Ærlighed om alvorlig sygdom kan lindre

Lægers åbenhed og direkte kommunikation med patienter og pårørende har udgjort en mindre revolution også for lægerne selv

Læger opfordres til at se, lytte til og forstå og respektere deres medmennesker. Kommunikation er blevet et vigtigt element i lægernes videreuddannelse.
Læger opfordres til at se, lytte til og forstå og respektere deres medmennesker. Kommunikation er blevet et vigtigt element i lægernes videreuddannelse. Foto: Iakovos Hatzistavrou Demotix Denmark.

Dette kan ikke være værre.

Operationen er enormt risikofyldt, men vi vil gennemføre den, hvis han ønsker det.

Hvis han får hjertestop, skal vi tænke os godt om i forhold til genoplivning.

Akut leukæmi er livstruende, når man er op i alderen.

Det er barske ord, som kan virke meget direkte og hårde at læse, når jeg skriver dem her i klummen. Ord som disse ville en patient og hans nærmeste pårørende næppe have hørt for en 10-15 år siden fra en overlæge på et af vore store hospitaler. Men de er ikke desto mindre blevet sagt i en samtale for nylig. Patienten og de pårørende ønskede at få en realistisk vurdering af de risici, der var forbundet med operationen, og de oplevede det som en god samtale.

LÆS OGSÅ: Læger vil tage særligt hensyn til samfundets svage

Der er i de senere år kommet et intensiveret fokus på kommunikation i hele sundhedssektoren. De sociale medier og internettet, hvor man kan finde oplysninger om alt mellem himmel og jord også diverse sygdomme har betydet, at patienter og pårørende har større viden og indsigt. De ønsker i langt højere grad end tidligere at få ordentlig besked.

Lægens autoritet er ikke bare en given ting længere. Læger skal i dag selv skabe den faglige autoritet over for patienter og pårørende gennem forståelig og respektfuld kommunikation. Det stiller nye krav til lægerne, og vi forventer, at de kan leve op til dem.

De moderne kommunikationsmidler har på få år betydet en mindre revolution inden for mange fag og uddannelser. Kommunikation er i dag en obligatorisk del af lægers videreuddannelse til speciallæger. Da De syv lægeroller blev vedtaget i 2000, indgik kommunikation for første gang som et vigtigt element i videreuddannelsen.

Det hedder: Lægens rolle som kommunikator er at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i en respektfuld dialog med relevante parter som patienter/pårørende, fagfæller og andre samarbejdspartnere.

Og videre: Udgangspunktet for lægens kommunikation er evnen til at se, lytte til, og forstå og respektere sine medmennesker.

Se, lytte til, og forstå og respektere sine medmennesker er kloge ord, og de gælder over for alle patienter. Men som Lægeforeningens formand skrev i en leder i Ugeskrift for Læger for et halvt års tid siden, så er det oftere ingeniøren end bistandsklienten, der stiller spørgsmål og ønsker supplerende information. Den ulighed kan vi imødegå ved at sikre, at alle systematisk får tilbud om at blive inddraget i beslutninger om deres eget helbred. Også de patienter, der skal have lidt ekstra rygstøtte til at give udtryk for, hvad de har af ønsker og forventninger, skriver Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, i tidsskriftet.

LÆS OGSÅ: Lægeforening: Akutmodtagelsen er fortsat for ringe

De fleste af os, som har nået en vis alder, har oplevet alvorlig sygdom, hospitalsindlæggelse, operation og måske også døden i den nærmeste familie og vennekreds. Ulykkeligheden over tabet og savnet kan være overvældende.

Da jeg selv var i situationen første gang som nær pårørende for næsten 30 år siden, var jeg uforberedt på, hvad operationen reelt gik ud på, hvad var hensigten med at operere? Jeg var også uforberedt på, at der var stor risiko forbundet med den. Det var min oplevelse, at tabet og savnet blev forstærket, fordi jeg var så uforberedt.

Men der er heldigvis sket meget siden da. Lægeforeningen har løbende kommunikationskurser om den svære samtale, den motiverende samtale, samtalen med det lille barn og dets forældre. Ingen patienter har helt det samme behov, viser erfaringen. Erfaring viser også, at dårlig kommunikation er en af de hyppigste årsager til, at patienter klager over behandlingen.

Men læger og sundhedspersonale skal have respekt for, at vore behov for at få den realistiske og barske sandhed slynget lige ud i hovedet kan være meget forskellig. Jeg kender mennesker, som har sagt til deres pårørende, at de absolut ikke ønsker at få kontant besked fra lægerne, hvis de skulle blive alvorligt syge, og det skal naturligvis respekteres. Men alt i alt er jeg overbevist om, at langt de fleste af os værdsætter udviklingen de seneste 10-15 år med en mere ligeværdig og respektfuld samtale mellem lægen, patienten og de pårørende, også når udmeldingerne er meget voldsomme.