Vi burde tale noget mere med hinanden, mens vi venter

Vi er blevet for dårlige til at tale sammen og række ud mod hinanden. Det mener 67-årige James Højlund fra Kolding, der har skabt en Facebook-gruppe, der skal udvide og styrke ældres netværk

James Højlund har skabt et forum på Facebook for ældre, der kunne tænke sig at udvide deres netværk. Kigger man ind på siden, kan man se, at der i den allernærmeste fremtid er invitationer til blandt andet cafémøde, bowling, campinghyggetur, besøg på Aros i Aarhus og en tur til Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.
James Højlund har skabt et forum på Facebook for ældre, der kunne tænke sig at udvide deres netværk. Kigger man ind på siden, kan man se, at der i den allernærmeste fremtid er invitationer til blandt andet cafémøde, bowling, campinghyggetur, besøg på Aros i Aarhus og en tur til Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Foto: Palle Peter Skov.

James Højlund holder af mennesker. Han holder af at være sammen med dem, at snakke med dem og ikke mindst at hjælpe dem, der ikke kan selv.

”Jeg kan bare ikke lade være. Min kone synes indimellem, at jeg er for meget, men jeg synes altså, at vi skal tale sammen. Mennesket er ikke skabt til at være alene,” siger James Højlund og skuer ud i sin gårdhave, hvor blomster i alle farver lyser om kap med solen.

James Højlund har haft forskellige jobs i løbet af sit arbejdsliv. De jobs, han har bestredet i længere tid, har altid involveret kontakt med andre mennesker. Samlebåndsarbejde var aldrig ham. Til gengæld livede han op som taxachauffør, turistbuschauffør og guide på museet Trapholt.

Men den længste ansættelse var dog hos Falck. I 26 år arbejdede han som redder. Han betegner det som et job med både gode og dårlige oplevelser, men når han ser tilbage, er der én ting, der har brændt sig ind i hans hukommelse og hjerte: de mange ensomme ældre.

”Jeg mødte tit ældre, som ikke fik hjælp af deres nærmeste. Deres stuevægge var tapetseret med billeder af familiemedlemmer, som ikke havde tid. Det gør ondt!”

Derfor satte James Højlund altid en ære i at hjælpe de ældre helt ind ad døren, og bød de på en kop kaffe, sagde han altid ja tak. Dén vane gav en påtale fra chefen, som mente, at redderen gjorde for meget.

”Ja, det sagde han faktisk. Men jeg fortsatte alligevel. Det var så lille en ting at gøre, og hvis to minutter kunne gøre en forskel for et andet menneske, så var jeg ikke den, der sagde nej,” fastslår han.

Selvom James Højlund i dag er gået på pension, hjælper han stadig, hvor han kan. Og da det er det naturligste i verden for ham, at vi mennesker er født som sociale væsener, skabte han et forum på Facebook for ældre, der kunne tænke sig at udvide deres netværk.

”Det grå guld i hele verden” er navnet på gruppen, hvis logo også er trykt på brystet af James Højlunds sorte T-shirt. Gruppen blev stiftet for halvandet år siden, og i dag er der tæt på 4000 medlemmer. Mellem 10 og 15 nye melder sig i øjeblikket på banen dagligt. De fleste kommer fra Danmark, men der er også medlemmer bosat så langt væk som Australien, Japan og USA.

James Højlund begynder ofte dagen med at skrive en morgenhilsen på gruppens væg. Det kan være helt banalt som: ”Så blev det fredag. Hvad skal I lave i weekenden?”.

”Der sidder mange mennesker derude, der ikke rigtigt ved, hvordan de skal få skabt en kontakt, og de kan ikke lide selv at starte en tråd. Men de tør godt svare, når jeg først har åbnet ballet, og så er vi jo ligesom i gang,” siger James Højlund, der blev indstillet til Fællesskabsprisen for projektet. En pris, der er indstiftet af flere virksomheder, faglige organisationer og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

James Højlunds håb for og mål med Facebook-gruppen er, at det ikke kun skal være et fællesskab, der eksisterer på det sociale medie. Det skal gerne vokse ud i virkeligheden på medlemmernes eget initiativ.

”Vi skal ud at møde hinanden, ud at se grøftekanterne blomstre. Den personlige samtale fremmer forståelsen mellem os mennesker, og derfor skal vi ikke nøjes med at sms'e og skrive på Facebook, hvad vi har fået til aftensmad. Vi skal ringe til hinanden, vi skal mødes, og vi skal tale om ting af værdi.”

Kigger man ind på siden, kan man da også se, at der i den allernærmeste fremtid er invitationer til blandt andet cafémøde, bowling, campinghyggetur, besøg på Aros i Aarhus og en tur til Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.

Selvom det er håbet, at gruppen kan være med til at modvirke ensomhed, understreger James Højlund, at gruppen ikke kun er for ensomme, men for alle ældre.

”Ensomhed er svær at definere. For det, der er ensomt for mig, er ikke nødvendigvis ensomt for dig. Der er mange, der skriver, at de har det godt alene, og at de ikke behøver en kæreste, men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at vi alle har brug for at have nogle mennesker omkring os, der vil tage sig af os, hvis det kommer dertil. Der er ingen, der kan klare sig alene. Vi har brug for hinanden; brug for støtte i de svære stunder.”

Han har selv været der. På et tidspunkt efter skilsmissen fra sin første kone opdagede lægen en svulst i James Højlunds spiserør. Det krævede en større operation, og da gik det for alvor op for James Højlund, hvor stor betydning et andet menneske kan have:

”Havde jeg ikke haft min kæreste, ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Jeg havde virkelig brug for hendes støtte. Så det kan godt være, at man ikke til daglig føler sig ensom, men hvis sygdommen rammer, kan man hurtigt blive det.”

Derfor er hans kæphest da også, at vi skal række ud efter andre mennesker i vores hverdag. Være nysgerrige, tale sammen, spørge ind, hjælpe.

”Der er kommet en tendens til, at vi ikke tør tale med hinanden. Tænk på lægens venteværelse, hvor der sidder rækker af mennesker og venter. Ingen taler med hinanden. Og hvis vi endelig tager mod til os, så bunder det desværre ofte i noget negativt frem for noget positivt. Forestil dig, at du står ved busstoppestedet sammen med en fremmed. I taler ikke sammen. Men så kører der en bølle forbi på knallert, så vandet sprøjter op på jer. Så har I pludselig noget at være fælles om. Men jeg forstår ikke, at det altid skal være det negative, der samler folk.”

Af samme grund har James Højlund bandlyst indlæg af politisk og religiøs art fra Facebook-gruppen. Erfaringen siger ham, at netop den slags diskussioner skaber ufred, og det er ikke meningen med siden.

Ligeledes har han forbudt løftede pegefingre, for, som han siger, de fleste har fået nok af den slags i livet allerede. I virkeligheden afspejler reglen nok egentlig bare James Højlunds egen livsfilosofi omkring mødet med andre mennesker:

”Hvis jeg går forbi et hus, hvor forhavens ukrudt vokser op til tagstenene, ved jeg jo ikke, om det skyldes dovenskab, eller om husets beboer ligger derinde med en diskusprolaps ude af stand til at gå i haven. Hvis en mobiltelefon ringer på en restaurant, ved jeg jo ikke, om det er, fordi folk er uhøflige, eller fordi de venter et opkald fra sygehuset.

Der ligger altid en historie bag folks handlinger. Derfor må vi aldrig dømme andre mennesker,” siger James Højlund, der ikke selv er bleg for at indlede en samtale med en fremmed på gaden.

Den slags samtaler har nemlig givet anledning til mangen en god samtale og endda til nye kontakter i hans og hustruen Zenias liv. Han har da også en opfordring til alle:

”Snak med hinanden. Vi går glip af så mange gode ting, hvis vi ikke gør det.”