Prøv avisen
Seniorklummen

Sommertid er samvær med venner og familie samt planer, der må ændres efter vejret

Søren Lodberg Hvas,Biskop. Foto: Leif Tuxen

Sommeren har budt på vennebesøg og en tur til Skagen med børnebørnene, hvor et museumsbesøg blev aflyst til fordel for en tur i Vesterhavet

Det er vist Storm P., som har sagt, at alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Men det er også uregerligt. Sammen med sporten fylder det meget i tv-nyhederne. Man kan få helt ondt af den stakkels vejrprofet, som heller ikke kan styre det lunefulde danske sommervejr med byger, som går og kommer, og indimellem en solskinsdag, måske på Bornholm eller helst i Nordjylland.

Som nu forleden, hvor vi var på vennebesøg i sommerlandet ved Uggerby Å i Vendsyssel. Vi sidder på terrassen med et glas kølig hvidvin. Og med udsigt over det åbne klitlandskab med det blånende hav i baggrunden. Gæstfrihed og gode venner er en af livets dyrebare gaver, lige så uundværligt som det daglige brød. Her i reformationsåret kalder jeg Martin Luther til vidne:

”Hvad er så dagligt brød? SVAR: Alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende.”

Sådan lyder forklaringen i ”Den Lille Katekismus” til den fjerde bøn i Fadervor. Selvom jeg ikke som Luther lever i et patriarkalsk landbosamfund og heller ikke har hverken jord eller kvæg eller ejendom, men bor til leje på Boulevarden i Aalborg, så er det ikke svært at ”oversætte” forklaringen til min dagligdag, hvor jeg må bede om og hver dag takke for og modtage alt, hvad jeg har brug for til liv og legeme.

Sommeren bød på flere livgivende solstrejf. Stærkt lyser et besøg i Skagen med datter Lise og tre af de ni børnebørn, Maya, Emil og Lucca. Der var, for nu at sige det på stilfærdigt nordjysk, ret manne folk.

Først en vandretur ud på Grenen. Her var der plads nok. Så vi var rustet til mylderet på havnen. Parkering besværlig, bordplads på en af fiskerestauranterne så godt som umulig. Men vi væbnede os med tålmodighed, så det lykkedes alt sammen.

Emil og jeg fik fiskefrikadeller med kartoffelsalat og groft rugbrød, pigerne fik fiskefileter med pommes frites og cola (sig det ikke til forældrene). Men i godt vejr og med højt humør smager alting godt, selvom en enkelt kokkehue ville være mere end nok.

I programmet indgik et afsluttende besøg på Skagen Kunstmuseum. Og de kære børn var forberedt hjemmefra. Men i betragtning af vejret og den fremrykkende eftermiddag foreslog jeg, at vi aflyste museumsbesøget og udsatte det til en regnvejrsdag i oktober.

Der var høflig afventende tavshed. Indtil jeg fremsatte et nyt forslag, at vi nu kørte til Løkken på badetur.

En absolut hørlig jubel brød ud. Jeg kom til at tænke på, om man skulle udskifte ”ø” med et ”y” i stednavnet. På det tidspunkt ville det være passende: De tre børn stormede frem i den friske vind ud i de krappe bølger, som i dagens anledning var iklædt hvide skjorteærmer.

Efter en halv times tid måtte jeg med bedstefaderlig myndighed kalde den unge slægt op på stranden med løftet om, at nu blev der budt på isvaffel efter frit valg og omfang. Jeg havde forberedt øjeblikket ved at parkere lige ved isboden. Således fornøjede kørte vi derefter hjem til Aalborgs lyksaligheder.

Men den gode danske sommer var endnu ikke forbi. Senere blev der tid og vejr til at besøge ARoS Kunstmuseum og Moesgaard Museum i Aarhus med udstillingerne ”The Garden” og ”Rejsen”. Det vil jeg glæde mig til at fortælle om. Måske en anden gang.