Jytte Hilden, 69 år, havde endnu ikke nået skolealderen, da hun opdagede, at salmedigteren B.S. Ingemann i særlig grad talte til hendes hjerte. Hun tilbragte megen tid hos sin mormor i Slagelse, og når det var sommer, cyklede de ofte ud til stranden i Stillinge.
Når vi cyklede til stranden, så sang vi I østen stiger solen op, og på vejen hjem sang min mormor for på Der står et slot i Vesterled. Så når jeg tænker på Ingemann, så hedder han nærmest mormor. Han er nok den mest inderlige digter, vi har, og hans ord går lige til hjertet, når vi titter til hinanden, siger hun.
LÆS OGSÅ:Dinas fornemmelse for salmer
Strofen slægt skal følge slægters gang fra Dejlig er jorden har ligesom Ingemanns morgen- og aftensalmer fulgt hende altid. Og betydningen af at være en del af en slægt har været vigtig for hende, så længe hun husker.
Vi holder vore forældre i den ene hånd og vore børn i den anden, vi har rødder og sætter fodspor som mennesker. Ja, sagt på en anden måde: Du er ikke alene.
Mit liv står på to ben. Det ene ben er storfamilien, som består af både kærlige og til tider besværlige relationer. Jeg har fire børn og seks børnebørn, så vi er mange, når vi mødes. Det andet ben i mit liv er arbejdet med politik og pædagogik, siger Jytte Hilden, som er uddannet civilingeniør, men i mange år var socialdemokratisk toppolitiker og blandt andet var kulturminister.
Jytte Hildens yngste barnebarn er to år, og ham henter hun en gang om ugen fra vuggestuen i København.
Det betyder fantastisk meget for mig, at jeg har nogen omkring mig. At holde hans lille varme hånd i min og høre ham foreslå, at vi traditionen tro skal forbi Holms Bageri på Christianshavns Torv og købe en rosinbolle, inden vi går hjem, læser bøger og ser Ramasjang i fjernsynet, er utrolig værdifuldt. I en tid, hvor meget går op i X Factor og en mig, mig-kultur, så er det vigtigt at minde sig selv om, at vi ikke er dumpet ned fra himlen, men at vi er en del af en slægt.