Prøv avisen

Sommerferien er læsetid, hvad enten det er inde eller ude

H.C. Andersen skrev sin første bog "Gjenfærdet ved Palnatokes Grav" (billede) , da han var 17 år i 1822. Forholdet mellem H.C. Andersens kristne livssyn og hans forfatterskab udgør en bærende helhed, som i ordets sande betydning er opbyggelig, skriver Søren Lodberg Hvas. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

En moppedreng af en bog om H.C. Andersens teologi var en fornøjelse, skriver Søren Lodberg Hvas

Sommerferie byder på mange oplevelser. Nu er tiden inde til at få besøg af familie og venner – og tid til at komme på besøg. Det er en af sommertidens store glæder. En anden berigelse af de store er at læse en god bog. Alt afhængig af det lunefulde danske sommervejr, om man skal nyde sol og bog på altanen eller i haven eller sidde godt i lænestolen med udsigt til rusk og regn og med en kop te inden for rækkevidde.

I min seneste klumme varslede jeg den oplevelse, jeg nu vil fortælle lidt om. På rejse til Bornholm og til Gotland medbragte jeg Kaj Mogensens bog om H.C. Andersens teologi, ”Livet – det dejligste eventyr”.

Det er to bind på i alt 1172 sider. Det lyder helt uoverkommeligt, men det er det ikke. Bogen skrider roligt frem, båret af Kaj Mogensens levende fortælling og dybe indlevelse i H.C. Andersens forfatterskab.

Fremstillingen belyser primært tre kategorier af tekster: romaner, digte og i mindre omfang eventyr og historier. De fleste forbinder nok H.C. Andersens navn med eventyrene. De har giver ham et verdensnavn.

Men også hans romaner og digte er værd at stifte bekendtskab med. Kaj Mogensen bringer en omfattende fortolkning af tre romaner: ”De to Baronesser”, ”At være eller ikke være” og ”Lykke-Peer”. Man får et indblik i H.C. Andersens fortælleglæde, underfundige humor og dybe livsvisdom. Jeg oplevede det som en ny og stor berigelse og med et overbevisende indtryk af det kristne grundsyn, der er den røde tråd i hans liv og forfatterskab.

Kaj Mogensen skriver: ”Motivet for og drivkraften for hele denne fremstilling er en oplevelse af H.C. Andersens forfatterskab som en kilde til oplysning og oplivelse. H.C. Andersen sammenholder troskab mod virkeligheden med tro, håb og kærlighed. Han fastholder og forkynder med ’frygt og bæven’, at kærligheden er størst.”

Forholdet mellem H.C. Andersens kristne livssyn og hans forfatterskab udgør en bærende helhed, som i ordets sande betydning er opbyggelig.

Den Danske Salmebog fra 2002 bringer to salmer af H.C. Andersen: ”Barn Jesus i en krybbe lå” og ”Jeg har en angst som aldrig før”. Salmebogen nummer 103 og nummer 502. De danner det spændingsfelt, som omslutter H.C. Andersens liv og digtning. På den ene side den barnlige tillid til Guds forsyn, at Gud altid vil os det bedste: ”til barnet vil vi stige ind/ og blive børn i sjæl og sind” (nummer 103 vers 2). På den anden side angsten, mørket og ensomheden, som i anfægtelsen forløser bønnen til Gud: ”Læg Fadervor som duens blad/ mig på min tunge, gør mig glad!/ Har jeg ej Gud, hvad har jeg da,/ når hele verden falder fra!” (nummer 502 vers 3).

Kaj Mogensens mangeårige indlevelse i H.C. Andersens omfattende forfatterskab, tilligemed et indgående kendskab til den litteraturhistoriske forskning, har givet den danske læserskare en storslået gave: ”Livet – det dejligste eventyr” spejler et helhedssyn på menneskelivet, som vi i højere og højere grad er ved at miste. I et gammelt kristent land burde det være umisteligt.

Der er mange markante præciseringer. Jeg slutter med et par eksempler: ”Gudsforståelse, selvforståelse og omverdensforståelse er sider af samme sag. I sorgen lærer mennesket Gud og sig selv bedre at kende og får en forståelse af, at Gud og menneskelivet er så inderligt forbundne, at ethvert sandt udsagn om menneskelivet er et udsagn om forholdet mellem Gud og mennesket.” Og et andet sted i bogen:

”Når H.C. Andersens digtning er værd at beskæftige sig med – også teologisk – skyldes det ganske enkelt, at det er god litteratur. God litteratur griber fat i sindet, trænger sig ind i bevidstheden, ind i hjertet. God litteratur indbyder til identifikation, gør os klogere på menneskelivet, oplyser og opliver”.

Derfor læser vi. Derfor lytter vi.