Prøv avisen

Tænderne bør også være en del af den daglige ældrepleje

I Københavns Kommune har man siden 2013 sendt uddannede klinikassistenter ud på plejecentrene hver tredje uge og ladet dem hjælpe plejehjemspersonalet, så man finder frem til, hvordan man opnår og vedligeholder en god mundhygiejne hos de ældre. Foto: NIMA STOCK

Stadig flere ældre bevarer deres egne tænder, men de skal passes hver dag, så de ikke bliver til et helbredsproblem

Forebyggelse betaler sig. Det er der mange gode eksempler på, og bestemt også når det drejer sig om at passe på sine tænder – og gerne passe på dem hele livet. Aldrig har så mange ældre danskere haft det så godt og kunnet leve så aktivt og engageret et liv højt op i årene, som de kan det i dag. Og langt flere ældre har bevaret deres egne tænder, end det var tilfældet for tidligere generationer. Det er blandt de glædelige fakta.

Men der er en bagside, som har været noget overset. For mange svage ældre er mund og tænder nemlig blevet et helbredsproblem. Det er sjældent tænderne, vi hører eller læser om, når ældres forhold debatteres. Det handler om den sunde kost, om ugens bad, om genoptræningen og samværet med andre, men ældre, som ikke kan tage vare på sig selv, og som er afhængige af andres hjælp, personer med handicap for eksempel, kronisk psykisk syge, demente eller socialt udsatte, de får ofte store problemer med mundhygiejnen, smerter og ubehag følger med, og det kan måske være svært at tygge maden.

Forum for Ældre- og Socialtandpleje pegede på problemet ved en konference på Christiansborg forleden.

En af oplægsholderne, overtandlæge, lektor, ph.d. Børge Hede, der arbejder med voksentandplejen i Københavns Kommune, sagde med et glimt: ”På sin vis var det jo nemmere i gamle dage, for da havde ældre mennesker ikke deres egne tænder. Man skulle blot sørge for, at de kunstige tænder kom ind i den rigtige mund.”

Og faktisk var det sådan, at for 50 år siden havde halvdelen af alle ældre over 65 år hel-protese, som tandlægerne kalder det, vi andre populært siger gebis om.

Men i 2010 var kun under en fjerdedel tandløse, og i det samme tidsrum var der en tredobling af ældre med et velfungerende tandsæt – det vil sige med mindst 20 egne funktionsdygtige tænder.

I dag står mor og far parate med tandbørsten, allerede når den første mælketand bryder frem, og daglig tandbørstning og tandeftersyn er blevet en del af danske børn og unges opvækst.

Børge Hede siger, at alle tandlæger jo kender til ældres tandproblemer, men at det har været noget overset i den generelle ældredebat, og at ældre på plejehjem eksempelvis kan blive ladt i stikken.

Det, der sker i munden, jo ældre man bliver, er, at tandkødet trækker sig lidt tilbage, så lidt af tandhalsen bliver blottet, og den er i højere grad end den ellers synlige tand udsat for, at der kommer huller, fordi den ikke er så godt beskyttet af emaljen.

Børge Hede forklarer: ”Problemstillingen fandtes jo ikke i gamle dage, da ældre ikke havde deres egne tænder. Den er egentlig ganske enkel, for tænderne skal passes for at undgå sygdomme som for eksempel paradentose, men det er ikke så nemt at få sine tænder børstet af en fremmed. Det er ikke som at få et dejligt varmt bad og føle sig forkælet. Ældre på plejecentrene melder tilbage til os, at tandbørstning af fremmede ikke er rart. Det kan for nogle næsten føles som et overgreb. Det er noget meget privat.”

Man har erkendt, at opgaven ikke kan løses af plejepersonalet, men at det kan få støtte og hjælp til at finde en farbar vej.

I Københavns Kommune har man siden 2013 sendt uddannede klinikassistenter ud på plejecentrene hver tredje uge og ladet dem hjælpe plejehjemspersonalet, så man finder frem til, hvordan man opnår og vedligeholder en god mundhygiejne hos de ældre.

20 plejehjem er indtil nu blevet besøgt. Der mangler 20 til. Men resultaterne er gode.

Børge Hede siger, at cirka 80 procent af beboerne ikke kan passe deres tænder tilfredsstillende. Dertil kommer, at plejepersonalet ikke bryder sig om at børste tænder på svage, syge og demente ældre. Måske sidder der madrester, og det opleves som udelikat.

Men det kan læres, og derfor fortsætter arbejdet i København. Håbet er, at det også udbredes til andre dele af landet.

Elektriske tandbørster kan være en støtte, men demente, der ikke er vant til brugen, synes det snurrer og larmer alt for meget.

Det er en beskeden indsats, der foreløbig er sat i gang, og man kan undre sig over, at det ikke i dag er naturligt og selvfølgeligt, at mund- og tandhygiejne er en del af den daglige ældrepleje. Også de svageste ældre fortjener jo at kunne nyde deres mad. Med mere viden om og forståelse for vigtigheden af en forbedret indsats, når man forhåbentlig dertil.