Der er to lovmæssigheder i verden: Vand løber nedad, og magt stiger til hovedet, siger Niels Helveg Petersen, forhenværende minister og politiker for Radikale Venstre.
Det med vandet har jeg ved selvsyn kunnet konstatere, da vi fik vand i kælderen i sommer, og det andet har jeg alt, alt for ofte set ske i politik, siger han, og fortæller, at sætningen er hans egen.
LÆS OGSÅ: Ny grundlov har lange udsigter
Den kom til ham for mange år siden og er blevet hos ham i hans lange karriere som politiker. Det første tegn på, at magten er steget en politiker til hovedet, høres i sproget, fortæller han.
Når en minister siger jeg i stedet for vi og forveksler sin person med selve embedet, så er det tid til at blive pillet lidt ned.
Den rolle kan familien omkring en politiker passende stå for. Sådan har det i hvert fald været i Niels Helveg Petersens barndomshjem.
Min far, Kristen Helveg Petersen, der var radikal minister på det tidspunkt, kom hjem en aften og fortalte om noget klogt, han havde sagt, og hvori embedsmændene havde givet ham ret, husker han.
Min mor, der tog ud af bordet, sagde henkastet: Ja, det er jo ikke til at have folk mere, når de glemmer at minde én om, at man også kan være et dumt svin, ler Niels Helveg Petersen, der også selv har fået et par formanende ord med på vejen af sin nuværende hustru, Kirsten Lee.
Eksempelvis fangede hun ham, lige inden han i en højtidelig anledning besteg talerstolen på Københavns Rådhus og sagde:
Husk nu, Petersen: En kort og klædelig tale er bedre end en lang og kedelig.
Niels Helveg Petersen ler og siger, at hvis man kun omgås rygklappere, så ryger virkelighedssansen. Som hos den tidligere serbiske politiker Slobodan Milosovic, som Niels Helveg Petersen har mødt.
Han levede i sin egen virkelighed, og folk omkring ham var med til at bygge den op, husker han.
Derfor er Niels Helveg Petersen glad for at leve i et demokrati som det danske, hvor vi har sikret, at magten skifter hænder.
Det værste ved at være ved magten er, at man skal slippe den igen, siger han og husker den erkendelse, han fik, da Radikale Venstre trådte ud af Schlüter-regeringen i 1990:
Verden har jo den uforskammethed at gå videre.