Prøv avisen

Vinter i sindet - tanker omkring kyndelmisse

Kyndelmisse markerede tidligere, at Jomfru Marias 40 dages renselsesperiode var slut. I dag forbindes den "lille højtid" også meget med vinter og lys. Et gammelt kyndelmissevers lyder eksempelvis, at "sner det på kyndelmissedag, bliver det tidligt forår". Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/ritzau

Når vinteren er sat ind og kyndelmisse står for døren kan et middel til at skærpe opmærksomheden være at gå til digtene og salmerne

Endelig kom vinteren! Med højtryksvejr, sol og klar himmel, let frost og svag vind fra sydøst. Jeg sidder ved computeren med udsigt over det tyste klitlandskab i Vester Husby.

Der er fuldkommen stilhed. Ingen er i husene omkring, og om aftenen er der mørkt og stjerneklart, som det ikke er muligt at opleve fra tredje sal på boulevarden i den store by.

Hver dag besinder jeg mig på at leve i nuet med opmærksomhed. Des ældre jeg bliver, des mere agter jeg derpå. Det er en helt bevidst øvelse fra morgenbøn til aftenbøn. Måske man i disse tider kan tale om en sindets motion, som i betydning kan måle sig med den, man henter sig i fitnesscentret. Men det er ikke sikkert, man taber sig så meget derved her i nytårsforsætternes slipstrøm.

Steen Steensen Blichers - Kyndelmisse slår knude

Årstidens sange og salmer er et godt redskab til skærpelse af opmærksomheden. Jeg henter et par stykker frem fra værktøjskassen eller skatkammeret. Som nu Steen Steensen Blichers "Trækfuglene". Naturkoncert med træsnit af Johannes Larsen, udgivet på Poul Kristensens Forlag 2001. Grafisk så smuk en bog, at man varsomt tager den i hånden og læser:

Det er hvidt herude:
Kyndelmisse slaaer sin Knude
Overmaade hvas og haard
Hvidt forneden, hvidt foroven,
Puddret tykt staaer Træ i Skoven,
Som udi min Abildgaard.

Højskolesangbogen nummer 253.

Her er det virkelig blevet vinter, som i gamle dage vil nogle måske sige:

Det er koldt herude:
Ravne skrige, Ugler tude,
Søge Føde, søge Læ.
Kragen spanker om med Skaden
Højt paa Rygningen af Laden,
Skele til det tamme Kræ.

Blicher er en opmærksom iagttager.

De forskellige fugle har navn og personlighed, som spejler sider i sindet, som enhver kender til.

Det gælder også hanen, den Praler, som svinger sig op og sætter sig på snemandens hoved, krummer halsen stolt og galer uden at betænke, at den står på et skrøbeligt fundament, som snart vil tø og smelte.

Det er ikke svært at høre det dobbelttydige i Blichers længsel og bøn:

Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strenges;
Atter Vinden om til Nord!
Kom, Sydvest, som Frosten tvinger!
Kom med dine Taagevinger!
Kom og løs den bundne jord!

B.S. Ingemann - Vinteren er her

Det er muligt, at B.S. Ingemanns blide vintersang er mere populær, Højskolesangbogen nummer 252.

Sådan er det undertiden med den ufarlige idyl:

I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

I Ingemanns digt er vinteren derude, hvor det er så koldt. Han sidder inde i sin lune stue, smukt klædt i sine poetiske billeder, indsvøbt i skønsnak, mens Blicher er herude, i den rå vinters barske kulde og frost, som isner til marv og ben. Og sådan kan der være forskel på digtere og på mennesker i det hele taget.

Men vi skal også lige nævne Jeppe Aakjærs humørfyldte sang ved vintertide om sneflokkene, som med Thorvald Aagaards melodi kommer vrimlende, trimlende og knygende ud af himlene lige ind i min barndom, Højskolesangbogen nummer 255.

Hans Adolph Brorson - Et digt om kyndelmisse

Salmebogen rummer også vinterlige sindbilleder. Jeg vil standse ved en enkelt af dem: kyndelmissedigtet "Her vil ties, her vil bies" af Hans Adolph Brorson, Salmebogen nummer 557. Læs salmen! Og læs den igen.

Det er et bevægende digt, som lever op med en gådefuld skønhed i sindet. Ikke mindre efter at jeg har læst bogen af Erik A. Nielsen, tidligere professor i dansk litteratur: H.A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik udgivet på Gyldendal i 2013. Det er hans tredje bog i rækken om kristendommens billedsprog.

De væsentlige teologiske bøger skrives ikke altid af teologer.

Falder vinteren dig lang, så skynd dig og læs den. Den henter forår og sommer og salighed ind i sindet:

Her vil ties er et kyndelmissedigt, en februarsalme om at længes bort fra lavlandets bidende kulde, at drømme om det store forår oventil. I sin videste betydning udtrykker den også et plaget gammelt menneskes længsel efter at blive taget ind i himlen af Guds hånd. På grund af den lille salmes kunstneriske fuldkommenhed har man haft svært ved at komme på den tanke, at dens genre nærmest er den indtrængende pietistiske omvendelsesforkyndelse med det kendte temaord:

Kom! Kom min Due,
Lad dig skue
Med Olie-Blad!

Linjerne betyder: Kom kære sjæl, tag Kristus til dig og giv dig til kende som troende. (side 415-424 i bogen.)

Her vil ties, her vil bies,
Her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
Kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
Her vil bies, o svage sind!