Inger Marie og Jens Noe viser ind i den gule stue og byder på honningkager. De deler minder om det liv, de har haft her på Kongsholm Station og man mærker vemoden, når de fortæller, at boligen er sat til salg. Det er mere end 50 år siden, de første gang så den nedlagte stationsbygning ved Skjern-Videbæk-banen. De faldt begge for stedet. Jens Noe siger:
”Der var jo en vis stil over det, men også virkelig meget, der skulle gøres.”
Nu har parret købt en mindre bolig i Skjern, og der er meget at tage afsked med i det store hus med den velholdte have, men det vigtigste tager de med. Inger Marie Noe siger:
”Hjemmet er ikke til salg, for det tager vi med os.”
Og hjem er netop noget, man kan tage med og ikke nødvendigvis knyttet til bestemte kvadratmeter. Faktisk kan man kan godt have et hjem, hvor man ikke føler sig hjemme. Og man kan godt føle sig hjemme, hvor man ikke har et hjem. Det er et af paradokserne omkring hjem og hjemfølelse, som kulturgeograf Carsten Schjøtt Philipsen har undersøgt i sin ph.d. om hjemfølelse. Her oplister han syv tegn på, at man har hjemme. Kroppen er mere rolig og afslappet, man mærker en roligere vejrtrækning og sanserne slapper af, fordi tingene virker fortrolige.
Når gryderetten simrer og duften spreder sig fra køkkenet, så er man der i hjemmet, hvor sammenhængen mellem hjem og sanselighed er mest tydelig. Hjemme hos familien Rosengren i Lind ved Herning er køkkenet hjemmets største og klart dyreste rum. Henrik og Anita Rosengren beskriver deres køkken som hjemmets samlingspunkt. Her kan hunden Walther følge med, mens Felix står på sin skammel og hjælper sin mor med at ordne grøntsagerne. Familien har et åbent køkken, og undersøgelser af danskernes boligdrømme viser, at det er den type køkkener, de fleste drømmer om, skønt man ofte laver maden i en fart. Læs om familien Rosengrens åbne køkken her.
Ida Wentzel Winther, der er lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, har forsket i 20 år og er forfatter til flere bøger om hjemlighed. Hun mener ikke, at man kan undervurdere, hvad køkkenet betyder for hjemfølelsen.
”Selvom vi måske ikke længere spiser det samme ved måltidet, så er det i køkkenet, at man i høj grad synkroniseres og falder i hak som familie.”
Hos familien Rosengren i Lind har køkkenet en hemmelighed i form af et viktualierum, hvor der er plads til lidt af hvert. Men i mange hjem er det svært at få plads til de personlige ejendele, selv om vi har mere plads end tidligere. Ifølge Danmarks Statistik bor hver dansker i dag gennemsnitligt på 52 kvadratmeter. I 1981 var tallet 43, og i samme tidsrum er vores familier blevet mindre. Der er flere, der bor alene. Singler har i gennemsnit 84 kvadratmeter til rådighed, mens hver person i en husstand på fire i gennemsnit har 36 kvadratmeter.
Fordi det kniber med pladsen i mange hjem er det de seneste år blevet mere udbredt at leje eksterne kvadratmeter til indbo, som er i overskud. Men hvad gemmer vi på?
Når filosoffen Arno Victor ser på udviklingen i parcelhus-Danmark, ser han en udvikling, hvor man isolerer sig fra hinanden i boligen, som bliver stadig mere funktionsopdelte. I en kronik bragt i serien skriver han:
”Vi isolerer os fra hinanden ved hjælp af vores boliger. Isolationismen, som med en teknisk term også kaldes domesticering, rækker helt ind i boligen, der funktionsopdeles. Forældrene får separate arbejdsværelser, i mange tilfælde også hver sit soveværelse. Børnene blev forjaget til børneværelset, og det nødvendiggjorde seksualundervisning i skolerne, for nu kunne børnene ikke mere følge med i forældrenes eskapader.”
Måske isolerer vi os, men vi vil gerne vide, hvordan andre bor. Det siger Helle Lyster, som for 25 år siden fik ideen til programmet ”Kender du typen”, som i alle årene har haft høje seertal. Helle Lyster mener det er livsbekræftende at programmet samler seere.
”Det er ikke kun udtryk for nyfigenhed, men også for en positiv nysgerrighed at folk tænder for programmet. Når vi gerne vil se, hvordan de andre har det, betyder det, at vi interesserer os for hinanden,” siger hun.
Der er også et lag af eksistens knyttet til hjem og hjemfølelse. Det siger Hanne Jul Jakobsen, der sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og har haft studieorlov for at se nærmere på begrebet hjem som erfaring og længsel i en eksistentiel og teologisk sammenhæng.
Det er måske lidt smart sagt, at hjem er Gud. Men der er den dobbeltbetydning, at det er skønt at være hjemme, og at Gud er et hjem. Hjem er bare et af de billeder, vi bruger om Gud, men jeg har opdaget, at der er noget livsnært i det billede. For mennesker kan nærmest ikke eksistere uden at have et hjem. Jeg tror, når mennesker er i krise, så handler det næsten altid om ikke at føle sig hjemme et sted.” Læs interviewet med sognepræst Hanne Jul Jakobsen her.
Når livsstilseksperne i ”Kender du typen” går på opdagelse i kendtes boliger, fornemmer man, at hjemmet er en identitetsmarkør. Sådan var det også historisk set. Det kan man se, hvis man besøger Den Gamle By i Aarhus. Og i 2021 kan man gå på opdagelse i den nærmeste historie, når der åbner en afdeling med boliger fra 2014, hvor man vil kunne opleve et køkken-alrum, hvor arbejds- og familieliv flyder sammen. Og det er sådan set en gammel nyhed. Museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard siger:
”2014-familien lægger stor vægt på, at hjemmet er funktionelt, hvilket trækker en tråd tilbage til 1927-hjemmet.”