DR har lyttet og vi kan høre

Seernes protester mod uforståeligt tv er blevet taget alvorligt både på DR og TV 2. DR’s store satsning om danmarkshistorien er let at forstå med et godt lydmiks

Lis M.Frederiksen, journalist.
Lis M.Frederiksen, journalist. Foto: leif Tuxen.

Det nytter at reagere og gøre vrøvl, hvis man ikke kan høre, hvad de siger på tv. Både TV 2 og Danmarks Radio har strammet gevaldigt op. Men det er stadig den kendte fortælling om, at mange ældre har svært ved at erkende, at de lider af et høretab, og at de moderne fladskærme vitterligt har dårligere lyd end tidligere generationer af tv. De smalle skærme levner ikke plads til ordentlige højttalere. Desuden sender de fleste af dem lyden bagud mod væggen frem for ud i rummet mod de mennesker, der gerne vil høre, hvad der bliver sagt.

Det er en sag, jeg har skrevet om i flere omgange hen over de seneste par år. Jeg har lyttet med min efter sigende helt normale hørelse, jeg har fulgt med i debatten, og der er tydeligvis sket forbedringer på begge de to store landsdækkende tv-stationer. Seernes højlydte protester mod lyden specielt nogle dramaserier for tre-fire år siden, har rusket op i bevidstheden om, hvor meget lyden betyder for oplevelsen ude i folks hjem.

Det er DR’s stort anlagte fortælling om danmarkshistorien, der har fået mig til endnu en gang at skrive om lyden på tv hjemme i stuerne. Det slog mig en af de første søndage foran skærmen, at Lars Mikkelsen var meget let og tydelig at forstå. Det skyldes flere ting. Han taler klart og tydeligt og tak for det. Men det skyldes også, at lydmikset – altså den baggrundslyd, der også høres – er lavet så afbalanceret, at det ikke går ud over det talte ord.

Også historikere og andre eksperter, der medvirker, går klart igennem, selvom de naturligvis ikke har samme trænede stemmeføring og udtale som skuespilleren Lars Mikkelsen. DR lancerende for et par år siden projekt ”Taleforståelighed” internt blandt medarbejderne. Det er et langt, sejt træk at få bevidstheden om den gode lyd ude ved skærmene til at sive ned i alle afkroge af institutionen. Men der arbejdes på sagen.

Det er også en fortælling om en ung serber, der kom til Danmark som 18-årig. Nu er han midt i 30’erne og lyddesigner, som det hedder i fagsproget, på hele serien om danmarkshistorien på DR. ”Hvis ikke lyden stod tydeligt, havde han meget svært ved at forstå dansk de første år, han var i Danmark,” fortæller Heidi Sivebæk, der er tilgængelighedsredaktør i DR. De erfaringer har lydmanden nu overført til produktionen af danmarkshistorien. En positiv indvandrerhistorie, som vi alle sammen nu har glæde af.

Lyden bliver naturligvis produceret i topprofessionelle lydstudier. Der er en grund til, at Danmark vinder internationale priser for dramaserier og sælger dem til mange andre lande. En professionel lyd er en af mange årsager. Men der er sket mange tiltag på både DR og TV 2. Eksempelvis bliver der nu kontrollyttet på en ganske almindelig fladskærm mage til den, der står i de fleste hjem. Der er en verden til forskel på at høre lyden i et professionelt lydstudie og så hjemme i stuen på et ganske almindeligt tv. Blot for få år siden hørte kontrollytningen ikke med til rutinerne.

På TV 2 snakker alle lydfolkene sammen fast hver tredje måned for at drøfte, om der har været problemer, fortæller Poul Erik Arkil, teamchef for TV 2-lyd. Når seerne skriver til TV 2 om lyden, ser han selv alle mails, og ”jeg holder meget af at gå i dialog med vores kunder”. Det er også sådan, at når der for eksempel er folketingsvalg, så spørger stationen sig selv, hvad den vil med lyden. Svaret er enkelt, fortæller han: ”Vi vil høre, hvad I siger.” Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, synes ikke, det er voldsomt med de negative reaktioner for tiden. Der var nogle dramaserier for tre-fire år siden, hvor der var store lydproblemer, og flere afsnit blev redigeret om.

Det har altså nyttet at reagere, og noget tyder på, at det ikke kun er her i Danmark, at seerne har gjort vrøvl. I hvert fald har EBU, den europæiske tv-sammenslutning, ændret retningslinjerne for normal lydstyrke med nogle maksimumgrænser, som senest er blevet ændret i 2014. Men som redaktør Heidi Sivebæk, DR, siger, så bliver det aldrig fejlfrit.

Nej, det tror jeg nu heller ikke, at nogen forventer. Vores hørelse som ældre er heller ikke lydefri. Men så længe tv-stationerne gør sig umage og lytter efter deres kunder, så er det godt nok for mig. Vi seere kan også tage forskellige kneb i brug: købe en såkaldt sound-bar, en lang, smal højttaler, som ligger foran dit tv og sender lyden ud i stuen, hvor vi sidder. Eller vi må gøre brug af tekst-tv-tekster på alt det, der er optaget på forhånd, og live-tekstning på direkte udsendelser.

Endelig kan det også være, at man trænger til at få et høreapparat. Det skader i hvert fald ikke at få checket hørelsen. Det kunne jo være, at det er her, hunden ligger begravet.