Prøv avisen

Til badminton syv timer om ugen - med femdobbelt bypass

Den 78-årige Raymond Lafrenz er den første i sin slægt, der oplever at blive så gammel. Han har fået en femdobbelt bypass- operation, men vendte hurtigt tilbage til træningen og kammeratskabet på badmintonbanerne i Virumhallen. -- Foto: Søren Staal.

Raymond Lafrenz har en hård, præcis serv. Fjerbolden knaldes fra hans ketsjer over nettet og direkte i gulvet på modstanderens side. Men Raymond Lafrenz er også i træning. Den 78-årige mand med det gråhvide hår spiller badminton fire gange om ugen

Raymond Lafrenz er aktiv i Ældre Sagens badmintonklub i Virum ved København, og sammen med klubbens 107 andre spillere er han en del af en generation af seniorer, der holder et højt idrætsniveau langt op i årene.

Adskillige af de hvidhårede spillere på banerne i Virum er over 80 år. De er sporty, de er friske – og de kommer igen, selv når alderen giver problemer med helbredet.

LÆS OGSÅ:  Flere aktive seniorer får idrætsforeninger til at ændre deres tilbud

Raymond Lafrenz fik en femdobbelt bypass sidste år – og var tilbage til badmintontræning seks uger efter.

"Jeg var bange for, at jeg skulle miste livet, da jeg blev opereret. Men jeg var ikke bange for, at jeg skulle holde op med at spille badminton, da operationen gik godt. For hvad skulle jeg ellers lave?", spørger Raymond Lafrenz, der var indehaver af en viktualieforretning i København, indtil han gik på efterløn. Han har spillet badminton i 10 år.

Den tid er for længst forbi, hvor ældre opfattede alderdommen som en degenerationsfase, hvor man skal forholde sig i ro og acceptere kroppens forfald. Det siger Maja Pilgaard, der er analytiker med speciale i senioridræt ved Idrættens Analyseinstitut, en selvejende institution under Kulturministeriet.

"Tidligere faldt idrætsaktiviteten med stigende alder. Sådan er det ikke mere. I dag dyrker de, der er i 60'erne, lige så meget sport som de ældste teenagere," fortæller Maja Pilgaard.

Tallene viser, at knap 60 procent af aldersgruppen dyrker idræt i tre-fire timer om ugen. Når folk er mellem 55 og 70 år og har fået en masse fritid, efter at børnene er blevet voksne, så begynder de at dyrke sport efter at have været mindre aktive i en lang årrække.

"Seniorerne er ikke længere nedslidte som gruppe efter et langt arbejdsliv. De vil realisere sig selv og er ikke interesserede i passiv tilbagetrækning," siger Maja Pilgaard.

Tendensen bekræftes af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), som i de seneste år har oplevet en massiv tilgang af seniormedlemmer. I 2005 havde foreningerne 120.000 medlemmer over 60 år. I 2009 var antallet skudt i vejret til en medlemsskare på 170.000. På bare fire år var antallet af seniorer i idrætsforeningerne altså vokset med 40 procent.

En tendens, der bekræftes i det små af Jette Viuff, pensioneret lærer og medlemskoordinator i badmintonklubben i Virum. Nye medlemmer strømmer til, og hun har måttet lukke for tilgang til de fleste spilletider, selvom klubben løbende får flere timer i hallen. Der kan være mange måneders ventetid på at få del i de mere attraktive spilletidspunkter lidt op ad formiddagen.

"Det er meget populært," siger Jette Viuff, og nævner også de to årlige klubstævner, der afsluttes med en frokost. Der er altid stor tilslutning.

Selv vendte hun tilbage, efter at en sprængt akillessene tvang hende til et års pause fra badmintonhallen.

"Jeg er meget taknemmelig for, at det kan lade sig gøre. Jeg kan godt lide at røre mig, og vi har det hyggeligt sammen," siger hun.

Det sociale liv i idrætsklubberne har en stor del af æren for populariteten blandt seniorerne, bekræfter DGI.

"Fysisk træning højner ikke bare sundheden, men også det sociale velbefindende," siger Birgitte Nielsen, næstformand i DGI.

Men mens de mange friske seniorer svinger med ketsjerne, svømmer eller danser zumba, har DGI også fokus på den tredjedel af danskerne mellem 70 og 79 år og de 43 procent over 80 år, der ikke dyrker sport.

"Der er folk, som ser forfald og inaktivitet som en del af aldringen. Men DGI får støtte fra tipsmidlerne til at tænke bredt på alle – også de inaktive," siger Birgitte Nielsen, der gerne ser et samarbejde med kommunerne om at få de svageste og mest passive ældre til at dyrke mere idræt.

Og Raymond Lafrenz oplevede i sin tid, at hans svigerfar blev gammel, allerede da han var i 50'erne. Selv er han en af de eneste i sin slægt, der har oplevet at blive 78 år. Og endda i god form. Han kan ikke drømme om at lade ketsjeren ligge.

"Jeg vil more mig og have det rart i mine sidste dage. Jeg er ude blandt folk hver dag. Hvis ikke jeg spiller badminton, så er det bridge, eller billard med nogle andre mænd fra B1903," siger Raymond Lafrenz.

I øjeblikket mangler han og to træningsmakkere dog deres faste fjerdemand på badmintonbanen. Det var en morsom fyr, der var hurtig og spillede godt. Ham begravede de kort før påske, og han er savnet af seniorerne fra Virum.

seniorliv@k.dk