Hans arbejdsuge er lige blevet skåret ned til fire dage, men de bugner stadig af aktiviteter. Han har studerende til eksamen, han opererer et par gange om ugen, han har sin egen praksis om aftenen, og så leder han et forskningshold på Rigshospitalet.
Man tror det måske ikke, men Krzysztof Drzewiecki er teknisk set over pensionsalderen. Den polskfødte overlæge i plastikkirurgi fylder 72 år til februar, men pensionisttilværelsen har han altså udskudt et par år.
Krzysztof Drzewiecki er langtfra den eneste med en pensionsmoden alder, der stadig befinder sig på arbejdsmarkedet.
Ifølge Danmarks Statistik bliver flere og flere i arbejde, selvom de er 65 år eller derover. I 2013 var knap 115.000 mennesker over 65 år i arbejde mod omkring 82.000 i 2008, og tallet er støt stigende.
”Ældre bliver raskere og bedre uddannet. Samfundet har ændret sig, og når man er 50 år i dag, kan man se et langt arbejdsliv foran sig. Det kunne man ikke på samme måde tidligere,” siger Mona Larsen, der er seniorforsker i SFI -Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og forsker i ældre og arbejdsmarkedet.
”Samtidig har der været forskellige reformer siden efterlønsreformen i 1999, som blandt andet har været med til at give de ældre en mulighed for at udsætte folkepensionen. Og så har man talt meget om behovet for, at de ældre bliver, det er der en signalværdi i. Det handler om de gode eksemplers magt.”
Hos Ældre Sagen ser man også en bevægelse mod, at flere ældre vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, selvom de har alderen til at lade sig pensionere.
”Ens arbejde er en stor identitetsmarkør i tilværelsen. Vi hører mange ældre sige, at de har et spændende arbejde, som de ikke kan slippe. Arbejdet er med til at holde dem i gang fysisk og mentalt, og det giver dem indhold i tilværelsen,” siger Martin Stabell, der er konsulent i Ældre Sagen.
Her får man stadig flere henvendelser fra ældre, der gerne vil blive i arbejde, og virksomheder, som gerne vil undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at holde på dem.
For overlæge Krzysztof Drzewiecki er det også et spændende arbejde, der holder ham fra tilværelsen som pensionist.
”Jeg leder for eksempel et forskningsprojekt, hvor jeg arbejder med nye ting, som kan gavne fremtidige patienter. Derudover har jeg nogle ph.d.-studerende, som jeg vil føle, jeg svigter, hvis jeg gik på pension nu,” forklarer han.
Men det er ikke, fordi Krzysztof Drzewiecki vil fortsætte med at arbejde, til han er 100 år. Han har planlagt at gå på pension om nogle år, men lige nu bliver han gladeligt ved. Dog medgiver han, at nogle ting forandrer sig, når man bliver ældre.
Jeg leder for eksempel et forskningsprojekt, hvor jeg arbejder med nye ting, som kan gavne fremtidige patienter. Derudover har jeg nogle ph.d.-studerende, som jeg vil føle, jeg svigter, hvis jeg gik på pension nu,” forklarer han.
Selvom han er ældre, føler Krzysztof Drzewiecki stadig, at han er en vigtig del af sin arbejdsplads.
”Som ældre synes jeg, at man lægger stor vægt på kvaliteten af det, man gør. Det handler ikke om volumen, men om kvalitet. Jeg oplever ikke, at mine omgivelser synes, at jeg er for gammel. Hvis jeg gjorde det, ville jeg være væk dagen efter. Tværtimod oplever jeg, at folk synes, jeg er et væsentligt led i arbejdet,” siger han.
Og der er da også meget at hente i seniorerne, siger Martin Stabell.
”De har en stor viden og erfaring fra deres mange år på arbejdsmarkedet. Og så bidrager de positivt til samfundet. Der er en stor styrke i, at de betaler skat og bliver på arbejdsmarkedet,” siger han.
Han forklarer, at fleksible arbejdstider, rummelighed og forventningsafstemning mellem den ældre medarbejder og virksomheden kan være vejen frem.
”Det er vigtigt, at man tager en dialog om det på arbejdet. At man opfordrer seniorerne til at blive, at der ikke er nogen forventning om, at man skal pensioneres, så snart man rammer grænsen,” siger han.
På Rigshospitalet, hvor Krzysztof Drzewiecki arbejder, har man stor glæde af de ældre medarbejdere, der vælger at blive.
”Mange af dem, vi har, som har passeret pensionsalderen, bidrager stærkt fagligt til hospitalet. De brænder for deres job og har masser at byde på, og de har stadig meget energi til at kunne gøre det,” siger vicedirektør Helen Bernt Andersen.
”Det er klart, at det biologiske ur tikker, og at der er nødt til at være fokus på, om man rent faktisk magter og har godt af at fortsætte. Men jeg ved, at det er noget, de faglige ledere har stor opmærksomhed på blandt andet ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler.”
Hun forklarer, at man i Rigshospitalets direktion løbende har diskuteret, hvad man kan gøre for at beholde de ældre medarbejdere, som på hospitalet ofte har en meget specialiseret viden inden for deres fagområde.
”Hvis vi tager læger eller sygeplejersker, som sidder i lederstillinger, har der været en tendens til, at de er gået mere over til deres specialiserede stilling. Måske er de nået omkring de 70 år og har følt, at de gerne vil bruge de næste par år på et stærkt fagligt fokus uden at skulle have det store pres af en kombineret leder- og forskningsstilling,” siger hun.
Men det er ikke alle over 65 år, der bliver ved med at arbejde. Ifølge Mona Larsen fra SFI er det typisk mænd, der bliver på arbejdsmarkedet. Og nogle går på pension for så at vende tilbage til arbejdslivet.
”Hjemmelivet fylder nok mere for kvinder end mænd, og for mange mænd er det en større omvæltning at gå fra en tempofyldt hverdag til en mere stille en af slagsen. Mange kommer tilbage til det samme job, men der er også nogle, der kommer tilbage på andre vilkår eller i en anden stilling,” forklarer hun.
Hverken Ældre Sagens Martin Stabell eller Mona Larsen fra SFI vil pege entydigt på, at det er de veluddannede ældre, der bliver på arbejdsmarkedet. Men det spiller en rolle.
”Tallene tyder på det. Det er de selvstændige og veluddannede, der oftest bliver, og oftere mænd end kvinder. Jo højere uddannelse, jo højere erhvervsdeltagelse, og det er også typisk dem, der arbejder af lyst og ikke af nød, og hvor arbejdet fylder mest,” siger Mona Larsen.
Hun peger dog på, at det kan hænge naturligt sammen med, at der er brancher, der slider hårdere på fysikken end andre, og hvor man derfor automatisk finder færre, der bliver på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.
På Rigshospitalet fortsætter Krzysztof Drzewiecki nogle år endnu. For ham er det vigtigt med en glidende overgang til pensioniststilværelsen, og at han stadig kan arbejde lidt, hvis han har lyst. Men det bliver først om nogle år, siger han med et smil.