Prøv avisen

Storslåede samlinger inspirerer og viser samlerens personlighed

Kagedåser: Den verdenskendte kunstner, Andy Warhol, samlede blandt andet på alle typer kagedåser. Foto: Bettina Strenske

Det er en livslang glæde og passion at samle på noget. Og det kan være alt mellem himmel og jord

Vi har alle samlet på noget. Det er der i hvert fald nogle, der påstår. Og vi kender vist alle mennesker, der samler. Måske gør du det selv. Samler på et eller andet. Vi kender ordet samlermani. Når man lider af den, må man simpelthen have netop den der lille - eller store - ting, der passer lige ind i samlingen og gør den næsten komplet. Eller i hvert fald endnu bedre, end den var.

Og hvis man har samle-trangen, kan man ikke tales til fornuft. Andre, der ikke har den, begriber det ikke rigtigt, ryster lidt på hovedet og lever lykkeligt uden den.

Andre igen er næsten født med den og begynder måske som barn med at samle smukke sten fra stranden eller skoven eller samle på skaller fra strandkanten eller samle på servietter eller samle på tændstikæsker eller samle på dukker eller biler, glansbilleder, autografer eller postkort eller kuglepenne. Listen er uendelig.

Senere kan passionen komme til udtryk gennem samlinger af glas, af porcelæn, af sølvtøj, malerier, vin, gamle tryk eller særligt sjældne bøger. For nogle bliver det en besættelse.

Så der er altså utallige eksempler på, at mennesker i alle aldre samler på alt muligt forskelligt. Og nogle gange bliver samlingerne udstillet, og alle andre kan beundre dem. Vore museer bygger på samlinger.

Jeg har kendt dedikerede samlere, og deres historier om, hvordan de gjorde dette eller hint fund, er oftest dybt fascinerende. En samler, jeg kendte, skilte sig altid af med et stykke i samlingen, når han erhvervede et nyt. Sådan blev samlingen ikke for stor.

På Barbican Kunstgalleri i London har de fået en vidunderlig idé, nemlig at spørge en lang række kunstnere om, hvad de samler på.

Og det er blevet til en pragtfuld udstilling: ”Storslåede Besættelser. Kunstneren som Samler”, der kan ses frem til den 25. maj.

Udstillingen tager afsæt i, at det at samle både er meget personligt og meget afslørende. Der er flere eksempler på, at store kunstnere har været samlere, ofte af ting, der kunne inspirere dem. De franske impressionister, malerne Edgar Degas og Claude Monet begyndte for eksempel at samle japanske tryk, fordi de gav dem en anden æstetisk model end Vestens, har de fortalt.

Pablo Picasso samlede på afrikanske masker og skulpturer og fik inspiration derfra. Som vor egen billedhugger Robert Jacobsen gjorde det.

For nogle kunstnere har samlepassionen været af stor betydning for deres kunst, og atter andre siger, at samlingerne ikke spiller nogen rolle for deres egen kunst.

Men hvorfor samler kunstnere, hvordan lever de med deres samlinger, og kan der spores en forbindelse mellem deres samling og den kunst, de selv frembringer? Uanset hvad de selv forklarer? Kan vi ligefrem se på en kunstners samling som et selvportræt eller et kunstværk?

Alle disse spørgsmål og mange flere har været med i overvejelserne, da udstillingen i London blev til. 14 forskellige kunstnere - ikke alle nulevende - er repræsenteret, og det er virkelig både fascinerende og morsomt at spadsere fra rum til rum og hele tiden blive overrasket.

Jeg var meget glad for at opleve, at den fine engelske keramiker Edmund de Waal var med på udstillingen. Det var ham, der skrev bogen ”Haren med de ravgule øjne”, en fortryllende skildring af hans slægt, og hvordan en samling af netsuker, de små japanske udskårede figurer, spiller en central rolle gennem flere generationer. I London så jeg et udsnit af samlingen, som jeg synes jeg kendte så godt, fordi jeg vidste, hvordan dens omtumlede historie havde været.

Nu afdøde Andy Warhol er en anden kunstner, der tiltrækker sig stor opmærksomhed på udstillingen. Han var besat af at samle. Han voksede op i et fattigt indvandrerhjem, hvor legetøj var en sjælden luksus, men da han døde i 1987, blev 10.000 genstande solgt på auktion.

Noget af det første, han samlede på, var fotografier og autografer af Hollywood-stjernerne. Og da han selv begyndte at tjene mange penge, samlede han på moderne malerier, tidlige amerikanske møbler, smykker, kagedåser (af hvilke to ses på billedet) og mange andre ting.

På udstillingen er der en stor gruppe af hans porcelænskagedåser fra 1940'erne og 1950'erne. De er lavet som dyr og legetøjsfigurer - en gris, en fugl, en kat. De er virkelig temmelig rædsomme og samtidig forunderlige at se i stort antal. Sådan nogle stod i amerikanske hjem efter krigen. Ren kitsch er det.

For nogle samlere er jagten på en ganske bestemt ting det spændende element, og egentlig er tingen ikke så interessant i sig selv, når den først er fundet, for andre gælder det om at udstille og vise frem.

De 14 kunstnere tilhører begge grupper, og man kan se samlinger af afrikansk og indisk kunst, af en mangfoldighed af særlige tørklæder, en hel væg plastret til med pladehylstre og af mange forskellige instrumenter. Det er en opdagelsesrejse, som alle samlinger vist er.

Og en fin inspiration til at følge samlertrangen, hvis man altså har den.