U-landsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke har siden 2012 arrangeret højskoleture til udlandet for personer, der har rundet de 50 år. Projektet kaldes Global Contact, og indtil videre tilbyder organisationen højskoleophold i tre forskellige lande: Nepal, Tanzania og Jordan.
Teamleder i Global Contact ved Mellemfolkeligt Samvirke Lasse Jensen har været med til at starte projektet i 2012. Han forklarer, at organisationen begyndte at få flere henvendelser fra pensionister og efterlønsmodtagere, der gerne ville på højskoleture magen til dem, Mellemfolkeligt Samvirke også arrangerer for unge. Og efterhånden som budskabet har spredt sig, har efterspørgslen fulgt med.
LÆS OGSÅ: Seniorer bør forberede sig på livet udenfor arbejdsmarkedet
Da vi begyndte at udbyde disse 50+-højskoleophold i 2012, sendte vi cirka otte personer af sted. Året efter var der 24 tilmeldinger, og allerede her i januar har vi det samme antal tilmeldinger som hele sidste år. Og vi er stadig ikke færdige med at fylde forårsopholdene for 2014. Så man kan virkelig tale om en stigende interesse, siger Lasse Jensen.
I modsætning til klassisk charterferie lægges der på opholdet vægt på dannelse frem for afslapning. Deltagerne skal løbende indbyrdes reflektere over, hvad de ser og hører. Det meste af undervisningen foregår på engelsk og er af lokale folk. Derudover er opholdets arrangører meget bevidste om, at de ældre får sat deres egne kompetencer i spil, både fagligt og personligt.
Vi forventer, at man selv bidrager aktivt til turen. Vi sier dem fra, der ser det som en alternativ turistrejse, for man skal være indstillet på, at man konstant er i kontakt med lokalmiljøet og kulturen og ikke bare på charterferie. Det meste af undervisningen foregår også på engelsk, så det er nødvendigt, at man sætter sig selv og sine kompetencer i spil. Hvis man ikke er klar til det, er det ikke den slags ture, man skal på, siger Lasse Jensen.
En af projektets første deltagere hedder Mette Roerup. Hun er pensioneret skolelærer, og i en alder af 69 år tog hun for godt et år siden sammen med syv andre pensionister til Kathmandu i Nepal på et fire ugers undervisningsforløb. Det primære fokus på turen var kvinderettigheder, religion og mødet med ældre i andre kulturer.
Jeg synes, det er fantastisk, at der nu er muligheder, som ikke kun er for unge, der skal ud og møde andre unge. Man er så fokuseret på de unge i samfundet, men seniorer har jo også noget at byde på, forklarer hun i sit køkken i Ballerup ved København, hvor hun bor alene i et rækkehus.
Hun har altid rejst meget.Da hun var i 40erne, besluttede hun sig for at smide alt, hvad hun havde i hænderne, og tage sin niårige datter med til Kenya i Afrika. Her boede de i syv år og Mette Roerup arbejdede som lærer på en specialskole. Siden hun kom hjem derfra, har rejselysten ikke lagt sig. Hendes køleskab er proppet med magneter fra alverdens lande: Kina, Vietnam, USA, Guatemala, Kenya, Zambia og Nepal er et udsnit af de destinationer, hun har besøgt. Hun kender folk de fleste af stederne og har besøgt dem flittigt i den tid, hun har kunnet komme til det.
Men i 2011 blev hun ramt af en kræftsygdom. Det tog hende et års kamp at komme igennem sygdommen, og da hun havde fået den lidt på afstand, besluttede hun sig for at finde ud af, om hun så tæt på de 70 år stadig var i stand til at rejse. Hun har tidligere været involveret i Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde, og derfor så hun det som oplagt at tage på et af organiationens seniorhøjskoleophold.
Jeg ville gerne til Kathmandu, og jeg fandt ud af, at der var nogle forskellige muligheder. Men jeg valgte højskoleopholdet her, fordi man går op i at finde lokale til at fortælle. Man får en lokal kvinde til at fortælle om kvinders rettigheder, man får en lokal til at snakke om religion. Man bliver taget ned for at se ligafbrænding ved Ganges-floden, hvor man kan se forskellen på rig og fattig helt tydeligt. Teori er koblet med besøg på en rigtig god måde, men det er især, fordi opholdet er faciliteret så lokalt, at det her er en god måde at rejse på, siger hun.
På søndag tager Mette Roerup så i øvrigt af sted igen. Hun skal tre uger på et Global Contact-ophold til Tanzania, ned til de breddegrader, hun kender fra slutningen af 1980erne.
Jeg planlægger som regel mine ture ud af landet i vintermånederne, siger hun og peger ud på den grå og alt andet end inspirerende januarhimmel.
Herhjemme bliver der så gråt og kedeligt på denne tid af året.
Chefkonsulent Margrethe Kähler vurderer, at interessen for de udenlandske højskoleophold skyldes en ny generation af ældre, der bevidst modarbejder at ende som sofakartofler. De er fra generationer, der ligesom Mette Roerup brugte ungdommen på at udfordre konformiteten.
Vi har de seneste år set en tendens til, at ældre gerne vil ud og gøre noget, der er til nytte for andre end dem selv. Mange af dem, der tager af sted, har været vant til at være engagerede i samfundsforhold, da de var unge. De er fra en oprørsgeneration, der er helt anderledes skruet sammen i hovederne end tidligere generationer af ældre. De vil forandre noget. Og med den frihed, pensionsalderen har medført, er der blevet tid til at kaste sig over nye eller gamle interesser. De finder den indre oprører frem, siger hun.
Ældre Sagen har ligesom Mellemfolkeligt Samvirke set en stigende interesse for de ture, organisationen selv arrangerer. Hvor det før har været charterturismen, der har været populær, er der de senere år blevet større tilslutning til kajakferier og andre ture med mere oplevelsesrigt indhold.
Jeg tror, det hænger sammen med, at der er en ny opfattelse på vej af det at blive ældre, som på mange måder er sundere end tidligere, forklarer Margrethe Kähler og uddyber:
Man lader sig inspirere af Østens måde at tænke alderdom på. Det har tidligere været sådan i vores samfund, at man har betragtet livet som en bakke, hvor man topper i 50-årsalderen, og livet bliver mere gråt og kedeligt, jo ældre man bliver. Men i Østen ser man på livet som en U-form: Vi bliver født frie som børn, der kan gøre og opleve, som det passer os. Men en dag, når vi er voksne , suger børnene, arbejdsmarkedet og konkurrencejaget os fast i nogle indelukkende rammer. De rammer forsvinder, når vi bliver ældre, og pludselig er der muligheder for at komme ud at opleve og lære på ny.