Ordene ”At være til nytte” tog Hanne Reintoft til sig som 17-årig og brugte dem til at styre sit liv

De ord, der kom til at betyde meget for Hanne Reintoft, klinger desværre umoderne i dag, mener hun

Socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og tidligere folketingsmedlem Hanne Reintoft fik som ung sit engagement. –
Socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og tidligere folketingsmedlem Hanne Reintoft fik som ung sit engagement. – Foto: Joachim Adrian/ritzau

Hanne Reintoft var 17 år, da hun hørte de ord, som fik betydning for resten af hendes liv. Faktisk var det også dem, der fik hende til at blive socialrådgiver.

Ham, der sagde ordene, var nu afdøde Carl Madsen, landsretssagfører, kommunist og modstandsmand.

”Da jeg var oppe hos ham sammen med min far, jeg var 17 år, sagde han: ’Unge dame, der står der og ser relativt godt ud, De skal huske, der er kun en mening med livet, og det er at være til nytte’,” siger hun.

Og de ord tog hun til sig.

83-årige Hanne Reintofts sociale engagement har indbragt hende flere hædersbevisninger, men mange husker hende nok bedst fra radioprogrammet ”Hvad er min ret og hvad er min pligt”, DR’s sociale brevkasse, som hun bestyrede fra 1976 til 2004. Og det var altså Carl Madsens formaning, der begyndte det hele.

”Jeg var en tænksom pige, og ordene sporede ind på noget, jeg selv havde overvejet. I dag klinger ord om at være til nytte umoderne, men jeg er heller ikke særligt moderne. Nu ville man nok tænke, at man var jubelidiot, hvis man brugte den sætning til at styre sit liv efter.”

Som 17-årig er man et sårbart, men også spændende ”stykke menneske”, der kæmper med livets mening, mener Hanne Reintoft, som i den alder netop havde aflagt sin barnetro og tænkte meget over, hvad hun skulle bruge sit liv til. Troen mistede hun, fordi hun ”af uransagelige grunde” blev sat i Sct. Joseph Søstrenes Pigeskole, som dengang lå på Østerbro i København.

”Det var noget med, at det var fint, og man lærte fransk. Men der blev jeg udsat for en indoktrinering, som jeg var ved at blive psykotisk af. Havde jeg glemt at bede aftenbøn, stod jeg op midt om natten og bad. Skyldfølelsen var der altid. Vi lærte om skyld ved hjælp af nonnedragtens hvide krave og fik at vide, at hver gang vi tænkte en grim tanke, kom der en plet på sjælen, lige så synlig som en plet på en hvid krave ville være. Jeg var så langt ude, at jeg en dag angav mig selv, fordi jeg havde taget to trin ad gangen op ad en trappe. Men så sagde min far også stop.”

Forældrene flyttedehende til Sortedam Gymnasium.

”Det var meget bedre for mig, men jeg savnede da stilheden og roen, da jeg kom over på den larmende fællesskole. Og jeg elskede min gamle skoles julekrybbe, det kan jeg godt fortælle dig.”

Troen fandt Hanne Reintoft aldrig igen. Men sin gerning som socialrådgiver har hun aldrig tvivlet på. I 28 år med programmet ”Hvad er min ret og hvad er min pligt” hjalp hun mange og tog af egen drift sociale sager op, som hun behandlede og ankede.

”Jeg gjorde mig umage. Det var en ære at have det arbejde, jeg var befolkningens rådgiver, og det tog jeg meget højtideligt,” siger Hanne Reintoft.