke. For man tænker, at når man når en vis alder, ser man stort på ditten og datten. Men jeg havde stadig de samme følelser. Og de gode stunder, selskabeligheden og den alvorlige tid under Besættelsen, hvor man var sammen med jøder på en måde, som folk, der ikke har oplevet det, ikke forstår - det hele blev genoplivet, ” siger Gerda Thastum Leffers og tilføjer, at hendes bidrag til antologien er, at man skal huske på hinanden, sætte pris på venskaber og bevare dem for enhver pris, hvis det er gode venner.

”Det betyder meget, når man bliver ældre.”